Behov for indvielse i sabbatsskolearbejderne.

Dem som går ind i sabbatsskolearbejdet burde være personer der har indviet sig selv til Gud. De bør være mænd og kvinder af stærk tro og varm forståelse, som er inderlige i ånden og interesseret i alt som hører til Guds sag. De burde give dem selv til arbejde med uselvisk bestræbelse, og hvilket offer det end måtte kræve, så lægger de sig selv på alteret, og beder med stærke råb og tårer, for de unges omvendelse som er blevet betroet i deres varetægt. Blandt dem som vil arbejde for Herren i sabbatsskolen, lad dér alle selviske mål blive korsfæstet, og “gør intet af selviskhed og heller intet af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end dig selv.” Lad det være sabbatsskolearbejderens første mål at oplære de unge til at gøre deres pligt i frygt for Gud og med ligefremhed.RSSA 155.1

Den store mangel i sabbatsskolearbejdet er ikke mangel på det mekaniske, men manglen på kundskaben i åndelige ting. Hvor stærkt arbejderne dog mangler Helligåndens dåb, så de kan blive sande missionærer for Gud. De burde lære at bebyrde deres sind til det yderste, så de kan opnå en bedre kundskab af bibelsandheden. Lærerne i sabbatsskolen burde dagligt bede om himlens oplysning, så de kan blive i stand til at åbne de unges tanker for det indviede ords rigdomme. Hvorfor ikke ydmyge dig selv for Herren, og lade Helligåndens påvirkning være vist i din karakter og dit arbejde? Der er for megen selvtilfredshed iblandt dem som er i sabbatsskolearbejdet, for megen “mekanik” og rutine, og alt dette sigter imod at lede sjælen væk fra det levende vands Kilde. — TSS 73, 74.RSSA 155.2