Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

I mesterens tjeneste

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Hensigten med lejrmødet

    Hvad er hensigten med at komme sammen? Er det for at oplyse Gud, at belære ham, ved at vi i bønnen fortæller ham alt, hvad vi ved? Vi kommer sammen for at opbygge hverandre ved at udveksle tanker og følelser, for at samle styrke og lys og frimodighed ved at lære hinandens forhåbninger og mål at kende; og ved vore alvorlige, hjertelige bønner, som opsendes i tro, modtager vi vederkvægelse og kraft fra ham, som er kilden til vor styrke.IMT 232.3

    Vores lejrmøder har endnu et formål . . . De skal aktivere det åndelige liv blandt vort folk . . . Gud har lagt et højhelligt arbejde i vore hænder, og vi behøver at komme sammen for at få vejledning, så vi kan blive i stand til at udføre dette arbejde. Vi må vide, hvilken rolle vi personlig kan blive kaldet til at spille i opbygningen af Guds værk på Jorden, i håndhævelsen af Guds hellige lov, og i ophøjelsen af Frelseren som Guds lam, der bærer verdens synd. Vi behøver at komme sammen for at få den guddommelige berøring, så vi kan forstå, hvilken gerning vi har at gøre i hjemmet.IMT 232.4

    Gennemført på den rette måde er lejrmødet en skole, hvor prædikanter, menighedsforstandere og menighedstjenere kan lære at udføre en mere fuldkommen gerning for Mesteren. Det skulle være en skole, hvor menighedens medlemmer, gamle og unge, får en anledning til at opnå grundigere kendskab til Herrens vej, et sted, hvor de troende kan få en oplæring, som vil hjælpe dem til at hjælpe andre.IMT 233.1

    I forbindelse med vore tidligere lejrmøder har Guds tjenere benyttet mange dyrebare anledninger til at undervise vore medlemmer i, hvordan de på en praktisk måde kan fremholde de frelsende sandheder i den tredje engels budskab for venner og bekendte. Mange har fået vejledning i, hvordan de kan arbejde som selvunderholdende missionærer i deres nabolag. Mange er taget hjem fra disse årlige sammenkomster for at arbejde med større iver og mere forstandigt end hidtil. Det ville være Gud velbehageligt, om menighedsmedlemmer, der kommer til vore lejrmøder, fik meget mere af sådan praktisk undervisning, end de hidtil har fået. Vore missionsarbejdere og trossøskende i hver konferens må tænke på, at et af formålene med vore årlige sammenkomster er, at alle må få kendskab til praktiske metoder for personligt missionsarbejde.IMT 233.2

    I enkelte af vore konferenser har lederne nølet med at indføre disse praktiske undervisningsmetoder. Nogle har helt naturligt større lyst til at prædike end til at undervise. Men ved anledninger som vore årlige lejrmøder må man aldrig undlade at benytte lejligheden til at undervise de troende om, hvorledes de skal udføre personligt missionsarbejde i deres nabolag.IMT 233.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents