Formidlere af lys og velsignelse

Vi skal være helligede kanaler, som det himmelske liv kan flyde igennem til andre. Helligånden må besjæle og gennemtrænge hele menigheden og rense og befæste hjerterne.IMT 23.1

Enhver, som følger Jesus, er hans missionær og har en gerning at gøre i sit hjem, i sit nabolag og i byen, hvor han bor. Alle, som har helliget sig til Gud, er lysbærere. Gud gør dem til retfærdigheds redskaber, så de kan bringe sandhedslyset til andre.IMT 23.2

Resultatet af Jesu gerning, mens han træt og sulten sad der ved Jakobs brønd, blev en vidtomfattende velsignelse. Denne ene sjæl, som han søgte at hjælpe, blev et middel til at nå andre og lede dem til Frelseren. Dette er altid den måde, hvorpå Guds værk har gjort fremgang i verden. Lad dit lys skinne, så vil andre lys blive tændt.IMT 23.3

Mange nærer den tanke, at de med hensyn til deres lys og erfaringer er ansvarlige over for Kristus alene og uafhængige af hans anerkendte efterfølgere på Jorden. Jesus er synderes ven, og han ynkes over deres ulykke. Han har al magt både i Himmelen og på Jorden; men han anerkender de midler, han har beskikket til menneskenes oplysning og frelse; han henviser syndere til menigheden, som han har gjort til en lysets formidler i verden.IMT 23.4

Menigheden på hin tid havde fået overdraget et stadig fremadskridende værk; det at oprette virksomheder, hvorfra der kunne udgå lys og velsignelse, på ethvert sted, hvor der fandtes oprigtige sjæle, som var villige til at stille sig i Kristi tjeneste.IMT 23.5

Ligesom Solens stråler trænger igennem og når ud til de mest afsides beliggende egne på Jorden, således er det Guds hensigt, at evangeliets lys skal nå ud til hver eneste sjæl i verden. Dersom Kristi menighed fuldbyrdede vor Herres forsæt, ville ly set skinne på alle, der sidder i mørket og i dødens land og skygge.IMT 23.6

Det er hvert menneskes forret at være et levende rør, hvorigennem Gud kan lade sin nådes rigdomme, Kristi uransagelige rigdomme, tilflyde verden. Der er intet, Kristus længes mere efter end mennesker, der vil vise verden hans Ånd og karakter. Der er ikke noget, verden trænger mere til, end at mennesker i deres liv åbenbarer Frelserens kærlighed. Hele Himmelen venter på dem, der vil være rør, hvorigennem den hellige olie kan flyde og blive til glæde og velsignelse for menneskehjerter.IMT 24.1

Det herlige ved Guds menighed er medlemmernes gudfrygtighed, for der er hans vælde i skjul. De sande Guds børns indbydelse bliver måske agtet ringe, men den vil altid kunne mærkes og på belønningens dag vil den med rette blive åbenbaret. En sand kristens lys, som ses i hans trofaste gudsfrygt og urokkelige tro, vil for verden være et bevis på en levende frelsers magt. Kristus vil i sine efterfølgere blive et kildespring til evigt liv. Skønt næsten ukendt for verden er de anerkendt som Guds ejendomsfolk, hans udvalgte kar til frelse, hans repræsentanter, hvorigennem lyset skal skinne for verden.”IMT 24.2

Menighedsmedlemmer, lad lyset skinne! Løft jeres røst i ydmyg bøn til Gud, vær vidner imod drukkenskab, dårskab og verdslige fornøjelser, forkynd sandheden for denne tid! Jeres tale, jeres indflydelse, jeres tid — alt er gaver fra Gud og bør anvendes i Kristi tjeneste til at vinde sjæle for ham.IMT 24.3

Det er blevet vist mig, at Kristi disciple er hans repræsentanter på Jorden, og Gud har til hensigt, at de skal være lys i denne verdens moralske mørke, spredt ud over landet, i købstæder, landsbyer og storbyer, som et skuespil for hele verden, både for engle og mennesker.IMT 24.4

Kristi efterfølgere skal være verdens lys, men Gud ønsker ikke, at de skal anstrenge sig for at skinne. Han finder ikke behag i, at de i selvtilfredshed stiller deres egen godhed til skue. Han ønsker, at deres liv skal gennemsyres af himmelske principper. Når de så kommer i berøring med verden, vil de åbenbare det lys, som er i dem. Deres urokkelige troskab under alle livets forhold vil da være et strålende lys.IMT 24.5

Da Saulus midt i sin blinde vildfarelse og fordom fik en åbenbaring af Kristus, som han forfulgte, blev han bragt i direkte forbindelse med den menighed, som er verdens lys. I dette tilfælde er Ananias Kristi stedfortræder og repræsenterer også Kristi præster på jorden, som er indsat til at handle på hans vegne. I Kristi sted berører Ananias Saulus øjne, for at de kan modtage synet. I Kristi sted lægger han hænderne på ham, og mens han beder i Jesu navn, modtager Saulus Helligånden. Alt gøres i Jesu navn og ved hans kraft. Kristus er selve kilden, menigheden er forbindelsesledet.IMT 25.1

Vildfarelse trives alle vegne. Sjælenes store modstander mønstrer sin hær. Han sætter alle sine planer i værk for at forvirre menneskene med sine besnærende vildfarelser og således føre sjæle i ulykke. De, som Gud har betroet sin sandheds rige skatte, skal lade lyset skinne i det moralske mørke.IMT 25.2

Gud forlanger, at hans folk skal skinne som lys i verden. Det forlanges ikke af prædikanterne alene, men enhver Kristi discipel skal gøre det. Deres vandel skal være himmelsk præget. Og i fællesskabet med Gud vil de nære ønske om at have fællesskab med deres medmennesker for med deres ord og handlinger at give udtryk for Guds kærlighed, som tvinger dem. Således vil de blive lys i verden, og lyset, de formidler, vil ikke gå ud eller blive taget bort.IMT 25.3

Kristi efterfølgere skal være retfærdigheds redskaber, arbejdere, levende stene, som udstråler lys, så de tiltrækker de himmelske engle. Det kræves, at de er kanaler, som sandhedens og retfærdighedens ånd kan flyde igennem.IMT 25.4

Herren har gjort sin menighed til det sted, hvor guddommelig indflydelse er at finde. Den himmelske verden venter på, at medlemmerne skal blive kanaler, hvorigennem livets strøm kan flyde til verden, så mange mennesker kan blive omvendt og også blive kanaler, hvorigennem Kristi nåde kan flyde til øde områder i Herrens vingård.”IMT 26.1

Enhver, som er forenet med Gud, vil afgive lys til andre. Hvis der er nogen, som ikke har noget lys at give, så er det, fordi de ikke har forbindelse med lysets kilde.IMT 26.2

Gud har udvalgt sine børn til at lyse for andre og hvis de ikke gør det og sjæle bliver overladt til vildfarelsens mørke, fordi de undlod at gøre, hvad de kunne have gjort, dersom Helligånden havde levendegjort dem, så vil Gud kræve dem til regnskab. Vi er kaldt ud fra mørket til hans underfulde lys, for at vi skal forkynde Kristi guddomskraft.IMT 26.3

Vor indflydelse over andre er ikke så meget afhængig af, hvad vi siger, som af, hvordan vi er. Mennesker kan måske bekæmpe og trodse vor logik; de kan gøre modstand mod vore henvendelser; men et liv i uselvisk kærlighed er et argument, som de ikke kan modsige. En konsekvent livsform, der kendetegnes ved Kristi sagtmodige sind, er en magt, der betyder noget i verden.IMT 26.4

De, der skulle have været verdens lys, har kun udsendt et svagt og mat skær. Hvad forstås der ved lys? Hermed menes gudfrygtighed, godhed, sandhed, barmhjertighed, kærlighed. Det er sandheden åbenbaret i liv og karakter. Evangeliets aggressive kraft beror på den personlige gudfrygtighed hos dem, der tror på det, og Gud har ved sin elskede Søns død gjort det muligt, at ethvert menneske kan blive vel skikket til al god gerning. Hvert menneske bør være en klart skinnende lampe, der forkynder hans guddomskraft, som kaldte os fra mørket til sit underfulde lys. “Guds medarbejdere er vi.” Ja medarbejdere, og det vil sige at gøre et ærligt arbejde i Herrens vingård. Der er mennesker, som skal frelses, i vore menigheder, i vore sabbatsskoler, i vort nabolag.IMT 26.5

Det er ved at arbejde for andre, at de holder sig selv i live. Hvis de blot vil blive Jesu medarbejdere, vil vi se lyset i vore menigheder brænde klarere og klarere og gennemtrænge mørket langt uden for deres eget område.IMT 27.1

“I er verdens lys.” Jøderne mente, at frelsens velsignelser kun gjaldt deres eget folk, men Kristus viste dem, at frelsen er ligesom solskinnet: den tilhører hele verden.IMT 27.2

Hjerter, som handler efter Helligåndens påvirkning, er de kanaler, hvorigennem Guds velsignelser strømmer. Hvis de, som tjener Gud, blev fjernet fra Jorden, og hans Ånd blev taget bort fra menneskeslægten, så ville denne verden være overladt til ødelæggelse og tilintetgørelse — resultatet af Satans herredømme. Skønt de gudløse ikke ved det, skyldes endog velsignelserne i dette liv, at Guds folk, som de ringeagter og underkuer, er til stede i denne verden. Men hvis de kristne kun er kristne af navn, så ligner de det salt, som har mistet sin kraft. De har ingen indflydelse til det gode i verden. Ved deres urigtige fremstilling af Gud er de værre end vantro.IMT 27.3