Vidnesbyrd om personlige oplevelser

Som Kristi efterfølgere burde vi vælge vore ord således, at vi kan være til hjælp og opmuntring for hinanden i kristenlivet. Vi bør tale langt mere, end vi gør, om de dyrebare erfaringer, vi har haft.IMT 254.1

Menigheden trænger til den nye, levende erfaring, som medlemmer, der plejer dagligt samfund med Gud, fører med sig. Tørre og forslidte vidnesbyrd og bønner uden Kristus som det centrale er ikke nogen hjælp for de tilstedeværende. Hvis hver eneste, som giver sig ud for at være et Guds barn, var fuld af tro og lys og liv, hvilket herligt vidnesbyrd ville da ikke blive aflagt for de mennesker, der kommer for at høre sandheden! Og hvor mange sjæle ville ikke blive vundet for Jesus.IMT 254.2

Vor omtale af hans trofasthed er det middel, som af Gud er bestemt til at åbenbare Kristus for verden. Vi skal anerkende hans nåde, som den er kundgjort ved de hellige mænd i gammel tid, men det, som vil have størst virkning, er vidnesbyrdet om vor egen erfaring. Vi er Guds vidner, når vi i os selv åbenbarer virkningen af en guddommelig kraft. Hvert enkelt menneskes liv er forskelligt fra alle andres, og erfaringen afviger væsentligt fra deres. Gud ønsker, at vor lovprisning skal opstige til ham, præget af vor egen personlighed. Når disse dyrebare vidnesbyrd til pris for hans nådes herlighed bliver ledsaget af et ægte kristenliv, vil de have en uimodståelig kraft, som virker til sjæles frelse.IMT 254.3