Farer knyttet til missionsaktivitet

Lad os ikke glemme, at når aktiviteten forøges og det lykkes for os at udføre det foreliggende arbejde på en fremgangsrig måde, så er der fare for, at vi sætter vor lid til menneskelige planer og metoder. Der vil være en tilbøjelighed til at bede mindre og have mindre tro. Vi vil stå i fare for at miste erkendelsen af vor afhængighed af Gud, som alene kan få vort arbejde til at lykkes. Men skønt denne tilbøjelighed er til stede, må ingen få den tanke, at det menneskelige redskab skal udrette mindre. Nej, han skal ikke gøre mindre, men mere, idet han modtager Himmelens gave, Helligånden.IMT 118.3

Der vil komme tider, da menigheden vil blive påvirket af guddommelig kraft med ivrig aktivitet til følge, for Helligåndens livgivende kraft vil inspirere medlemmerne til at gå ud og føre mennesker til Kristus. Men når denne aktivitet viser sig, vil selv de ivrigste arbejdere alene være trygge, når de forlader sig på Gud gennem alvorlig bøn uden ophør. De vil have behov for at bede inderligt om, at de ved Kristi nåde må blive bevaret fra at blive stolte af deres arbejde eller at søge frelse i deres aktivitet. De må hele tiden rette deres blik mod Jesus og forstå, at det er hans magt, der udfører arbejdet, og således være i stand til at give Gud al æren. Vi vil blive kaldet til at gøre os de største anstrengelser for at udvide Guds værk og bøn til vor himmelske Fader vil være aldeles påkrævet. Det vil blive nødvendigt at gå i bøn i enrum, i familien og i menigheden.IMT 118.4

Efter de skriftkloges vurdering bestod religionen væsentligst i altid at være i fuld aktivitet. De var afhængige af en eller anden ydre handling for at vise deres store fromhed. Derved skilte de deres sjæle fra og opbyggede sig selv i indbildskhed. Disse farer findes stadig. Når aktiviteten forøges og det lykkes at udrette noget for Gud, så er der fare for at sætte sin lid til menneskelige planer og metoder. Der er en tilbøjelighed til at bede mindre og have mindre tro. Ligesom disciplene er vi i fare for at miste vor afhængighed af Gud af syne og søge frelse i vor aktivitet. Vi må bestandig rette vort blik mod Jesus og forstå, at det er hans magt, der udfører arbejdet. Skønt vi skal arbejde alvorligt for de fortabtes frelse, må vi også tage tid til meditation, bøn og granskning af Guds ord. Kun det arbejde, der udføres under megen bøn og helliges ved Kristi fortjeneste, vil til slut vise sig at have virket til det gode.IMT 119.1