Gud forandrer sig ikke

Guds natur er ikke forandret. Han er den samme nidkære Gud i dag, som da han gav sin lov på Sinaj og skrev den med sin finger på stentavlerne. De, som ringeagter Guds hellige lov, siger måske: ,Jeg er helliggjort,” men at være virkelig helliggjort og at gøre krav på helliggørelse er to forskellige ting.DVL 74.1

Det nye Testamente har ikke forandret Guds lov. Helligheden ved det fjerde buds sabbat er lige så urokkeligt grundfæstet som Jehovas trone. Johannes skriver: “Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud. Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synden, og der er ikke synd i ham. Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller Ikendt ham.” 1 Joh. 3,4-6. De, som gør krav på at være i Kristus, at være helliggjorte, medens de lever i overtrædelse af Guds lov, har vi lov til at bedømme på samme måde, som den elskede discipel gjorde. Han stod over for netop sådan en klasse, som vi må møde. Han sagde: “Børnlille, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom Han er retfærdig. Den, der gør synd, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra begyndelsen.” Vers 7 8. Her taler apostlen med tydelige ord, som han skønnede, at emnet krævede.DVL 74.2

Johannes’ breve ånder af kærlighed. Men når han kommer i kontakt med den klasse, som bryder Guds lov og dog gør krav på, at de lever uden synd, så tøver han ikke med at advare dem om det frygtelige bedrag. “Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, så gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.” 1 Joh. 1,6 10.DVL 75.1

Det vidunderlige resultat, som fulgte apostlenes og deres medarbejderes forkyndelse af evangeliet, forøgede Kristi fjenders had. De gjorde sig al mulig anstrengelse for at hindre dets fremgang, og omsider fik de held til at vinde det romerske kejsers magt imod de kristne. En frygtelig forfølgelse fulgte og mange af Kristi efterfølgere blev slået ihjel. Apostlen Johannes var nu en ældet mand, men med stor nidkærhed og resultat fortsatte han at prædike Kristi lære. Han aflagde et kraftigt vidnesbyrd, som hans modstandere ikke kunne bestride, og det opmuntrede hans brødre meget.DVL 76.1

Når de kristnes tro syntes at vakle under den heftige modstand, de var tvunget til at møde, gentog apostlen med megen værdighed, kraft og veltalenhed: “Det, der var fra begyndelsen, det, vi har hørt, det, vi har set med vore egne øjne, det, vi skuede og vore egne hænder følte på, ja, om livets Ord, ..... det, vi altså har set og hørt, forkynder vi også jer, for at også I må have fællesskab med os, og vort fællesskab er med Faderen og med hans Søn,Jesus Kristus.” 1 Joh. 1,1-3.DVL 76.2