Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Urokkelig renhed og det helliggjorte liv

    Disse tre hebræere var i besiddelse af ægte helliggørelse. Det sande kristne princip standser ikke for at overveje følgerne. Det spørger ikke: Hvad vil folk tænke om mig, hvis jeg gør dette, eller hvorledes vil det påvirke mine timelige udsigter, hvis jeg gør dette? Guds børns inderligste længsel er at vide, hvad han ønsker, de skal gøre, så deres gerninger kan herliggøre ham. Herren har skabt rig mulighed for, at alle hans efterfølgeres hjerte og liv kan være behersket af guddommelig nåde, så de kan være brændende og skinnende lys i verden.DVL 43.1

    Disse trofaste hebræere besad store naturlige evner, og de havde fået den højeste intellektuelle uddannelse og indtog nu ærefulde stillinger, men alt dette fik dem ikke til at glemme Gud. Deres evner var overgivet til den guddommelige nådes helliggørende indflydelse. Ved deres urokkelige renhed forkyndte de hans guddomskraft, som kaldte dem fra mørket til sit underfulde lys. Ved deres forunderlige befrielse blev Guds magt og majestæt åbenbaret for den store forsamling. Jesus stod ved deres side i den gloende ildovn, og herligheden ved hans nærværelse overbeviste den stolte babyloniske konge om, at det ikke kunne være nogen anden end Guds Søn. Daniel og hans venner havde reflekteret Himmelens lys, indtil alle deres medarbejdere kendte den tro, som forædlede deres liv og forskønnede deres karakter. Med befrielsen af sine trofaste tjenere erklærer Herren, at han vil stå ved de undertryktes side og omstyrte alle jordiske kræfter, som sætter sig op imod Himmelens Guds myndighed.DVL 43.2

    Hvilken undervisning der her er givet de frygtsomme, de vaklende, de forsagte i Guds værk! Hvilken opmuntring for dem, som ikke tilsidesætter pligten på grund af farer og trusler! Disse trofaste, helhjertede karakter giver eksempel på helliggørelse. skønt de ikke på nogen måde gør krav på denne høje ære. Det gode, som kan udføres af forholdsvis ukendte, men hengivne kristne, kan ikke måles, før livets regnskab gøres op, når retten sættes og bøgerne oplades.DVL 44.1

    Kristus gør fælles sag med denne klasse. Han skammer sig ikke ved at kalde dem brødre. Der skulle være hundreder, hvor der nu kun er en iblandt os, som er så nær forbundet med Gud og hvis liv er i så nær overensstemmelse med hans vilje, at de kan være brændende og skinnende lys, helt helliggjorte i ånd, sjæl og legeme.DVL 44.2

    Striden mellem lysets børn og mørkets børn er ikke ophørt. De, som nævner Kristi navn, skulle ryste sløvheden af sig, som svækker deres anstrengelser, og påtage sig de vigtige ansvar, som overdrages dem. Alle, som gør dette, kan forvente, at Guds kraft vil blive åbenbaret i dem. Guds Søn, verdens Forløser, vil blive åbenbaret i deres ord og gerning, og Guds navn vil blive herliggjort.DVL 44.3

    “Herren vil gøre lige så store ting for dem, der står fast på rettens side i den sidste tid af jordens historie, som han gjorde for Sjadrak, Mesjak og AbedNego. Ham, der gik omkring i den gloende ovn sammen med de trofaste hebræere, vil være hos sine efterfølgere, uanset hvor de måtte befinde sig. Han vil trøste og styrke dem ved sin nærværelse. Midt i trængselstiden en trængselstid, som der aldrig har været magen til, så længe der har været folkeslag til vil hans udvalgte stå urokkelige. Satan og hel ondskabens hær kan ikke dræbe selv det svageste af Guds børn. Vældige engle beskytter dem, og Herren vil for deres skyld give sig til kende som gudernes Gud, der fuldt ud er i stand til at frelse dem, som stoler på ham.”DVL 45.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents