Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 3

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Arbejdet blandt menighederne

    ARBEJDET BLANDT MENIGHEDERNE
    VM3 104.2

    I det arbejde der blev gjort for menigheden i Battle Creek i foråret 1870, var ikke alt i tillid til Gud som den betydningsfulde foranledning påkrævede. Brødrene R og S gjorde ikke Gud til deres tillid og handlede ikke i hans styrke og med hans nåde så konsekvent som de skulle.VM3 104.3

    Når bror S mener at en person gør noget galt, er han ofte for streng. Han udviser ikke den medfølelse og betænksomhed som han ville over for sig selv under samme omstændigheder. Han er også i stor fare for at fejlbedømme andre og fejle over for dem. Det er det vanskeligste og mest kritiske arbejde der er givet til dødelige mennesker, at have med andre sindelag at gøre. Dem som går ind i dette arbejde bør have en klar dømmekraft og god skapsindighed. Ægte selvstændighed er helt forskellig fra ubesindighed. Den uafhængighedsegenskab som fører til en forsigtig, from og sindig opfattelse bør ikke opgives så let, ikke før der er tilstrækkelige beviser for at det er forkert. Denne selvstændighed vil holde sindet roligt og uforanderligt blandt masser af fejl der begås og vil lede dem i ansvarlige stillinger til at se omhyggeligt på tingene fra alle sider og ikke sveje efter andres påvirkning, eller efter omgivelser, der danner slutninger uden fornuften, ved en kundskab til alle forholdende.VM3 104.4

    Undersøgelsen af forholdende i Battle Creek var rigtig meget efter den måde som en jurist kritiserer vidner på og Guds Ånd var bestemt fraværende. Der var nogle få enige i dette arbejde som var aktive og nidkære. Nogle var selvretfærdige og selvtilstrækkelige og man stolede på deres vidnesbyrd og deres indflydelse rokkede ved brødrene R og S. På grund af nogle ligegyldige mangler, blev søstrene T og U ikke modtaget som medlemmer for menigheden. Brødrene R og S burde have haft dømmekraft og skarpsindighed til at se at disse problemer ikke var tilstrækkelige til at holde disse søstre ude fra menigheden. De begge har været længe i troen og har i atten år været redelige i sabbatshelligeholdelsen.VM3 105.1

    Søster V, som fik disse ting på bane, burde have givet sig selv vigtigere grunde til om hun ikke skulle blive medlem af menigheden. Var hun uden synd? Var alle hendes veje fuldkomne over for Gud? Var hun fuldkommen i tålmod, selvfornægtelse, venlighed, overbærenhed og stille i sit temperament? Hvis hun var uden almindelige kvinders svagheder, så kunne hun kaste den første sten. De søstre som var efterladt uden for menigheden var plads værd i den. De var elsket af Gud. Men de blev behandlet uklogt, uden tilstrækkelig grund. Der var andre, hvis sager ikke blev behandlet mere himmelsk visdom, endda uden sund fornuft. Bror S’s bedømmelse ogskarpsindighed er blevet fordrejet for rigtig mange år siden af sin hustru, som har været et meget effektivt medium af Satan. Hvis han havde den virkelige selvstændighed ville han havde haft en behørig selvrespekt og med passende værdighed have bygget sit eget hjem op. Da han begyndte en kurs der skulle indgyde selvrespekt i hans familie førte han det for langt og har været streng og har talt hårdt og undertrykkende. Bliver han klar over dette efter en tid, vil han da gå til den modsatte yderlighed og frafalde sin selvstændighed.VM3 105.2

    I den sindstilstand vil han få nogle bemærkninger fra sine hustru, opgive sin egen evne til at bedømme og let blive bedraget af hendes list. Nogen gange foregiver hun at have store lidelser og vil fortælle hvilke afsavn hun har måtte udholde og hvor meget hendes brødre har forsømt hende når hendes mand er væk. Hun har haft mange udflugter og listige kunstgreb der udnytter hendes mand. Bror S har ikke til fulde modtaget det lys som Herren har givet ham for nogen tid siden om hans hustru, ellers ville han ikke være bedraget så meget af hende som han har været. Han er mange gange komme i hendes trældomsåg fordi hans eget hjerte og liv ikke har været helt helliget Gud. Hans følelser var optændt mod sine brødre og han holdt dem nede. Selvet er ikke blevet korsfæstet. Han bør alvorligt forsøge at få alle sine tanker og følelser underlagt en Kristi lydighed. Tro og selvfornægtelse kunne være bror S’s stærke hjælpere. Hvis han havde iført sig Guds fulde rustning og ikke valgt noget andet forsvar end det som Guds Ånd og sandhedens kraft giver ham, kunne han i Guds kraft være stærk.VM3 106.1

    Men i mange henseender er bror S svag. Hvis Gud forlanger at han skal afsløre eller dømme en af sine næste, irettesætte eller rette en bror, eller modstå og ødelægge hans fjender, kunne det være et forholdsvis naturligt og let arbejde for ham. Men en krig imod selvet, undertrykkelse af sit eget hjertets ønsker og hengivenhed og ransage og styre hjertets skjulte motiver, er en sværere krig. Hvor uvillig er han ikke til at kæmpe en kamp som denne! Krigen imod selvet er den største krig der nogensinde er udkæmpet. Overgivelse af selvet, overgivelse af alt til Guds vilje og iklædelse af ydmyghed, har den kærlighed i sig der er ren og fredskabende og let at komme med forbønner til, fuld af venlighed og gode frugter, er ikke et naturligt talent. Og alligevel er det her hans forret og hans pligt at overvinde det fuldstændigt. Sjælen må underkastes Gud før den kan fornys i kundskaben og i sand hellighed. Kristi hellige liv og karakter er et godt og nøjagtigt eksempel. Hans tillid til sin himmelske Fader var ubegrænset. Hans lydighed og underdanighed var uforbeholden og fuldkommen. Han kom ikke for at blive betjent, men for at tjene andre. Han kom ikke for at gøre sin egen vilje, men hans vilje som har sendt ham. I alt underlagde han sig ham der dømmer retfærdigt. Fra verdens Frelser kunne disse ord høres: “Jeg kan slet intet gøre af mig selv.”VM3 106.2

    Han blev fattig og gav ikke sig selv et renommé. Han var sulten og ofte tørstig og mange ting betyngede hans arbejde; men han havde ikke noget sted at lægge sit hoved. Da nattens kolde og klamme skygger samlede sig om ham, var jorden ofte hans seng. Alligevel velsignede han dem som hadede ham. Hvilket liv! hvilken erfaring! Kan vi, Kristi bekendende efterfølgere, med gælde udholde de afsavn og lidelser som Vor Herre gjorde, uden at knurre? Kan vi drikke af bægeret og døbes med dåben? (Matt 20,22) Kan vi dette kan vi dele hans herlighed sammen med ham i hans himmelske rige. Hvis vi ikke kan, kan vi ikke have nogen del sammen med ham.VM3 107.1

    Bror S er godt til at tjene penge, ellers ville hans arbejde gøre stor skade. Han er for påvirket af det de andre siger om de fejlende mennesker; han er tilbøjelig til at slutte ud fra de indtryk hans sind får og han handler strengt, skønt en mildere måde ville være langt bedre. Han tænker ikke på sine egne svagheder og hvor hårdt det er for ham at have sin opførsel draget i tvivl også når han gør noget forkert. Når han afgører at en bror eller søster er forkert på den er han tilbøjelig til at bare køre sine synspunkter igennem og kritisere, selvom han derved skader sig selv og andre.VM3 107.2

    Bror S bør undgå menighedsprøvelser og bør ikke have noget at gøre med svære vanskeligheder, hvis han overhovedet kan undgå det. Han har en dyrebar gave, som behøves i Guds arbejde. Men bør holde sig fra påvirkninger som appellerer på hans forståelse og forvirrer hans dømmekraft og får ham til at handle uklogt. Sådan behøver det nu ikke at være. Han udøver for lidt tro til Gud. Han dvæler for meget ved sin legemlige svaghed og styrker vantro ved at blive ved de dårlige tanker. Gud har hos sig styrke og visdom for dem som søger alvorligt og tror.VM3 107.3

    Jeg fik vist at bror S på visse punkter er en stærk mand, medens han på andre er svag som et barn. Hans måde at behandle den feljende på har en spredende påvirkning. Han har tillid til sin evne for at sætte tingene i orden der hvor han mener det behøves, men han ser ikke rigtigt på tingene. Han indfletter sine egne måder i sit arbejde og skiller ikke tingene ad, men handler ofte uden omhu. Det er sådan noget som at overdrive udførelsen af udtrykkelige opgaver for andre.“Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod: dem, der tvivler; frels dem, riv dem ud af ilden! Men der er andre, som I skal være barmhjertige imod med frygt, så I afskyer endog den kjortel, som er besmittet af kødet”VM3 108.1

    Pligtfølelse, streng pligtfølelse, har en tvillingsøster, som er venlighed. Hvis pligtfølelse og venlighed blandes, vil der bestemt vindes fremskridt; men hvis pligtfølelsen adskilles fra venlighed, hvis øm kærlighed ikke blandes med pligtfølelse, vil der ske fejl og megen skade vil være resultatet. Mænd og kvinder vil ikke drives, men mange kan vindes ved venlighed og kærlighed. Bror S har holdt evangeliets pisk højt og hans egne ord har ofte være piskesmæld. Dette har ikke haft en indflydelse der fremskynder andre til større iver eller tilskynder dem til gode gerning, men det har vækket deres kamplyst til oprør mod hans strenghed.VM3 108.2

    Hvis bror S havde vandret i lyset, ville han ikke have begået så mange fejl. “Den, som vandrer om dagen, støder ikke an, for han ser denne verdens lys. Den, som vandrer om natten, støder an, fordi han ikke har lyset i sig.” Lydighedens sti er den sikre sti. “Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt.” Gå i lyset og når du trygt “vandrer... din vej, støder du ikke imod med din fod.” Dem som ikke vandre i lyset vil have en sygelig, forkrøblet religion. Bror S burde føle betydningen af at vandre i lyset, hvordan han end korsfæster selvet. Det er alvorlige anstrengelser, tilskyndet af kærlighed for sjæle, som styrker hjertet og udvikler nådegaverne.VM3 108.3

    Min bror, du har let ved at være selvstændig og selvtilstrækkelig. Du værdsætter dine evner højere end de kan bære det. Du beder til Herren om at ydmyge dig og gøre dig egnet for hans arbejde og selv om han besvarer dine bønner og underlægger dig den nødvendige disciplin for at udrette målet, overgiver du dig ofte til fortvivlelse og modløshed og du tror du har grund til at blive modløs. Skønt bror W har sat dig i rette og holdt dig tilbage for at involvere dig i menighedens vanskeligheder, har du ofte følt at han lagde bånd på dig.VM3 109.1

    Jeg fik vist dit arbejde i Iowa. Du havde bestemt ikke samlet sammen med Kristus. Du forstyrrede og spredte de stakkels får. Du havde en iver, men den var ikke efter kundskaben. Dit arbejde var ikke i kærlighed, men i fasthed og strenghed. Du var fordringsfuld og overlegen. Du styrkede ikke den syge og hjalp den haltende. Din skadelige hårdhed skubbede nogle ud af folden som aldrig kan nås igen og bringes tilbage. Æbler af guld i skåle af sølv er ord der tales i rette tid. Ord der siges upassende modsatte. Din indflydelse vil være som trøstesløs hagl.VM3 109.2

    Du har været i vildrede under bøn da bror W formanede, rådede og irettesatte dig. Du har troet at hvis du kunne være frit stillet og handle selv, kunne du gøre et godt og stort arbejde. Men din hustrus indflydelse har skadet din brugbarhed meget. Du har ikke styret dit eget hjem godt; du har ikke behersket det. Du troede at du vidste hvordan du skulle lede dine hjemlige ting. Men hvor er du bedraget! du har for ofte fulgt dine egne tilskyndelser, som har ført til rådvildhed og modløshed og dette har omtåget din dømmekraft og svækket din åndelighed så at der blev lagt mærke til, at dit arbejde var ufuldkomment.VM3 109.3

    Brødrene R og S’s arbejde i ___ var forhastet. Disse brødre havde deres tidligere erfaring med dens fejltagelser, hvilket skulle være tilstrækkeligt til at lede dem fra at gå ind i et værk som de ikke være udrustet til at udføre. Der var nok der skulle gøres. Det var et svært sted at starte en menighed på. De var hele tiden omgivet af en modstand. Enhver bevægelse skulle have været under skønsom forsigtighed og overvejelse under bøn.VM3 110.1

    Disse to brødre er blevet advaret og irettesat gentagne gange for at handle uforstandigt og de burde ikke have selv taget det ansvar op de har. Oh, hvor meget bedre ville det ikke have været for Guds sag i ___ om de havde arbejdet på nye marker! Satans hovedsæde er i ___, lige så vel som i andre onde byer og han er en listig fjende at kæmpe med. Der var uordentlige elementer blandt sabbatsholderne i ___ som var til hindring for arbejdet. Men der er god tid til at tale og handle, en gylden anledning som vil give de bedste resultater for arbejdet, der lægges frem.VM3 110.2

    Hvis tingene mere fik lov til at udvikle sig før man gik i gang, ville de uregerlige og uhellige være adskilt og der ville ikke have været et modstanderparti. Dette parti kunne om muligt altid frelses. Menigheden må hellere lide megen besvær og udøve mere tålmodighed, end at forhaste sig og jage med tingene og opirre en kamplyst. Dem som virkelig elsker sandheden for sandhedens skyld bør handle med Guds herlighed for øje og lade sandhedens lys skinne for alle.VM3 110.3

    De kan vente at forvirring og utilfredshed blandt dem vil give dem problemer. Satan vil ikke forblive tavs og se en skare rejse sig i ___ for at forsvare sandheden og for at fordrive sofisteri og vildfarelse. Hans vrede vil optændes og han vil starte en krig mod dem som holder Guds bud og har Jesu vidnesbyrd. Men dette burde ikke have gjort de trofaste troende utålmodige eller modløse. Disse ting burde have haft en indflydelse der gør den sande troende mere vagtsom, vågen, bede mere — mere øm, medynkende og kærlig for dem som begår store fejl over for evige ting. Idet Kristus har båret og fortsætter med at bære over med vore fejl, vor utaknemmelighed og vor svage kærlighed, så burde vi bære over med dem som forsøger og prøver vor tålmodighed. Skal den selvfornægtende og selvopofrende Jesu’ efterfølgere ikke være lig deres Herre? Kristne burde have venlighedens og overbærenhedens hjerte.VM3 110.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents