Troskab I hjemmets pligter

TROSKAB I HJEMMETS PLIGTER
VM3 79.2

[Kære søster O. Jeg tror ikke, du er lykkelig. Idet du søger efter en eller anden stor gerning at udføre, overser du de pligter, der ligger lige for din fod. Du er ikke lykkelig, fordi du overser hverdagens små pligter ved at vente på en eller anden højere og større gerning at gøre. Du er hvileløs, urolig og utilfreds. Du synes bedre om at befale, end du synes om at handle. Du synes bedre om at fortælle andre, hvad de skal bestille, end selv at tage fat med glæde og udrette noget.VM3 79.3

Du kunne have gjort din faders hjem lykkeligere, hvis du havde tænkt mindre på din egen tilbøjelighed og mere på andres lykke. Når du beskæftiger dig med livets almindelige, ordinære pligter, forsømmer du at have dit hjerte med i dit arbejde. Dit sind strækker sig fremad, Længere ud, hen til en mere tiltalende, højere eller mere ærefuld gerning. Nogen må gøre netop de ting, som du ikke har lyst til, ja endog ikke kan lide. Disse jævne, enkle pligter vil, hvis du gør dem villigt og med troskab, give dig en uddannelse, som det er nødvendigt for dig at opnå for at fatte kærlighed til huslige pligter. Her er en erfaring, som det er af væsentlig betydning for dig at tilegne dig, men du synes ikke om den. Du knurrer over din lod og gør derved dine omgivelser ulykkelige og lider selv stort tab. Du vil måske aldrig blive kaldet til en gerning, der vil stille dig over for offentligheden. Men alt det arbejde, vi gør, som nødvendigvis må gøres, enten det er at vaske op, dække bordet, passe de syge, lave mad eller vaske, er af moralsk betydning; og før du frimodigt og med glæde kan tage fat på disse pligter, er du ikke skikket til større og højere pligter. De uanselige opgaver, der ligger lige for os. må nogen tage sig af; og de, der udfører dem, bør føle, at de gør en nødvendig og hæderlig gerning og at de i deres mission, så ringe den end måtte være, udfører Guds gerning, lige så vist som Gabriel gjorde, da han blev sendt til profeterne. Alle arbejder på deres respektive områder. Kvinden, som i sit hjem udfører livets enkle pligter, der må gøres, kan og bør vise en troskab, lydighed og kærlighed lige så oprigtig som englene på deres område. Når man gør Guds vilje, bliver et hvilket som helst nødvendigt arbejde hæderligt.VM3 79.4

Hvad du behøver, er kærlighed og hengivenhed. Din karakter behøver at tildannes. Din bekymring må du lægge bort og nære mildhed og kærlighed i stedet. Fornægt dig selv! Vi blev ikke skabt som engle, men lavere end englene; alligevel er vort arbejde vigtigt. Vi er ikke i himmelen, men på jorden. Når vi engang er i himmelen, vil vi være skikkede til at udføre himmelens høje og ophøjede gerning. Det er her i denne verden, vi må prøves og forsøges. Vi bør ruste os til strid og til pligt.VM3 80.1

Den højeste pligt, der pålægges de unge, findes i deres egne hjem og består i at være til velsignelse for fader og moder, brødre og søstre ved hengivenhed og sand interesse. Her kan de vise selvfornægtelse og selvforglemmelse ved at tage sig af andre og gøre noget for dem. Denne gerning vil aldrig nedværdige en kvinde. Det er den helligste, den mest ophøjede stilling, hun kan beklæde. Hvilken indbydelse kan ikke en søster have over sine brødre! Dersom hun er, hvad hun bør være, vil hun kunne bestemme sine brødres karakter. Hendes bønner, hendes mildhed og hendes hengivenhed kan udrette meget i en familie. Min søster, disse ædle egenskaber kan aldrig overføres til andres sind, medmindre de først er til stede i dit eget. Den sindets tilfredshed, den hengivenhed og mildhed og det lyse humør, som vil indvirke på hvert eneste hjerte, vil genspejle hos dig selv, hvad dit hjerte uddeler til andre. Dersom Kristus ikke hersker i hjertet, vil der være misfornøjelse og moralske mangler. Egoismen vil kræve af andre, hvad vi er uvillige til at give dem. Hvis Kristus ikke bor i hjertet, vil karakteren være utiltalende.VM3 80.2

Det er ikke blot en stor gerning og store slag, der prøver sjælen og kræver frimodighed. Hverdagens liv bringer sine forviklinger, prøvelser og nedslående forhold. Det er den uanselige gerning, der tit trækker veksler på vor tålmodighed og sjælsstyrke. Selvtillid og beslutsomhed vil være nødvendig, for at man kan møde og overvinde alle vanskeligheder. Sørg for, at Herren er hos dig for på ethvert sted at være din trøst og vederkvægelse. En sagtmodig og stille ånd trænger du meget til og uden den kan du ikke eje lykken. Måtte Gud hjælpe dig, min søster, til at søge sagtmodighed og retfærdighed! Det er Guds Ånd, du behøver. Dersom du er villig til at være hvad som helst eller ingenting, vil Gud hjælpe dig og styrke og velsigne dig. Men hvis du forsømmer de små pligter, vil større aldrig blive dig betroet. Vejl f menigh bd. 1 side 248-249]VM3 81.1