Gå hen og fortæl mine disciple det

I Lukasevangeliets beretning om Frelserens jordefærd fortælles om de kvinder, som var til stede ved Jesu korsfæstelse, at de vendte “tilbage og tilberedte vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig stille efter lovens bud”. Luk. 23,56.KVF 190.1

Frelseren blev begravet om fredagen, den sjette dag i ugen. Kvinderne tilberedte urter og salver til at balsamere deres Herre med og lagde dem derpå til side, indtil sabbatten var omme. De ville ikke engang balsamere Jesu legeme på sabbatsdagen.KVF 190.2

“Da sabbatten var omme, ..... og ganske tidlig på den første dag i ugen” kom “de til graven, da solen var stået op”. Mark. 16,1 2. Som de nærmede sig haven, blev de forundrede over at se himmelen oplyst af et herligt lys og at mærke jorden ryste under deres fødder. De skyndte sig til graven og blev endnu mere forbavsede over at finde, at stenen allerede var væltet fra, og at den romerske vagt ikke var der.KVF 190.3

Maria Magdalene var den første, som kom til graven. Da hun så, at stenen var fjernet, løb hun af sted for at fortælle disciplene det. Da de andre kvinder kom, så de et lys skinne omkring graven, og idet de så derind, fandt de graven tom.KVF 191.1

Medens de dvælede ved stedet, så de pludselig en ung mand i strålende klædebon sidde ved graven. Det var den engel, som havde væltet stenen bort. Forfærdede vendte de sig om for at flygte, men engelen sagde: “Frygt ikke! Thi jeg ved, at det er Jesus, den korsfæstede, I søger efter. Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå! Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstanden fra de døde; og se, han går forud for jer til Galilæa; der skal I se ham”. Matt. 28,5 7.KVF 191.2

Idet kvinderne igen så ind i graven, fik de øje på en anden skinnende engel, som spurgte dem: “Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, men han er opstanden; kom i hu, hvorledes han talte til jer, da han endnu var i Galilæa, og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag”. Luk. 24,5 7.KVF 192.1

Englene fortalte om Jesu død og opstandelse. De mindede kvinderne om de ord, Jesus selv havde udtalt, idet han forudsagde sin korsfæstelse og opstandelse. Disse ord af Jesus stod nu tydeligt for dem, og med nyt håb og nyt mod skyndte de sig bort for at fortælle de gode nyheder.KVF 192.2

Maria havde ikke været til stede under alt dette, men vendte nu tilbage med Peter og Johannes. Da disse igen gik hjem til Jerusalem, blev Maria ved graven, Hun kunne ikke tænke sig at forlade stedet, før hun vidste, hvad der var blevet af hendes Herres legeme. Som hun nu stod og græd, hørte hun en stemme sige:KVF 192.3

“Kvinde! hvorfor græder du? hvem leder du efter?” Hendes øjne var så tåreblændede, at hun ikke lagde mærke til, hvem det var, der talte til hende. Hun mente, det var havemanden, og sagde bønligt: “Herre, hvis det er dig, som har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg hente ham”.KVF 193.1

Hun tænkte, at hvis denne rige mands grav blev betragtet som et alt for ærefuldt gravsted for hendes Herre, så ville hun selv skaffe et sted til ham. Men nu lød Jesu egen stemme for hendes øren. Han sagde: “Maria!” Hurtigt tørrede hun tårerne bort og så nu Frelseren. I sin glæde glemte hun, at han havde været korsfæstet, og strakte sine hænder ud imod ham, idet hun sagde: “Rabbi!” (Mester). Men Jesus sagde til hende: “Rør ikke ved mig; jeg er jo endnu ikke faret op til min Fader. Men gå til mine brødre og sig til dem: Jeg farer op til min Fader og jeres Fader, til min Gud og jeres Gud”. Joh. 20,15 17.KVF 193.2

Jesus nægtede at tage imod sit folks hyldest, indtil han vidste, om hans offer var antaget af Faderen. Han opfor til Himmelen og fik af Gud selv høre forsikringen om, at hans forsoning for menneskenes synder havde været fyldestgørende, og at alle i kraft af hans blod kunne opnå evigt liv.KVF 194.1

Al magt i Himmelen og på Jorden blev givet livets fyrste og han vendte tilbage til sine efterfølgere i en syndig verden for at gøre dem delagtige i sin magt og herlighed.KVF 194.2