Gud i naturen
Alt, hvad der er skabt, er præget af det guddommelige. Naturen vidner om Gud. det modtagelige sind kommer i kontakt med universets mirakler og mysterier, kan det ikke undlade at erkende en almagts virken. Det er ikke ved sin egen iboende kraft, at jorden frembringer sine gaver og år efter år fortsætter sit kredsløb omkring solen. En usynlig hånd styrer planeterne på deres himmelske baner. Hele naturen er gennemtrængt af et hemmelighedsfuldt liv et liv, der opretholder de utallige verdener i det uendelige rum; som lever i det mikroskopiske insekt, der bæres af sommerens vind; som giver vinger til svalens flugt og mætter de skrigende ravneunger; som får knoppen til at blomstre og blomsten til at sætte frugt.UD 99.1
Den samme magt, som opretholder naturen, virker også i mennesket. De samme store love, som viser både stjernen og atomet vej, behersker menneskelivet. De love, der styrer hjertets funktioner og regulerer den levende strøm af blod ud til legemet, stammer fra den Almægtige, som har domsmyndigheden over sjælen. Fra ham udgår alt liv. Kun i harmoni med ham kan den rette livsudfoldelse finde sted. For alt, hvad han har skabt, er betingelserne de samme: et liv, der bliver opretholdt ved at modtage Guds liv, et liv, der leves i overensstemmelse med Skaberens vilje. At overtræde hans lov fysisk, sjæleligt eller moralsk, er at bringe sig selv ud af harmoni med universet, at skabe disharmoni, lovløshed og ødelæggelse.UD 99.2
For den, som således lærer at fortolke dens lære, bliver hele naturen til oplysning; verden er en lærebog, livet er en skole. Menneskets samhørighed med Gud og med naturen, lovens verdensomspændende herredømme, følgerne af overtrædelser, kan ikke undgå at påvirke sindet og forme karakteren.UD 100.1
Dette er den lære, som vore børn har brug for at tilegne sig. For det lille barn, som endnu ikke er i stand til at lære noget ved hjælp af det trykte ord eller ved at blive draget ind i skolestuens rutinemæssige arbejde, frembyder naturen en aldrig svigtende kilde til belæring og glæde. Det hjerte, som endnu ikke er blevet forhærdet ved at være i kontakt med det onde, er hurtigt til at erkende den Ånd, som alt det skabte er gennemtrængt af. Det øre, som endnu ikke er blevet sløvet af verdens larm, lytter opmærksomt til den røst, der taler gennem naturen. Og for dem, som er ældre, og som bestandig trænger til dens tavse påmindelser om det åndelige og evige, vil naturens belæring i ikke mindre grad være en kilde til glæde og lærdom. Ligesom beboerne i Edens have lærte af naturens bog, ligesom Moses skimtede Guds skrift på de arabiske sletter og bjerge, og barnet Jesus på højene ved Nazaret sådan kan vor tids børn lære af Gud. Det synlige er et billede på det usynlige. I enhver ting på jorden, lige fra skovens stolteste træer til det lav, der klæber til klippen, fra de bundløse havdybder til den mindste muslingeskal på bredden, har de mulighed for at se Guds billede og indskrift.UD 100.2
Lad så vidt muligt barnet fra sine første år komme til at opholde sig, hvor denne vidunderlige lærebog kan lukke sig op for det. Lad det se de herlige billeder, som den største af alle kunstnere har malet på himmelens foranderlige lærred; lad det blive kendt med jordens og havets vidundere; lad det lægge mærke til de mysterier, som åbenbarer sig gennem de skiftende årstider, og lære af Skaberen gennem alt hans værk.UD 100.3
På ingen anden måde kan der lægges en så sikker og fast grundvold for sand opdragelse. Men alligevel vil selv barnet, når det kommer i kontakt med naturen, finde årsag til at forvirres. Det kan ikke undgå at opdage modstridende kræfters værk. Her er det, at naturen trænger til en tolk. Når vi betragter det onde, som udfoldet sig, selv i naturens verden, må alle lærte den samme sørgelige kendsgerning:“Det har et fjendsk menneske gjort.” Matt. 13,28.UD 101.1
Kun i det lys, der skinner fra Golgata, kan naturen tydes på rette måde. Lad det gennem fortællingen om Betlehem og om korset vises, hvorledes det gode vil komme til at besejre det onde, og hvordan enhver velsignelse, vi får, er en genløsningens gave.UD 101.2
Som torne og tidsler, som ukrudt og rajgræs fremstilles det onde, der skader og ødelægger. Som syngende fugle og blomster, der udfolder sig, som regn og solskin, som sommerens lette vind og blide dug, som titusind forskellige ting i naturen, lige fra egen i skoven til violen, der blomstrer ved dens rod, ser vi den frelsende kærlighed. Og stadig taler naturen til os om Guds godhed.UD 101.3
“Thi jeg ved, hvilke tanker jeg tænker om eder, lyder det fra Herren, tanker ,om fred og ikke om ulykke.” Jer. 29,11. Dette er det budskab, som i lyset fra korset kan læses på hele naturens åsyn. Himlene forkynder hans ære, og jorden er fuld af hans rige gaver.UD 101.4