Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

I mesterens tjeneste

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Åndeligt mørke

    Dette er en tid med åndeligt mørke i verdens kirker. Uviden­hed om guddommelige ting har skjult Gud og sandheden for blik­ket. Ondskabens magter vokser i styrke. Satan smiger sine med­arbejdere med, at han vil gøre en gerning, der vil besnære verden. Medens menigheden er delvis uvirksom, er Satan og hans hær­skarer i stærk aktivitet. De bekendende kristne samfund omvender ikke verden, for de er selv fordærvede af egoisme og stolthed og har brug for at mærke Guds kraft til at omvende i deres midte, før de kan lede andre til et renere og højere ideal.IMT 68.1

    I vor tid ligesom i tidligere tider erstattes Guds ords vigtige sandheder med menneskers teorier og spekulationer. Mange af dem, der giver sig ud for at forkynde evangeliet, tror ikke på hele Bibelen som Guds inspirerede ord. En lærd forkaster et afsnit, og en anden betvivler andre dele. De sætter deres egne meninger højere end ordet, og den del af skriften, som de fremholder giver de deres egen fortolkning. Dens guddommelige pålidelighed ødelægges. Således spredes vantroens sæd, for folk bliver forvirrede og ved ikke, hvad de skal tro. Der er mange meninger som man aldrig burde tillade tankerne at beskæftige sig med.IMT 68.2

    Ondskaben er ved at nå højdepunkter, som man aldrig før har kendt, og dog er der mange af ordets tjenere, der råber: “Fred og tryghed!” Men Guds trofaste sendebud fortsætter standhaftigt deres arbejde. Iført Guds fulde rustning må de gå frem sejrende og uden frygt og uden nogensinde at holde op med kampen, før hver eneste sjæl indenfor deres rækkevidde har modtaget budskabet om sandheden for disse tider.IMT 68.3

    Der er grund til ængstelse over tilstanden i den religiøse verden i dag. Guds barmhjertighed er blevet ringeagtet. Flertallet ophæver Guds lov, idet de “fører lærdomme, som kun er menneskebud”. Matt. 15,9. Vantroen hersker i mange af vort lands kirker, ikke vantro i videste betydning, i form af åben fornægtelse af Bibelen, men en vantro, der er klædt i kristendommens kåbe, mens den underminerer troen på Bibelen som en åbenbarelse fra Gud. Inderlig gudhengivenhed og livskraftig gudfrygtighed har givet plads for tom formalisme. Som følge heraf er frafald og sanselighed fremherskende. Kristus sagde: “Som det gik til i Lots dage: ..... på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares” Luk. 17,28. og 30. De daglige begivenheder vidner om opfyldelsen af hans ord. Verden modnes hurtigt til ødelæggelsen. Snart vil Guds domme udøses, og synd og syndere vil blive fortæret.IMT 68.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents