Det tabte får

LIGNELSER OM DE FORTABTE
Det tabte får
VM3 99.1

[Jeg blev henvist til lignelsen om det fortabte får. De ni og halvfemsindstyve efterlades i ørkenen og der sættes en eftersøgning i gang efter det ene bortkomne. Når det tabte får er fundet, løfter hyrden det op på sine skulder og vender hjem med glæde. Han kommer ikke hjem med knurren og dadel, fordi det stakkels tabte får har voldt ham så meget besvær; men hans hjemkomst med fåret som en byrde sker med glæde.VM3 99.2

Og der forlanges et endnu større udtryk for glæden. Venner og naboer sammenkaldes for at glæde sig sammen med finderen, “thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet”. Det var fundet, som var årsag til glæden; at fåret var faret vild, dvælede man ikke ved; for glæden over fundet vejede mere end sorgen over tabet og den bekymring, den forlegenhed og den fare, som eftersøgningen og det tabte fårs hjemførelse til tryghed havde kostet. “Jeg siger jer: Således bliver der mere glæde i himmelen over een synder, som omvender sig, end over ni og halvfems retfærdige, som ikke trænger til omvendelse.”VM3 99.3