Akans synd og straf

Akans synd og straf

Gud havde særlig vogtet sit folk mod at blande sig med afguderiske nationer rundt omkring dem, så deres hjerter ikke bedrages af deres tiltrækkende lunde og helgenmonumenter, templer og altre, som blev arrangeret på den dyreste og mest fortryllende måde til sansernes forvrængelse så at Gud kunne fortrænges i folks tanker.VM3 263.2

Jeriko by var indviet til det mest overdrevne afguderi. Indbyggerne var meget velhavende, men alle de rigdomme som Gud havde givet dem regnede de som en gave fra deres guder. De havde guld og sølv i overflod; men, ligesom folket før vandfloden, var de fordærvede og blasfemiske og forhånede og opæskede himlens Gud ved deres onde gerninger. Guds domme blev vækket imod Jeriko. Den var en befæstning. Men Herrens hærs Anfører selv kom fra himlen for at lede himlens hære i angrebet på den by. Guds engle lagde hånd på de massive mure og lagde dem ned til grunden. Gud havde sagt at Jeriko by skulle forbandes og at alle skulle gå fortabt undtaget Rahab og hendes hus. Disse skulle frelses på grund af den gunst som Rahab viste Herrens budbringere. Herrens ord til folket var: “Men I skal tage eder vel i vare for det bandlyste, så I ikke attrår og tager noget af det bandlyste og derved bringer bandet over Israels lejr og styrter den i ulykke.” “På den tid tog Josua folket i ed, idet han sagde: “Forbandet være den mand for Herrens åsyn, som indlader sig på at opbygge denne by, Jeriko. Det skal koste ham hans førstefødte at lægge grunden og hans yngste at sætte dens portfløje ind.”VM3 264.1

Gud er meget bestemt med hensyn til Jeriko, så folket ikke skal fortrylles med de ting som indbyggerne har frygtet og deres hjerter blev adskilt fra Gud. Han vogtede sit folk med de tydeligste påbud; dog uanset denne alvorlige formaning fra Gud gennem Josvas mund, vovede Akan at overtræde. Hans begærlighed ledte ham til at tage de rigdomme som Gud havde forbudt ham at røre fordi Guds forbandelse var over dem. Og på grund af dette menneskes synd var Israels Gud lige så svag som vand over for deres fjender.VM3 264.2

Josva og Israels Ældste var i stor knibe. De lagde sig foran Guds ark med usleste ydmyghed, fordi Herren var vred på sig folk. De bad og græd for Gud. Herren talte til Josua: “Stå op! Hvorfor ligger du på dit ansigt? Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min pagt, som jeg pålagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjålet; de har skjult det, de har gemt det i deres oppakning. Derfor kan Israelitterne ikke holde stand over for deres fjender, men må flygte for dem; thi de er hjemfaldne til band! Jeg vil ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder bandet af eders midte.”VM3 264.3