Sagen I New York

SAGEN I NEW YORK
VM3 48.1

Da jeg var i Vermont, den 10. december, 1871, fik jeg vist nogle ting med hensyn til New York. I den stat synes det at være i en sørgelig tilstand. Der var kun få arbejdere og disse var ikke så virksomme som deres trosbekendelse over for hellige sandheder for denne tid påbød dem at være. Der er dem i den stat som tjener i ord og lære, som ikke er grundige arbejdsfolk. Selv om de tror sandhedens teori og har forkyndt i årevis, vil de aldrig vare kompetente arbejdere før de arbejder på et andet plan. De har brugt meget tid blandt menighederne, skønt de ikke er rustet til at hjælpe dem. De er ikke selv helliget til Gud. De behøver udholdenhedens ånd for at lide for Kristi skyld, “Drikke af bægeret,” og “døbes med dåben” før de er rede til at hjælpe andre. Uselviske helligede arbejdsfolk behøves, til at få tingene i New York op til en bibelstandard. Disse mænd har ikke været på linie med deres pligt at rejse blandt menighederne. Hvis Gud har kaldt dem til sit arbejde, er det for at frelse syndere. De burde forsøge sig selv ved at gå ud på nye marker, så de selv kan vide om Gud har overdraget dem det sjælevindende arbejde.VM3 48.2

Havde brødrene Taylor, Saunders, Cottrell, Whitney og bror og søster Lindsay arbejdet på nye marker, ville de nu være langt længere fremme end de er nu. Når de møder modstanderes modstand vil de drives til deres bibler efter argumenter for at understøtte deres standpunkt og det vil forøge deres kundskab til skrifterne og blive klar over deres dygtighed i Gud og kan møde enhver modstand. Dem, i menighederne, som er tilfreds med blot at gå over den samme grund , vil mangle noget i deres erfaring. De vil være svage — ikke stærke til at ville og gøre og lide for sandhedens skyld. De vil være utilstrækkelige arbejdsfolk.VM3 48.3

Dem som har Guds sag på hjerte og som føler kærlighed for dyrebare sjæle hvem Kristus døde for vil ikke opsøge det tabte. Han sagde: “Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere.”VM3 49.1

Hvis prædikanter i New York ønsker at hjælpe menigheden kan de ikke gøre det på nogen bedre måde end at gå ud på nye marker og arbejde for at bringe sjæle til sandheden. Når menigheden ser at alle prædikanter er glødende med arbejdsånden, så de vil føle dyb kraft for sandheden og søge at bringe andre til kundskab for den, vil det give den nyt liv og styrke. Deres hjerter vil oprøres til at gøre hvad de kan hjælpe med til i arbejdet. Der er ikke nogen anden klasse folk i denne verden, som ikke er mere villig til at give deres midler til sagen, end syvende-dags Adventister. Hvis prædikanterne ville lade være med at tage modet fra dem, på grund af deres egen ladhed og passivitet og ved deres mangel på åndelighed, ville de kunne besvare enhver appel som kan gives. Men de mangler at se frugten. Og det er rigtigt at brødrene i New York bør have været langt mere fremme end de er. Hvad har de udrettet? Hvad gør de?VM3 49.2

Prædikanter i New York bør være meget længere fremme end de er. Men de har ikke engageret sig i den slags arbejde som kræver alvorlige anstrengelser og giver stærk modstand. Havde de gjort dette ville de være drevet til deres bibler og til bøn for at kunne svare deres modstandere igen og ved at bruge deres talenter ville de opdobles. Der er prædikanter i New York som har forkyndt i årevis, men som ikke kan blive betroet at holde en foredragsrække. De er dværge. De har ikke brugt tankerne på at studere ordet og imødekomme modstand, så at de kan blive stærke i Gud. Havde de, ligesom Kristi kors trofaste soldater, gået frem “uden for lejren,” stolt på Gud og deres egen styrke, hellere end at læne sig så tungt op af deres brødre, ville de have opnået en erfaring og ville nu være rustet til at gå ind i arbejdet hvor deres hjælp behøvedes mest. Hvis prædikanter i almindelighed i New York havde ladet menighederne arbejde for sig selv og havde de ikke stået i deres vej, ville både menighederne og prædikanterne nu være længere fremme i åndelig henseende og i sandhedens kundskab.VM3 49.3

Mange af vore brødre og søstre i New York har været frafaldne i helsereformen. Der er kun et lille antal ægte helsereformatorer i den stat. Lys og åndelig forståelse er blevet givet til brødrene i New York. Men den sandhed der har nået forståelsen, det lys der har skinnet på sjælen, som ikke er blevet værdsat og bevaret, vil vidne imod den på Guds dag. Sandheden er blevet givet for at frelse dem som vil tro og adlyde. De fordømmes ikke fordi de ikke har lyset, men fordi de har lyset og ikke vandrer i det.VM3 50.1

Gud har udstyret mennesket med rigelige midler til den naturlige appetits mætning. Han har, af jordens produkter, udbredt for mennesket en rigelig varietet af mad som er velsmagende og giver organismen næring. Af disse siger vor gavmilde himmelske Fader at vi må spise frit. Vi må nyde frugterne, grøntsagerne og kornet uden at overtræde vor sundhedslove. Disse ting, tilberedt på den mest enkle og naturlige måde, vil give legemet næring og bevare dets naturlige livskraft uden brug af kødretter.VM3 50.2

[Gud skabte mennesket lidet ringere end englene og gav det egenskaber som ved fornuftig anvendelse, vil gøre det til en velsignelse i verden og derved give ære tilbage til Giveren. Men selv om mennesket er skabt i Guds billede, har det gennem umådehold, i sin fysiske natur overtrådt principperne og Guds lov Alle former for umådeholdenhed afstumper opfattelsesevnerne og svækker hjerne og nervekraften, så man ikke skatter de evige værdier men sætter dem lig de jordiske. Tankens ypperste evner, som er planlagt til ophøjede opgaver, bliver gjort til slave af lidenskaberne. Vore åndelige og moralske kræfter kan ikke være stærke, hvis vore fysiske vaner er forkerte, for der er et vitalt forhold mellem det fysiske og det moralske. Apostlen Peter forstod dette, da han hævede sin advarselsrøst over for sine brødre: “I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen.”VM3 50.3

Der er kun lidt moralsk kraft i den såkaldte kristne verden. Ved at opelske de dårlige vaner tilsidesættes den fysiske og moralske lov indtil dydens og gudfrygtighedens principper sænkes ned på det laveste trin. Vaner som hæmmer den fysiske sundhedstilstand, svækker også de åndelige og moralske kræfter.] Frie tøjler for den unaturlige appetit og lidenskaber har en styrrende indflydelse på hjernens nerver. De dyriske organer styrkes, medens de moralske holdes nede. Det er umuligt for et umådeholdent menneske at være en kristen, for hans højere kræfter er kommet under lidenskabernes slaveri.VM3 51.1

[De, som ved hvilke krav de fysiske og moralske love stiller til enkel mad og påklædning og som vender sig bort fra det lys, som peger på deres pligt, vil være forsømmelige på andre områder. Hvis de sløver samvittigheden for at blive fri for det kors, som de må tage op for at komme i harmoni med naturens lov vil de, for at undgå skændsel, overtræde de ti bud.] Der er en bestemt uvillighed hos nogle mod at udholde korset og de foragter skammen. Nogle vil blive til grin for deres principper. Rodfæstet til verden finder grund blandt Guds folk, som bekender sig til at være pilgrimme og fremmede og venter og våger efter Herrens tilsynekomst. [Der er blandt bekendende sabbatsholdere mange], i New York, [som er nærmere knyttet til verdens moder og lyster end til sunde legemer klare sind og helligede hjerter. Kristus alene side 156]VM3 51.2

Gud forsøger og prøver enkeltpersoner i New York. Han har ladet nogle få fremgang og udvikle hvad er i deres hjerter. Verdens stolthed og kærlighed har adskilt dem fra Gud. Sandhedens principper er i virkeligheden ofret, skønt de bekender sig til at elske sandheden. Kristne burde vågne op og handle. Deres indflydelse virker på andre og former deres meninger og vaner. De må bære det tunge ansvar deres indflydelse giver for sjæles skæbne.VM3 51.3

Herren kløver et folk ud, ved nøje og tydelige sandheder for disse sidste dage, fra verden og renser det til sig selv. Stolthed og usunde moder, kærlighed for fremvisning, kærlighed for bifald — må alt, sammen med verden, forlades, hvis vi vil fornys i læren om hans billede som skabte os. ” Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige: begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode, gerninger.”VM3 52.1

Menigheden i ___ mangler at blive sigtet. En gennemgribende omvendelse er nødvendig før de kan arbejde. De værner om selviskhed, stolthed, misundelse, ondsindethed, onde formodninger, bagtalelse og sladder, indtil Guds Ånd kun har lidt at udrette for dem. Så længe de som bekender sig til at kende Gud og dog forbliver i deres nuværende tilstand er deres bønner en afskyelighed i Guds øjne. De understøtter ikke deres tro ved deres gerninger og for nogle ville det være bedre om de ikke bekendte sig til sandheden end at de vanærer deres bekendelse som de gør nu. Selv om de bekender sig til at være Kristi tjenere, er de retfærdighedens fjendes tjenere; og deres gerninger vidner om dem at de ikke kender til Gud og at deres hjerter ikke er i lydighed med Kristi vilje. De leger med religionen, som var de børn; de handler som lunefulde børn.VM3 52.2

Guds børn over hele verden er et stort broderskab. Vor Frelser har tydeligt forklaret den ånd og de principper som bør beherske deres handlinger som, ved deres konsekvente og hellige liv adskiller dem fra verden. Kærlighed for hinanden og størst kærlighed for deres himmelske Fader bør ved eksempel vises i deres omgang og gerninger. Mange af Guds børns nuværende tilstand er ligesom en samling utaknemmelige og trættekære børn.VM3 52.3

Selv for prædikanter i New York er der fare for at de kun lærer og ikke kommer til at kende sandheden. De praktiserer ikke hvad de lærer. De er hørere men ikke gørere. Disse prædikanter behøver en erfaring i sandheden som vil sætte dem i stand til at fatte arbejdets ophøjede art.VM3 53.1

[ De sidste dages farer. Vi lever i en højst alvorlig og betydningsfuld tid i denne jords historie. Vi befinder os iblandt de sidste dages farer Vigtige og forfærdelige begivenheder forestår. Hvor nødvendigt er det ikke, at alle, som virkelig frygter Gud og elsker hans lov, ydmyger sig for ham og jamrer og sørger og bekender de synder. som har skilt Gud fra hans folk! Det, som bør vække den største uro, er, at vi ikke føler eller forstår vor stilling, vor lunkne tilstand og at vi er tilfredse med at forblive, som vi er. Vi bør ty til Guds ord og til bøn og hver især søge Herren med alvor, for at kunne finde ham. Vi bør gøre dette til vor vigtigste gerning. Vejl f menigh bd. 1 side 277]VM3 53.2

Menighedens medlemmer er ansvarlig for de talenter de er blevet betroet. Det er umuligt for kristne at leve op til deres ansvar hvis de ikke har den ophøjede stilling som er i overensstemmelse med de hellige sandheder de bekender sig til. Lyset der skinner på vor stivej gør os ansvarlig til at lade lyset skinne for andre på en sådan måde at de vil forherlige Gud.VM3 53.3