Skolen i Edens have

Det uddannelsessystem, der blev indstiftet ved verdens begyndelse, skulle være en rettesnor for mennesket gennem alle senere tider. Som eksempel på dets grundsætninger blev der oprettet en mønsterskole i Eden, vore første forældres hjem. Edens have var skolestu­en, naturen var lærebogen, Skaberen selv var læreren, og menneskeslægtens forældre var eleverne.UD 20.1

Adam og Eva, der var skabt til at være“Guds billede og afglans” (1Kor. 11,7), havde modtaget gaver og evner, der ikke var deres høje bestemmelse uværdige. Yndefulde og symmetriske af skikkelse, regelmæssige og smukke af træk, med ansigter, der strålede af sundhed og af glædens og håbets lys, lignede de i det ydre deres Skaber. Denne lighed gav sig ikke alene udtryk i deres fysiske egenskaber. Enhver af sindets og sjælens evner var en genspejling af Skaberens herlighed. Med deres rige sjælelige og åndelige evner var Adam og Eva kun lidet ringere end englene (Heb. 2,7), så de ikke blot kunne skelne den synlige verdens undere, men også fatte moralske ansvar og forpligtelser.UD 20.2

“Derpå plantede Gud Herren en have i Eden ude mod øst, og der satte han mennesket, som han havde dannet; og Gud Herren lod af agerjorden fremvokse alle slags træer, en fryd at skue og gode til føde, desuden livets træ, der stod midt i haven.” 1Mos. 2,8-9. Her skulle vore første forældre modtage deres undervisning, midt i den skønne natur, der var uberørt af synden.UD 20.3

I sin dybe interesse for sine børn ledede vor himmelske Fader personligt deres opdragelse. Ofte fik de besøg af hans sendebud, de hellige engle, og fra dem modtog de råd og belæring. Tit, når de vandrede i haven i dagens kølige timer, hørte de Guds røst, og ansigt til ansigt var de sammen med den Evige. Hans tanker over for dem var tanker om fred og ikke om ulykke. Jer. 29,11. Alle hans formål gjaldt deres største lykke.UD 21.1

Adam og Eva fik overgivet omsorgen for haven for at dyrke og vogte den. 1Mos. 2,15. Skønt de var rige på alt hvad universets skaber kunne forsyne dem med, skulle de ikke leve i lediggang. Som en velsignelse blev der anvist dem nyttig beskæftigelse for at styrke legemet, berige sindet og udvikle karakteren.UD 21.2

Naturens bog, som udfoldede sin levende belæring for deres øjne, skaffede dem en uudtømmelig kilde til lærdom og glæde. På ethvert af skovens blade og enhver af bjergets stene, i hver eneste strålende stjer­ne, på jorden og havet og himmelen stod Guds navn skrevet. Edens beboere førte samtaler både med det levende og det livløse i skaberværket med blade og blomster og træer og med ethvert levende væsen, lige fra vandenes havuhyrer til støvgrannet i solstriben, og tilegnede sig fra hver enkelt dets livs hemmeligheder. Guds herlighed i himlene, de utallige verdener i deres forordnede baner, skyernes svæven, den Alvises underværker, (Job 37,16), lysets og lydens, dagens og nattens mysterier alt var genstand for udforskning af eleverne i jordens første skole.UD 21.3

Naturens love og virksomhed og de store sandhedsprincipper, der behersker det åndelige univers, blev åbenbaret for deres sind af ham, som var den almægtige Skaber af det alt sammen. I lyset af kundskaben om Guds herlighed (2Kor. 4,6) udfoldede deres sjælelige og åndelige evner sig og de erfarede de rigeste glæder ved deres hellige tilværelse.UD 21.4

Som den kom fra Skaberens hånd, var ikke blot Edens have, men hele jorden overordentlig smuk. Ingen plet af synd, ingen skygge af død virkede ødelæggende på det skønne skaberværk. Guds højhed skjuler himmelen, hans herlighed fylder jorden.“Morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudssønner råbte af glæde.” Hab. 3,3; Job 38,7. Således var jorden et velegnet symbol på ham, som er rig på miskundhed og trofasthed (2Mos. 34,6); et velegnet studerekammer for dem, der var skabt i hans billede. Edens have var et billede på, hvad Gud ville, at hele jorden skulle blive, og det var hans hensigt at menneskeslægten, efterhånden som den voksede i antal, skulle oprette andre hjem og skoler i lighed med den, som har havde givet dem. Således skulle i tidens løb hele jorden blive fuld af hjem og skoler, hvor Guds ord og gerninger kunne granskes, og hvor de studerende således skulle blive mere og mede velegnede til gennem endeløse tider at genspejle Guds herligheds lys og visdom.UD 22.1