Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 8

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Lægfolkets arbejde

    LÆGFOLKETS ARBEJDE
    [Der påhviler de enkelte menighedsmedlemmer et langt større arbejde, end de erkender. De har ikke sans for Guds krav. Tiden er kommet, hvor man må udtænke ethvert middel, der kan hjælpe til at berede et folk til at bestå på Guds dag. Vi må være lys vågne og nægte at lade dyrebare anledninger gå uudnyttede forbi. Vi må gøre alt, hvad vi overhovedet kan gøre for at lede sjæle til at elske Gud og holde hans bud. Jesus kræver det af dem, der kender sandheden. Er hans krav urimeligt? Har vi ikke Kristi liv som vort eksempel? Skylder vi ikke Frelseren kærlighed og alvorligt uegennyttigt arbejde for at frelse dem, som han gav sit liv for?
    VM8 244.1

    Mange af medlemmerne i vore store menigheder gør næsten ingenting. De kunne udføre et godt arbejde, hvis de i stedet for at klumpe sig sammen, ville sprede sig til steder, hvor sandheden endnu ikke er trængt ind. Træer, der er plantet for tæt, trives ikke. De bliver plantet ud af gartneren, for at de kan få plads til at vokse, så de ikke bliver forkrøblede og syge. Den samme fremgangsmåde ville have god virkning på vore store menigheder. Mange af medlemmerne er ved at dø åndeligt af mangel på dette arbejde. De bliver syge og ineffektive. Hvis de blev plantet ud, ville de have plads til at vokse sig stærke og kraftige.VM8 244.2

    Det er ikke Guds hensigt, at hans folk skal samles i kolonier eller bosætte sig i store grupper. Kristi disciple er hans repræsentanter på jorden og Guds plan er, at de skal spredes over hele landet som lys i byer og landsbyer midt i verdens mørke. De skal være missionærer for Gud og ved deres tro og gerning vidne om Frelserens snare genkomst.VM8 244.3

    Lægmedlemmerne i vore menigheder kan udføre et arbejde, som de endnu næppe er begyndt på. Ingen bør flytte til nye steder blot for verdslig vindings skyld. Men hvor der åbnes mulighed for at tjene til livets ophold, lad da en eller to familier, som er grundfæstede i kærlighed til sjæle og en byrde for at arbejde for dem og de bør gøre det til et studium, hvorledes de kan føre dem til sandheden. De kan udbrede vore skrifter, holde møder i deres hjem, lære naboerne at kende og invitere dem til at komme til disse møder. Således kan de lade deres lys skinne ved gode gerninger.VM8 245.1

    Arbejderne bør stå alene overfor Gud grædende og bedende, idet de arbejder for deres medmenneskers frelse. Husk, at I løber på væddeløbsbanen for at vinde udødelighedens sejrskrans. Medens mange tragter mere efter menneskers ros end efter Guds velbehag, så lad jeres arbejde blive udført i ydmyghed. Lær at øve tro, når I fremstiller jeres naboer for nådens trone og bønfalder Gud om at røre deres hjerter. På denne måde kan der udføres et effektivt missionsarbejde. Der vil kunne nås nogle, som ikke ville lytte til en prædikant eller en kolportør. De, der arbejder således på nye steder, vil lære den bedste måde at nå mennesker på og kan berede vejen for andre arbejdere.VM8 245.2

    Den, der optager denne gerning, kan vinde en dyrebar erfaring. Han bærer i sit hjerte en byrde for sine naboers sjæle. Han må have Jesu hjælp. Hvor omhyggelig vil han ikke være med at vandre forsigtigt, for at hans bønner ikke skal hindres eller nogen skødesynd adskille ham fra Gud. Medens en sådan arbejder hjælper andre, vinder han selv styrke og åndelig forståelse og i denne beskedne skole kan han blive kvalificeret til at virke på en større mark.VM8 245.3

    Kristus erklærer: “Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt.” Joh.15,8. Gud har udstyret os med evner og betroet os talenter, for at vi skal bruge dem for ham. Enhver har fået sin opgave, ikke blot et arbejde for sjæles frelse. Enhver sten i Guds tempel må være en levende sten, der skinner og reflekterer lyset til verden. Lægmændene bør gøre alt, hvad de kan. Når de bruger de talenter, de allerede har, vil Gud give dem større nåde og øge deres evner. Mange af vore missionsforetagender bliver forkrøblede, fordi der er så mange, der nægter at gå ind gennem de døre, der åbner sig for dem til et nyttigt arbejde. Alle, som tror på sandheden, bør begynde at arbejde. Gør det arbejde, der ligger nærmest. Gør noget, uanset hvor beskedent det er, hellere end at ligne mændene i Meroz, der ingenting gjorde.VM8 246.1

    Vi vil ikke komme til at mangle midler, hvis vi blot går fremad i tillid til Gud. Herren er villig til at udføre et stort arbejde gennem alle, der virkelig tror på ham. Hvis menighedens lægmedlemmer ville stå op og udføre det arbejde, som de kan gøre ved at gå i krig på egen regning, idet enhver prøver, hvor meget han kan udføre for at vinde sjæle for Jesus, vil vi se mange forlade Satans rækker for at stille sig under Kristi banner. Hvis vort folk vil handle efter det lys, der gives i disse få belærende ord, vil vi med sikkerhed få Guds frelse at se. Vidunderlige vækkelser vil følge efter. Syndere vil blive omvendt og mange sjæle vil blive føjet til menigheden. Når vi bringer vore hjerter i overensstemmelse med Kristus og vore liv i harmoni med hans gerning, vil Ånden, der faldt på disciplene på pinsefestens dag, falde på os. Vejl f menigh bd. 1 side 220-222]VM8 246.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents