Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

I mesterens tjeneste

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    En god plan

    En af de nye planer til at opnå kontakt med ikke troende er hjælpeaktionen til fordel for missionerne. Den har i de sidste par år vist sig at være en succes flere steder, den har været til velsignelse for mange og har øget tilgangen af midler til missionskassen. Idet mennesker, som ikke tilhører vort samfund, er blevet bekendt med den tredje engels budskabs udbredelse blandt hedningerne, er deres sympati blevet vakt og nogle har ønsket at høre mere om den sandhed, der har en sådan magt til at forvandle hjerter og liv. Mænd og kvinder i alle samfundslag har været kontaktet og Guds navn er blevet forherliget.IMT 201.2

    Nogle sætter måske spørgsmålstegn ved det forsvarlige i at modtage gaver fra ikke-troende. Men lad disse spørge sig selv: Hvem har egentlig ejendomsretten til vor jord? Hvem tilhører husene og markerne og guldet og sølvet på denne jord? “Gud har en overflod af alt i denne verden, og han har betroet sin ejendom til alle mennesker, både lydige og ulydige. Han er rede til at påvirke verdslige mennesker, også afgudsdyrkere, til at give af deres overflod til støtte for hans sag; og det vil han gøre, når hans folk har lært at henvende sig til disse mennesker på en forstandig måde og lede deres opmærksomhed hen til det privilegium, de hermed har. Hvis de behov, der gør sig gældende inden for Guds værk, blev fremstillet i det rigtige lys for mennesker, som har midler og indflydelse, så ville disse mennesker kunne gøre meget for at fremme sandhedens sag. Guds folk er gået glip af mange privilegier, de kunne have draget nytte af, om de ikke havde valgt at være uafhængige af verden.IMT 201.3

    Herren påvirker endnu kongers og herskeres hjerter for sit folks skyld. Enhver, som arbejder for Gud, bør benytte sig af, at han påvirker mennesker til at give en gave til Guds værks fremme. De medlemmer, som er med til at samle disse gaver ind, kan dermed skabe mulighed for, at sandhedslyset kan nå ud til mange uoplyste lande. Disse mennesker sympatiserer måske ikke med denne sag og tror ikke på Jesus eller kender Guds ord, men derfor bør man ikke afslå at modtage deres gaver.IMT 202.1

    Herren har betroet sin ejendom til både vantro og troende, og alle må give ham det tilbage til brug i den gerning, der skal udføres for en falden verden. Så længe vi er i denne verden, og så længe Guds Ånd strides med menneskenes børn, så længe skal vi modtage gaver og lade dem gå videre. Vi skal give verden lyset om sandheden som den er åbenbaret i skrifterne, og vi skal modtage af verden, hvad Gud tilskynder dem til at give til støtte for hans sag.IMT 202.2

    Skønt hele verden med dens skatte og rigdomme nu næsten er helt i ugudelige menneskers besiddelse, så hører den dog Gud til. “Herrens er Jorden og dens fylde.” “Mit er sølvet, og mit er guldet, lyder det fra hærskarers Herre.” “Mig tilhører alt skovens vildt, dyrene på de tusinde bjerge; jeg kender alle bjergenes fugle, har rede på markens vrimmel. Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er jorderig og dets fylde”. Måtte dog de kristne få en stadig dybere forståelse af, at det er deres ret og pligt at benytte enhver anledning. Gud giver til at fremme hans rige på Jorden, samtidig med at de hylder rette principper.IMT 202.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents