Guds Forsyn i Fremskyndelsen af vor fordomsfrihed.

De små og store strømme af godgørenhed burde altid holdes flydende. Guds forsyn er langt foran os, og bevæger sig fremad langt hurtigere end vore fordomme. Måden at fremme og opbygge Guds sag på er blokeret af selviskhed, stolthed, begærlighed, overlegenhed, og kærlighed til at vise sig frem. Den hele menighed er pålagt et højtideligt ansvar i at løfte enhver gren i værket. Hvis dets medlemmer følger Kristus, vil de fornægte tilbøjeligheder til fremvisning, kærlighed til klæder, kærlighed til smagfulde hjem og dyre møbler. Der må være langt større ydmyghed, og en nogen større adskillelse fra verden, blandt syvende-dags adventister, ellers vil Gud ikke tage imod os, hvilket embede eller hvilken arbejdsart vi end har, hvor vi er engageret. #Sparsommelighed og selvfornægtelse vil sætte mange i beskedne forhold trods midler til godgørenhed. Det er alles pligt at lære af Kristus, at vandre ydmygt på den selvfornægtene sti hvorpå himlens Majestæt har trådt. Hele det kristne liv bør være selvfornægene, så vi, når der kaldes efter hjælp er rede til at svare.RSSA 131.2

Så længe som Satan arbejder med utrættelig kraft for at ødelægge sjæle, så længe der er et kald til arbejdere i enhver del af den udstrakte høstmark, lige så længe vil der være et kald for at give Guds værk støtte, i nogle af dets mange linier. Man letter kun ens behov ved at gøre vejen lettere for andre på samme måde. Den selvfornægtelse der kræves i at opnå midler til brug i det som Gud værdsætter højest vil udvikle vaner og en karakter som vil vinde os for bifaldet “Godt, du gode og tro tjener”, og gøre os egnede til at dvæle for evigt ved hans nærhed som for vor skyld blev fattig, så vi ved hans armod kunne arve evige rigdomme. -7T 296, 297.RSSA 132.1