Iveren står i Forhold til Privilegiet

I vore anstrengelser for at hjælpe de unge er vi elendige i vor pligt. Vi har haft stort lys, men vi lider nød i iver og alvor, og har ikke åndens glød i rimeligt forhold til de privilegier vi nyder. Vi må hæve os over den utroens kølige atmosfære som omgiver os, og drage nær til Gud, så han kan drage nær til os.RSSA 62.2

Vi må uddanne de unge, så de kan lære at arbejde for sjælenes frelse; og for at uddanne unge til dette arbejde, skal vi også lære at arbejde mere vellykket, og blive virksomme repræsentanter i Guds hænder for omvendelsen af vore elever. Vi må blive gennemsyret med det alvorlige arbejdes ånd, og tage fat i Kristus, gøre krav på ham som vor eneste kraft. Vore tanker må udbygges så vi kan have en rigtig forståelse af de ting der angår evigt liv. Vor hjerter må blive blødgjorte og undertrykt af Kristi nåde, så vi kan blive rigtige opdragere.RSSA 62.3

Lad formænd og lærere spørge, Tror jeg på Guds ord? Giver jeg mig selv til ham der har givet sig selv for mig og led en grusom død på korset, så jeg ikke måtte fortabes, men have et evigt liv? Tror vi at Jesus drager på sjælene omkring os, selv dem som lever i forhærdelse og ikke svarer igen på hans dragende Kraft? Sig da i sjælens anger: “Mester, jeg vil drage med alle mine påvirkende kræfter, jeg vil drage hen til dig. Jeg stoler på dig og i dig alene i at røre og betvinge hjertet med Helligåndens kraft.” — TSS 47-50.RSSA 63.1