Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 3

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Ofret på Karmels bjerg

    Ofret på Karmels bjerg

    Elias kræver et møde med hele Israel på Karmel også alle Baals profeter. Profetens ærefrygtindgydende udseende giver ham udseende af en der står nær Israels Gud. Israels frafaldstilstand kræver en bestemt opførsel, streng tale og en bydende myndighed. Gud bereder budskabet til rette tid og anledning. Nogen gange lægger han sin ånd i budbringerne for at udstøde et advarselsråb dag og nat, ligesom hans budbringer Johannes: “Ban Herrens vej.” Således, behøves handlingens mennesker, mennesker som ikke viger fra pligten, men hvis kraft vil vækkes og spørge: “Hvem der er for Herren?” lad ham komme til os. Gud vil have et passende budskab at give sit folk i deres forskellige situationer.VM3 279.1

    Hurtige budbringere sendes ud i hele riget med Elias’ budskab. Repræsentanter sendes fra stæder, byer, landsbyer og familier. Alle lader til at være hurtige til at besvare kaldet, som om nogle underfulde mirakler skete. Efter Elias’ bud, samler Akab Baals profeter på Karmel. Israels frafaldne leders hjerte er opfyldt med ærefrygt og han følger skælvende Guds profets strenge anvisninger.VM3 279.2

    Folket samlede sig på Karmels bjerg, et skønt sted når dug og regn falder på det og får det grønne til at spire; men nu lider dets skønhed under Guds forbandelse. På dette bjerg, hvor der var fantastiske vækster og blomster, havde Baals profeter rejst altre for deres hedenske gudsdyrkelse. Dette bjerg var meget iøjnefaldende, det kunne ses fra omliggende lande og var i sit udseende en stor del af riget. Sådan som Gud nu tydeligt var blevet vanæret ved afgudsdyrkelse, valgte Elias dette som det mest iøjnefaldende sted at vise Guds kraft og hævde hans ære.VM3 279.3

    Jesabels ottehundrede og halvtreds profeter, ligesom et regiment af soldater stod klar for et slag, gik ud med musikinstrumenter og et imponerende udseeende. Men der var skælven i deres hjerter idet de tænker over at Israels land ved Jehovas profets ord er blevet blottet for dug og regn i disse tre år. De føler at nogle frygtelige kriser er nært forestående. De har stolet på deres guder, men kunne ikke trække Elias’ ord tilbage og vise ham som falsk. Deres guder var uanfægtede over for deres vanvittige råb, bønner og ofre.VM3 279.4

    Elias, står på Karmels bjerg, tidlig om morgnen, omgivet af det frafaldne Israel og Baals profeter. En ensom mand i den umådelige mængde af mennesker står uforfærdet. Han som hele riget har givet skylden for sin smerte, står foran dem, uforfærdet og ikke ledsaget af synlige hære og intet imponerende udseende. Han står, iført sit grove klædningsstykke, med ærbødig højtidelighed i sit ansigt, som om han var helt klar over sin hellige opgave som Guds tjener, at fuldbyrde hans befalinger. Elias fæstner sine øjne på den højeste bjergryg hvor Jehovas alter havde stået da bjerget var dækket med grønne træer og blomster. Nu er Guds ødelæggelse over det; hele Israels trøstesløshed kan af alle ses ved det forsømte sønderrevede Jehovas alter og i stedet ses Baals altre. Akab står blandt Baals præster og alle venter med iver og stor forventning på Elias ord.VM3 280.1

    I solens klare lys, omgivet af tusinde, — krigsmænd, balprofeter, Israels monarker, — står det forsvarsløse menneske, Elias, tilsyneladende alene, men ikke helt alene. Himlens mægtigste hær omgiver ham. Engle som udmærker sig i styrke er kommet ned fra himlen for at beskytte den trofaste og retfærdige profet. Med streng og bydende stemme råber Elias: “Hvor længe vil I blive ved at halte til begge sider? Er Herren Gud, så hold eder til ham og er ba'al Gud, så hold eder til ham!” Men folket svarede ham ikke et ord.” Ikke een i den kæmpestore forsamling vovede at sige et ord til Gud og vise loyalitet for Jehova.VM3 280.2

    Hvilket forbløffende bedrag og frygtelig blindhed havde, ligesom en mørk sky, omgivet Israel! Denne blindhed og dette frafald havde ikke pludseligt lukket sig omkring dem; det var kommet gradvist over dem da de ikke havde givet agt på irettesættelsesordet og advarsler som Herren havde sendt dem på grund af deres stolthed og deres synder. Og nu, i denne frygtelige krise, under overværelse af afgudspræster og den frafaldne konge, blev de neutrale. Hvis Gud afskyer en synd fremfor en anden, vil dette ikke have nogen betydning i yderste nød. Uvidenhed og neutralitet i religiøse kriser betragter Gud som en alvorlig forbrydelse og svarer til den alle værste form for fjendtlighed mod Gud.VM3 280.3

    Hele Israel er tavs. Igen kunne de høre Elias stemme tale til dem: “Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage og ba'als profeter er 450 Mand; lad os nu få to unge tyre; så skal de vælge den ene tyr og hugge den i stykker og lægge den på brændet, men ild må de ikke lægge til; den anden vil jeg lave til og lægge på brændet, men uden at tænde ild. Så skal I påkalde eders Guds navn og jeg vil påkalde Herrens navn; den Gud, der svarer med ild, han er Gud!” Alt folket sagde: “Det forslag er godt!” Derpå sagde Elias til Ba'als profeter: “Vælg eder den ene tyr og lav den til først, thi I er de mange og påkald så eders Guds navn, men I må ikke tænde ild!” Så tog de tyren og lavede den til og påkaldte Ba'als navn fra morgen til middag, idet de råbte: “Hør os, Ba'al!” men ikke en lyd hørtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende omkring det alter, de havde opført.”VM3 281.1

    Elias forslag er fornuftigt. Folket vover ikke at unddrage sig det og de finder mod til at svare: Ordene er gode. Baals profeter vovede ikke at modsætte sig eller undvige. Gud har forordnet denne prøve og har skabt forvirring for afgudsdyrkerne og en tydelig sejr for hans navn. Baals præster vovede ikke at gøre noget andet end at gå ind på betingelserne. Med en frygtelig skyldfødelse i deres hjerner, mens de i det ydre var frimodige og udfordrende, rejste de deres alter, lagde træet på og offeret og så begyndte de deres besværgelser, deres sange og skrål, kendetegnende for afgudedyrkelse. Deres gennemtrængende råb gav genlyd udover skove og bjerge: “Oh Baal, hør os.” Præsterne samlede en hær omkring deres altre og med hoppen og vridninger og skrig og stampen, med unatrulige fagter og rive sig i deres håret og skar sig i deres kød, viste de tilsyneladende oprigtighed.VM3 281.2

    Formiddagen gik og det blev middag og alligevel rørte deres guder ikke på sig i medynk for deres præster, de bedragede afgudsdyrkere. Ingen stemme besvarer deres fanatiske råb. Præsterne er hele tiden bedragede, for hvordan kan de optænde en ild ved altrene og give Baal ære. Men Elias faste øjne lægger mærke til enhver bevægelse. Otte hundrede stemmer blev hæse. Deres klæder er dækkede med blod og alligevel formindskes deres fanatiske spændinger ikke. Deres bønner er blandet med forbandelser til deres solgud idet han ikke sende ild til deres altre. Elias står lige ved og våger med falkeblik så der ikke bliver snydt; for han ved at de ved snyd kan optænde deres alterild og så vil han rives i småstykker på stedet. Han ønsker at vise folket tåbeligheden i deres tvivl og halten mellem to anskuelser, skønt de har set Guds majestæts underfulde gerninger og utallige beviser for hans ubegrænsede nåde og elskende venlighed imod dem.VM3 282.1

    “Men da det var blevet middag, hånede Elias dem og sagde: “I må råbe højt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i tanker eller gået afsides eller rejst bort, eller han er faldet i søvn og må først vågne!” Da råbte de højt og som de havde for skik, sårede de deres legemer med sværd og spyd, til blodet flød ned ad dem. Og da det var over middag, begyndte de at rase og det varede lige til hen imod afgrødeofferets tid, men ikke en lyd hørtes, ingen svarede og ingen agtede derpå.”VM3 282.2

    Hvor meget ville Satan, som faldt som lys fra himlen, ikke gerne hjælpe de mennesker han har bedraget, hvem han styrer og som er helt helliget til hans tjeneste. Han vil gladelig sende lys og optænding til deres ofre, men Jehova har sat Satan fast. Han har stadig sin magt, men alle hans bedrag kan ikke tænde Baals altre. Aftenen går på. Baals profeter er trætte sultne og forvirrede. En antyder en ting og en, en anden, indtil de ophører deres bestræbelser. Deres skrig og forbandelser genlyder ikke længere over Karmels bjerg. I svaghed og fortvivlelse trækker de sig tilbage fra deres styrkeprøve.VM3 282.3

    Folket har været vidne til de ufornuftigste, fanatiske præsters frygtelige forevisninger. De har set deres springen rund på alteret som om de ville tage de brændende stråler fra solen til deres altre. De er blevet trætte af demonstrations øvelserne, i afgudedyrkelse; og de føler alvor og iver efter at høre hvad Elias siger.VM3 283.1

    Nu er det blevet Elias’ tur. “Da sagde Elias til alt folket: “Kom hen til mig!” Og da alt folket var kommet hen til ham, satte han Herrens nedbrudte alter i stand. Elias tog tolv sten, svarende til tallet på Jakobs sønners stammer, han, til hvem Herrens ord lød: “Israel skal være dit navn!” Og af disse sten byggede han et alter i Herrens navn og gravede rundt om alteret en rende på omtrent to sea land. Derpå lagde han brændet tilrette, huggede tyren i stykker og lagde den på brændet. så sagde han: “Fyld fire krukker med vand og hæld det ud over brændofferet og brændet!” Og da de havde gjort det, sagde han: “Een gang til!” Og da de havde gjort det anden gang, sagde han: “Een gang til!” Og de gjorde det endnu en gang. Det drev af vand rundt om alteret også renden fik han fyldt med vand. Men ved afgrødeofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: “Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i dag, at du er Gud i Israel og jeg din tjener og at jeg har gjort alt dette på dit ord! Hør mig, Herre, hør mig, for at dette folk må kende, at du herre er Gud og at du atter drager deres hjerte til dig” da for Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og jorden; endog vandet i renden slikkede den bort.”VM3 283.2

    Ved aftensstunden istandsætter Elias Guds alter som det frafaldne Israel har ladet Baalpræsterne nedrive. Han kalder ikke på et af menneskerne til at hjælpe ham i hans anstrengende arbejde. Alle Baalaltrene er tilberedte; men han vender sig til Guds nedbrudte alter, som er mere helligt og kostbart for ham i sine uskønne ruiner end Baalsaltrenes overdådighed.VM3 284.1

    Elias respekterer Herrens pagt med sig folk, selv om de er faldet fra. Med stilhed og højtidelighed reparerer han det nedbrudte alter med tolv stene, i overensstemmelse med Israels tolv stammer. Baals skuffede præster, trætte efter deres nyttesløse, vilde anstrengelser, sidder eller ligger udmattede på jorden og venter for at se hvad Elias vil gøre. De er fyldt med frygt og had mod profeten; for at han ikke vil udstå den prøve, som har udsat dem og deres guders svaghed og uduelighed for.VM3 284.2

    Israels folk står fortryllet, blege, spændte og næsten åndeløse af ærefrygt, medens Elias kalder Jehova, himlens og jordens Skaber. Folket har været vidne til baalprofeternes fanatiske ufornuftige vanvid. Til modsætning, har de nu privilegiet at være vidne til Elias’ ærefrygtindgydende opførsel. Han husker folket for, at de er degenererede, hvilket har vækket Guds vrede mod dem og kalder dem da til at ydmyge deres hjerter og vende sig til deres fædres Gud, så hans forbandelse kan fjernes fra dem. Akab og hans afgudepræster ser på med forbløffelse blandet med forfærdelse. De afventer resultatet med ængstelig, højtidelig tavshed.VM3 284.3

    Efter at ofret er lagt på altret, påbyder han folket at overhælde offeret og altret med vand og fylde renden omkring altret. Han bøjer sig så i ærbødighed for den usynlige Gud, opløfter sine hænder mod himlen og sender en stille enkel bøn, uden voldsomme fakter eller at vride sig med kroppen. Ingen skrig genlyder over Karmels høj. En højtidelig stilhed, som er modsat baalpræsterne, hviler over alle. Under sin bøn gør Elias ikke brug af vilde udtryksformer. Han beder til Jehova som om han var nær, de ser hele sceneriet og hører hans oprigtige, brændende og dog enkle bøn. Baalpræsterne har skreget og skummet og hoppet og bedt, meget længe fra morgnen til næsten aften. Elias bøn er meget kort, alvorlig, ærbødig og oprigtig. Bønnen var ikke færdig før ildflammerne for ned fra himlen på en tydelig måde, ligesom et klart lyn og optændte offerbrændet og fortærede ofret, slikkede vandet i renden op og fortærede endda alterstenene. Flammernes skær oplyser bjerget og er tydeligt for skarens øjne. De folk i Israels rige der ikke var samlet på bjerget holder med interesse øje med dem der er samlet. Idet ilden kommer ned, er de vidne til det og er forbløffet over dets udseende. Det ligner ildsøjlen ved det røde hav, som om natten adskilte Israels børn fra ægypterhæren.VM3 284.4

    Folket på bjerget falder i forfærdelse og ærbødighed ned på jorden for det usynlige Gud. De kan ikke se på den strålende fortærende ild sendt fra himlen. De er bange for at de vil blive fortæret i deres frafald og synder og med forfærdelse, råber de ud, med en stemme som genlyder i bjergene giver ekko på markerne neden under: “Herren er Gud, Herren er Gud!” Israel er til sidst vækket op og revet ud af vildfarelsen. De ser deres synd og hvor meget de har vanæret Gud. Deres vrede er vækket imod Baals profeter. Med forfærdelse, er Akab og baalpræsterne vidne til Jehovas magts underfulde fremvisning. Igen høres Elias’ stemme befale folket: “Grib ba'als profeter, lad ingen af dem slippe bort!” Folket er rede til at adlyde hans ord. De griber de falske profeter som har bedraget dem og bringer dem til Kisjonbækken og der, med sin egen hånd, ihjelslår Elias afgudepræsterne.VM3 285.1

    Guds domme er blevet fuldbyrdet på de falske præster, folket har bekendt deres synder og anerkendt deres fædres Gud og Guds tilintetgørende forbandelser bliver nu trukket tilbage og han skal forny sine velsignelser på hans folk og igen opfriske jorden med dug og regn.VM3 286.1

    Elias henvender sig til Akab: “Gå op og spis og drik, thi der høres susen af regn.” Medens Akab går op for at feste, går Elias op fra det frygtelige offer til Karmelsbjergets top for at bede. Hans gerning med at ihjelslå hedenske præster har ikke gjort han uegnet for den højtidelige tilbedelse. Han har udført Guds vilje. Efter at han, som Guds redskab, har gjort hvad han kunne for at fjerne forbandelsen fra Israels frafald, ved at slå afgudepræsterne ihjel, kunne han ikke gøre mere. Han gik da i forbøn for det syndige, frafaldne Israel. I den smerteligste stilling, med hans ansigt bøjet mellem hans knæ, beder han alvorligst Gud om at sende regn. Seks gange i rækkefølge sender han sin tjener for at se om der er noget synligt tegn på om Gud har hørt hans bøn. Han bliver ikke utålmodig eller troløs fordi Herren ikke straks giver tegn på at hans bøn høres. Han fortsætter i alvorlig bøn, sender sin tjener syv gange for at se om Gud har givet noget tegn. Hans tjener vender tilbage den sjette gang, efter at have set ud over havet med den skuffende meddelelse at der ikke er tegn på skydannelser på den messingagtige himmel. Den syvende gang fortæller han Elias at der er en lille sky at se, på størrelse med en mands hånd. Dette er nok til at tilfredsstille Elias tro. Han venter ikke på at himlene skal samle sorte skyer for at være sikker. Ved denne lille sky der er på vej op hører hans tro lyden af regenens overflod. Hans gerninger er i overensstemmelse med hans tro. Han sender et budskab til Akab, ved sin tjener: “Spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive opholdt af regnen!”VM3 286.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents