Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    “Jeg er med jer”

    Menigheden har fået løfte om Kristi nærvær, når den udfører hans gerning. “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple,” sagde han. “Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” En af de første betingelser for at modtage hans kraft er at tage hans åg på sig. Menighedens liv er afhængigt af, hvor pligtopfyldende det af Kristus pålagte hverv udføres. At forsømme dette hverv er helt sikkert at åbne døren for svaghed og forfald. Hvor der ikke sker et aktivt arbejde for andre, forsvinder kærligheden, og troen bliver svag.JSL 600.2

    Det er Kristi intention, at hans tjenere skal oplære menigheden i at arbejde for evangeliet. De skal lære mennesker at søge efter og frelse de fortabte. Men er det så, hvad de beskæftiger sig med? Hvor mange bruger kræfter på at tænde en gnist af liv i en hensygnende menighed? Hvor mange menigheder bliver ikke plejet som syge lam af dem, der burde være ude at lede ester det mistede får! Og hele tiden går millioner og atter millioner af mennesker fortabt uden Kristus.JSL 600.3

    Guddommelig kærlighed har ladet sig bevæge til ufattelige dybder for menneskers skyld, og engle undrer sig over kun at finde en overfladisk taknemmelighed hos dem, der modtager så stor en kærlighed; at de i så ringe grad påskønner den. Der er forargelse i Himmelen over den ligegyldighed, der udvises over for menneskers frelse. Hvis vi ønsker at vide, hvordan Kristus ser på det, må vi forestille os, hvordan en far eller mor ville føle det, hvis de fik at vide, at deres barn, som var faret vild i kulden og sneen, af forbipasserende var blevet overladt til at omkomme, selvom de kunne have reddet det. Ville de ikke blive forfærdeligt bedrøvede og frygteligt vrede? Ville de ikke anklage disse mordere med en vrede, der var lige så stor som deres kærlighed til barnet? Hvert eneste menneskes lidelser er Guds børns lidelser, og de, som ikke rækker en hjælpende hånd til de medskabninger, som er i fare, vækker hans retfærdige vrede. Dette er Lammets vrede. Til dem, der gør krav på fællesskab med Kristus, men som har været ligeglade med deres medmenneskers nød, vil han på dommens dag sige: “Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret!” 12Luk 13,27JSL 600.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents