Min Gud sendte sin engel

Tidligt om morgenen skyndte regenten sig til løvekulen og råbte: “Daniel, du den levende Guds tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunne redde dig fra løverne?” Profetens stemme blev hørt i svaret: “Kongen leve evindelig! Min Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab, så de ikke har gjort mig nogen men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans åsyn og heller ikke har forbrudt mig imod dig, o konge!”DVL 49.1

“Og kongen blev såre glad og lod Daniel drage op af kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst men, eftersom han havde troet på sin Gud.” Dan. 6,20-23. Således blev Guds tjener reddet. Og den fælde, som hans fjender havde lagt for at tilintetgøre ham, viste sig at blive til deres egen skade. På kongens bud blev de kastet i løvekulen, og de vilde dyr fortærede dem med det samme.DVL 49.2