Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

I mesterens tjeneste

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Demonstration i praktisk missionsarbejde

    Ved at deltage i arbejdet under lejrmødet kan alle lære, hvordan de opnår de bedste resultater i deres egne menigheder.IMT 234.1

    Ved nogle af vore lejrmøder har man organiseret stærke grupper af arbejdere, som har gået ud i byen og forstæderne for at udsprede litteratur og indbyde folk til møderne. På denne måde har man til den sidste halvdel af lejrmødet sikret sig hundreder af faste tilhørere, som måske ellers ikke ville have skænket sagen nogen videre opmærksomhed.IMT 234.2

    Når guds nåde hersker i vort indre, vil sjælen være omgivet af en atmosfære af tro, frimodighed og kristelig kærlighed, som styrker det åndelige liv hos alle, der indånder den. Da kan vi rejse til årsmødet, ikke blot for at modtage, men for at meddele. Enhver, som er delagtig i Kristi tilgivende kærlighed, enhver, som er blevet oplyst af Guds Ånd og omvendt til sandheden, vil føle, at for disse dyrebare velsignelser står han i gæld til hver eneste sjæl, han kommer i berøring med. Dem, som er ydmyge af hjertet, vil Herren bruge til at nå sjæle, som de ordinerede prædikanter ikke kan komme til. De vil blive ledet til at tale ord, som åbenbarer Kristi frelsende nåde.IMT 234.3

    Når vi følger de planer, Herren har lagt er vi Guds medarbejdere. Uanset vor stilling, enten vi er konferensformænd, prædikanter, lærere, elever eller lægbrødre, så holder Herren os ansvarlige for at benytte anledningerne bedst muligt til at oplyse vore medmennesker om den nærværende sandhed. Og et af de vigtigste hjælpemidler, han har valgt til dette formål, er det trykte ord. Dette værdifulde hjælpemiddel må vi lære at bruge på en forstandig måde i vore skoler og sanatorier, i de lokale menigheder og specielt under vore årlige lejrmøder. Med udholdenhed og flid bør specielt udvalgte missionsarbejdere lære søskende, hvordan man på en venlig og tiltalende måde opnår kontakt med ikke-troende mennesker og får dem til at tage imod litteratur, hvor sandheden for vor tid bliver forkyndt med klarhed og kraft.IMT 234.4

    Arbejdet ved vore lejrmøder bør ledes i overensstemmelse med Kristi metoder og ikke efter menneskelige planer. Menighedsmedlemmerne bør anmodes om at virke for Gud.IMT 235.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents