Kaldede fra dagliglivet

Folk fra de almindelige samfundslag skal indtage deres pladser som arbejdere. Når de tager del i deres medmenneskers sorger, ligesom Kristus tog del i menneskehedens sorger, så vil de i troen se ham samarbejde med dem.IMT 29.2

På alle felter nær og fjern vil mænd blive kaldet fra ploven og fra de mere almindelige forretningsmæssige beskæftigelser, der i stor udstrækning optager sindene, for at blive uddannet ved at arbejde sammen med erfarne mænd. Når de lærer at udføre et virkningsfuldt arbejde, vil de forkynde sandheden med kraft. Ved det guddommelige forsyns mest vidunderlige indgriben vil bjerge af vanskeligheder blive fjernet og kastet i havet. Budskabet, der betyder så meget for Jordens beboere, vil blive hørt og forstået. Menneskene vil vide, hvad der er sandt. Værket vil stadig gå fremad og fremad, indtil hele Jorden er blevet advaret, og så skal enden komme.IMT 29.3

Gud kan og vil bruge sådanne, som ikke har fået en fuldstændig uddannelse i menneskers skoler. At betvivle hans kraft til at gøre dette er at vise vantro. Det er at begrænse den ubegrænsede kraft af den Ene, for hvem intet er umuligt. Lad os have mindre af denne unødvendige, mistroiske forsigtighed! Den medfører, at mange kræfter i menigheden ikke udnyttes. Den spærrer vejen, så Helligånden ikke kan bruge disse mænd. Den holder disse i uvirksomhed, som er villige og ivrige efter at arbejde efter Kristi retningslinjer. Den tager modet fra mange, som kunne have trådt ind i arbejdet og ville være blevet effektive arbejdere sammen med Gud, dersom de havde fået en rimelig anledning.IMT 29.4

Det er enhver sjæls forret at kunne gå fremad. De, som er forenet med Kristus, bliver udviklet i nåde og i kundskab om Guds Søn, indtil de bliver fuldvoksne mænd og kvinder. Hvis alle, som påstår, at de tror på sandheden, til fulde havde udnyttet deres evner og deres anledninger til at lære og til at handle, ville de være blevet stærke i Kristus. Uden hensyn til deres arbejde — hvad enten de var landmænd, håndværkere, lærere eller prædikanter — ville de være blevet dygtige arbejdere for den himmelske mester, hvis de havde helliget sig helt til Gud.IMT 30.1

Medlemmer af menigheden, som er tilstrækkelig begavet til at kunne påtage sig forskellige hverv, for eksempel undervisning, håndværk, fabrikation eller landbrug, burde i almindelighed være belavet på at virke for menighedens trivsel som bestyrelsesmedlemmer eller lærere i sabbatsskolen, ved at udføre missionsarbejde eller tage forskellige andre hverv i menigheden.IMT 30.2

Kristus valgte hverken det jødiske råds lærdom og veltalenhed eller Roms magt til at udføre sit arbejde. Mesteren gik de selvretfærdige jødiske lærere forbi og valgte ringe, ulærde mænd til at forkynde de sandheder, som skulle forandre verden. Disse mænd ville han opdrage og uddanne til at være hans menigheds ledere. Derefter skulle de uddanne andre og sende dem ud med evangeliets budskab. For at værket måtte lykkes for dem, skulle de få Helligåndens kraft. Evangeliet skulle ikke forkyndes ved menneskelig magt eller menneskelig visdom, men ved Guds kraft.IMT 30.3

Blandt dem, som af Frelseren havde fået denne befaling: “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple,” fandtes der mange fra livets mere beskedne kår — mænd og kvinder, som havde lært at elske Herren, og som havde besluttet at følge hans eksempel ved selvforglemmende tjeneste. Disse ydmyge sjæle havde lige såvel som disciplene, der havde kendt Frelseren under hans jordiske gerning, fået betroet en dyrebar opgave. De skulle bringe verden det glade budskab om frelsen ved Kristus.IMT 31.1