Hver Enkel må Studere.

I al sand lærervirksomhed er det personlige absolut nødvendigt. Kristus behandlede i sin lærervirksomhed mennesker personligt. Det var ved personlig kontakt og forening at han oplærte de tolv. Det var i det hemmelige, ofte til kun en tilhører, at han gav hans mest dyrebare belæring. For den ærede rabbiner ved nattesamtalen på Oliebjerget, til den forhadte kvinde ved brønden i Sykar, åbnede han sine rigeste skatte; for i disse tilhørere så han det modtagelige hjerte, det åbne sind og den åbne ånd. Selv hoben der så ofte trængte hans skridt var ikke for Kristus en tilfældig masse af menneskelige væsner. Han talte direkte til ethvert sind og appellerede til ethvert hjerte. Han holdt øje med tilhørernes ansigter, lagde spor af oplysning i ansigtsudtrykket, det hurtige og forstående blik, som fortalte at sandhed havde nået sjælen; og i hans hjerte dirrede den passende tone af medfølende glæde...RSSA 73.2

Den samme personlige interesse, den samme opmærksomhed for personlig udvikling, behøves i det oplæringsmæssige arbejde i dag. Mange tilsyneladende ikke lovende unge er rigeligt udstyret med talenter som ikke unyttes. Deres evner ligger skjult på grund af mangel på skarpsindighed hos en del af deres opdragere. Ofte er en dreng eller pige udvendigt så utiltrækkende som en råt tilhugget sten, men der kan findes værdifuld materiale som vil stå hjertets og uvejrets og tvangens prøve. Men den sande lærer, har det for øje hvad hans elever kan blive, vil vedkende sig værdien af det materiale som han arbejder på. Han vil påtage sig en personlig interesse i hver enkel elev, og søge at udvikle alle hans kræfter. Hvor ufuldkommen det end måtte være, vil enhver anstrengelse i at tilpasse til rigtige principper blive ophjulpet. -Ed 231, 232.RSSA 74.1