Guds velbehag kærere end livet

Daniel kunne måske have fundet en god undskyldning for at afvige fra sine strenge afholdsvaner, men Guds velbehag var kærere for ham end den mægtigste jordiske monarks gunst, ja kærere end selve livet. Ved sin høflige optræden fandt Daniel yndest hos overhofmesteren, som havde opsynet med de unge hebræere, og han bad ham, om de måtte blive fri for at spise og drikke af kongens mad og vin. Overhofmesteren frygtede for, at han ved at opfylde dette ønske kunne pådrage sig kongens mishag og på den måde bringe sit liv i fare. Ligesom mange i dag troede han, at en afholdende kost ville give disse unge et blegt og sygeligt udseende og mangel på muskelstyrke, medens de overdådige retter fra kongens bord ville gøre dem rødmossede og smukke og fremme fysisk og åndelig aktivitet.DVL 23.3

Daniel anmodede om, at sagen kunne afgøres, efter en prøve på ti dage, idet de hebraiske unge i denne korte periode fik lov til at spise enkel mad, medens deres medstuderende fik del i kongens lækkerier. Anmodningen blev til sidst imødekommet, og så følte Daniel sig forvisset om, at han havde vundet sin sag. Skønt han kun var en ung mand, havde han set den skadelige virkning af, vin og overdådig levevis både på fysisk og åndelig sundhed.DVL 24.1

Da de ti dage var gået, viste resultatet sig at være lige modsat overhofmesterens forventninger. De afholdende unge mænd så ikke alene bedre ud end deres kammerater, som havde tilfredsstillet appetitten, men de var dem også tydeligt overlegne både i fysisk vigør og åndelig kraft. Denne prøve resulterede i, at Daniel og hams venner fik lov til at fortsætte med den enkle kost, medens de blev uddannet til de opgaver, de skulle varetage i riget.DVL 24.2

Herren betragtede med velbehag disse unge hebræeres trofasthed og selvfornægtelse, og hans velsignelse fulgte dem. Gud gav dem “kundskab og indsigt i al skrift og visdom; Daniel forstod sig også på alle hånde syner og drømme”. Dan. 1,17. Da den treårige uddannelse var, forbi, prøvede kongen deres duelighed og kundskaber, og “der fandtes iblandt dem alle ingen, som kunne måle sig med Daniel, Hananja, Mijael og Azarja, og de trådte derfor i kongens tjeneste. Og når som helst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige”. Dan. 1,20.DVL 25.1