Gud forkynder tiden for Kristi genkomst

Sorte skyer trækker op og støder sammen. Himmelhvælvingen åbner sig og bliver rullet til side. Og vi kan se op gennem det åbne felt i Orion, hvorfra Guds stemme lyder. — EW 41(1851).DSSIDSD 270.1

Snart hører vi Guds røstI. Den er som mange vandes lyd — og siger os dagen og timen for Jesu komme. Hans levende hellige — 144.000 i antal kendte og forstod denne stemme, men de gudløse troede, det var torden ogjordskælv. — EW 15 (1851).DSSIDSD 270.2

Idet Gud forkyndte dagen og timen for Jesu genkomst og gentog den evige pagt med sit folk, udtalte han først en sætning, og holdt derefter en pause, mens hans ord rullede hen over jorden. Guds Israel stod med blikket rettet opad og lyttede til de ord, der kom fra Jehovas læber, og drønede hen over jorden som den voldsomste _den. Det var utrolig højtideligt.DSSIDSD 270.3

Ved afslutningen af hver sætning råbte d!J hellige “Ære! Halleluja!” Deres ansigter blev oplyst af Guds herlighed og skinnede ligesom Mose ansigt, da han kom ned fra Sinaj. De gudløse kunne ikke holde ud at se på dem. Og da en grænseløs velsignelse blev udtalt over dem, der havde æret Gud ved at helligholde hans sabbat, lød der et mægtigt sejrsråb over dyret og dets billede. — EW 285, 286 (1858).DSSIDSD 270.4

Jeg har ikke den ringeste anelse om, hvilken tid det var, Guds stemme forkyndte. Jeg hørte, at tiden blev nævnt, men kunne ikke huske den, da jeg vågnede efter synet. Scener af så enestående og højtidelig interesse, som det ikke er muligt at beskrive med menneskeligt sprog, blev vist mig. Det var altsammen levende realiteter for mig, for straks efter denne scene kom den store hvide sky til syne, og på den sad Menneskesønnen. — 1SM 76 (1888).DSSIDSD 271.1