Daniels afholdsprincipper

Profeten Daniel var en fremragende personlighed, og han var et strålende eksempel på, hvor vidt mennesker kan nå, når de slutter pagt med visdommens Gud. Til opmuntring for dem, som senere skulle blive udsat for prøver og fristelser, blev der nedskrevet en kort beretning om denne Guds hellige mands liv.DVL 20.1

Da Israels børn, deres konge, fyrster og præster var ført i fangenskab, blev der udvalgt fire til at gøre tjeneste ved kongens hof i Babel. En af disse var Daniel, som snart viste tegn på den bemærkelsesværdige evne, som han senere udviklede. Disse unge mennesker var alle af kongelig byrd og bliver beskrevet som “unge mænd uden mindste lyde og med et smukt ydre, vel bevandrede i al visdom, kundskabsrige og lærenemme”. Dan. 1,4. Da kong Nebukadnezar bemærkede disse unge fangers fremragende evner, besluttede han, at de skulle uddannes til at indtage betydelige stillinger i hans rige. For at de i overensstemmelse med orientalsk skik kunne være kvalificerede til livet ved hoffet, skulle de undervises i kaldæernes sprog og gennemgå et grundigt tre års studium i fysiske og åndelige fag.DVL 20.2

Ungdommen i denne højere skole havde ikke blot adgang til det kongelige palads, men det blev også bestemt, at de skulle spise og drikke af den mad og vin, som var på kongens bord. Kongen mente, at han på denne måde ikke alene viste dem en stor ære, men også sikrede dem den bedste fysiske og åndelige udvikling, som kunne opnås.DVL 21.1