32 Åbenbaringen 18

Tiden for at englen fra Åb.18,1-6 skal komme.
Denne engels lys kunne ikke ses i 1890.
Mange har skrevet til mig for at spørge, om budskabet om retfærdiggørelse ved tro er den tredie engels budskab, og jeg har svaret: “Det er i sandhed den tredie engels budskab.” Profeten siger: “Derefter så jeg en falden engel komme ned fra Himmelen; og han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed.” Åb. 18,1. Strålende lys, herlighed og styrke vil ledsage den tredie engels budskab, og det vil være overbevisende overalt, hvor det prædikes i Åndens kraft. Hvordan kan nogen vide, hvornår dette lys skal komme til Guds folk? Indtil nu har vi sandelig ikke set et lys, der svarer til denne beskrivelse. Gud har lys for sit folk, og alle, som vil tage imod det, vil se, hvor syndigt det er at forblive lunkne; de vil give agt på det sanddru Vidnes råd: “Vær derfor nidkær og omvend dig! Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig.” Åb.3,19-20.TOAA 212.1

Menigheden beskrives som selvtilfreds, stolt og uafhængig — uvidende om sin fattigdom og elendighed. Ved sin holdning siger den: “Jeg er rig og har vundet rigdom og trænger ikke til noget.” Åb.3,17 (RH 1-4-1890)TOAA 212.2

Ved søndagslovens vedtagelse når synderne til Himmelen.
Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig røst og sagde: “Faldet, faldet er Babylon, den store! ...TOAA 212.3

Og jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: “Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.” Åb. 18,1-4. Hvornår når hendes synder til Himmelen? Når Guds lov til sidst gøres ugyldig ved menneskelig lovgivning.(ST 12.6.1893)TOAA 212.4

Verdens synder vil nå til Himmelen, når Guds lov gøres ugyldig, når Herrens sabbat trædes i støvet, og mennesker tvinges til i dens sted at anerkende pavekirkens indstiftelse ved hjælp af lovens stærke arm. Ved at ophøje en menneskeskabt bestemmelse over Guds mindesmærke, viser de foragt for den store Lovgiver og nægter at modtage hans segl eller tegn. De spørgsmål, som er af livsvigtig betydning i denne tid, er disse: “Hvem er på Herrens side? Hvem vil forene sig med englen i at bringe sandhedens budskab til verden? Hvem vil modtage det lys, som skal oplyse hele verden med sin herlighed? De, som sætter pris på det lys, de har, vil få mere lys. Et tiltagende lys vil omstråle dem, som giver efter for Kristi blødgørende nåde. Og de, som elsker lyset, vil blive frelst fra Satans bedrag. Han vil gøre sit yderste, idet han vil udføre mirakler, tegn og undere, som synes at overgå det værk, som Gud vil udføre på jorden. Alle vil blive bedraget undtagen de, som står skrevet i Lammets livets bog. Vi behøver lys ved hvert skridt, for at vi ikke skal blive fejet bort af den ondes bedrag. (RH 5-11-1889; 7BC 977)TOAA 213.1

Englen i Åb. 18,I-4 er den tredie engels høje råb”. Helligåndens sildigregn.
Da Jesus begyndte sin offentlige tjeneste, rensede han templet for vanhelligelse. En af hans sidste gerninger var at rense templet for anden gang. På samme måde vil der ved det sidste advarselsbudskab til verden blive to tydelige kald til menighederne. Den anden engels budskab er: “Faldet, faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmesvin.” Åb.14,8. Og i den tredje engels høje råb høres en stemme fra Himmelen: “Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.” Åb.18,4-5. (RH 6-12-1892)TOAA 213.2

At samarbejde med Gud bereder vejen.
Når vi helliger os helt og fuldt til Kristi tjeneste, vil Gud anerkende det ved at udgyde sin Ånd i overmål; men det vil ikke ske, så længe størstedelen af menigheden ikke samarbejder med Herren. (RH 21-7-1896)TOAA 214.1

Jeg så stråler af lys skinne fra byer og landsbyer overalt på jorden. Guds Ord blev adlydt, og der rejstes mindesmærker for ham i hver by og landsby. Hans sandhed blev forkyndt over hele verden. (9T 28-29)TOAA 214.2

Hundreder og tusinder besøgte familier og gav dem indblik i Guds Ord. Helligånden overbeviste hjerterne, og sand omvendelse fandt sted. Alle vegne åbnedes dørene for sandhedens forkyndelse. Verden syntes oplyst af et himmelsk lys. (9T 126)TOAA 214.3

Sildigregnen forbereder menigheden for Menneskesønnens komme og fuldfører Guds nådes gerning i sjælen.TOAA 214.4

Når viljen overgives... vil det kristne liv blomstre og modnes til fuldkommenhed. (ST29-10-1894)TOAA 214.5

“Herren skal I bede om regn ved tidlig- og sildigregnstide; Herren skaber uvejr, regnskyl giver han dem.” Zak.10,1. “Han sender Eder regn, tidligregn og sildigregn, som før.” Joel 2,23. I østen falder tidligregnen ved såtid. Den er nødvendig, for at sæden kan spire. Under de kvægende bygers indflydelse kommer de spæde skud frem. Sildigregnen, som falder ved sommerens afslutning, modner kornet til høsten. Herren bruger billeder fra naturen for at vise, hvorledes Helligånden arbejder. Ligesom dug og regn falder for først at få sæden til at spire og senere modnes til høsten, således gives Helligånden for at fremme åndelig vækst. Kornets modning er et billede på Guds nådes arbejde i sjælen. Ved Helligåndens kraft fuldkommes Guds billede i karakteren. Vi skal forvandles til helt at ligne Kristus.TOAA 214.6

Sildigregnen, som modner jordens høst, repræsenterer den åndelige nåde, som bereder menigheden for Menneskesønnens komme. Men hvis tidligregnen ikke falder, bliver der intet liv; de grønne blade kommer ikke op. Hvis ikke tidligregnen har gjort sin gerning, kan sildigregnen ikke bringe sæden til fuldkommenhed.TOAA 215.1

Der skal være “først strå, så aks og så fuld kerne i akset.” Mark. 4,28. Der må ske en stadig vækst i kristelige dyder, en stadig fremgang i den kristnes erfaring. Vi må søge efter dette af et oprigtigt hjerte, så vi kan være en pryd for vor Frelsers lære.TOAA 215.2

Mange har forsømt at modtage tidligregnen. De har ikke opnået alle de goder, som Gud har beredt for dem. De venter, at denne mangel vil blive afhjulpet ved sildigregnen. Når nåden udgydes i overmål, vil de åbne deres hjerter for at modtage den. Men de begår en frygtelig fejltagelse. Det arbejde, som Gud har begyndt i det menneskelige hjerte ved at skænke lys og kundskab, må stadig gå fremad. Hver enkelt må indse sit eget behov. Hjertet må renses for al besmittelse så Helligånden kan tage bolig i det. Det var ved bekendelse af og omvendelse fra synd, ved alvorlig bøn og selvovergivelse til Gud, at de første disciple beredte sig for Helligåndens udgydelse på pinsefestens dag. Det samme må finde sted nu, blot l større grad. Så behøver det menneskelige redskab blot at bede om velsignelsen og vente på, at Gud vil fuldføre sit værk! ham eller hende. Det er Gud, som har begyndt værket, og han vil fuldføre det og gøre mennesket fuldkomment i Kristus Jesus. Men ingen må forsømme den nåde som tidligregnen repræsenterer. Kun de, som lever op til det lys, de har, vil modtage større lys. Hvis vi ikke daglig vokser i kristelige dyder, vil vi ikke forstå Helligåndens virkninger gennem sildigregnen. Ånden kan falde på andre rundt om os men vi vil ikke forstå det eller modtage den.TOAA 215.3

Vi kan ikke på noget punkt i vor erfaring undvære det som hjalp os i begyndelsen. Tidligregnens velsignelser er nødvendige for os lige til det sidste, Og dog er de ikke nok alene, Mens vi glæder os over tidligregnens velsignelser, må vi ikke miste den kendsgerning af syne, at uden sildigregnen til at fylde akset og modne komet vil høsten ikke blive rede til at høstes, og såningen vil have været forgæves, Guddommelig nåde er nødvendig i begyndelsen og ved hvert eneste skridt fremad — og kun guddommlig nåde kan fuldføre værket. Vi kan ikke på noget tidspunkt hvile i ligegyldig ro, Vi må aldrig glemme Kristi advarsler: “Vær ædru, så I kan bede,” “Våg og bed til enhver tid,” Stadig forbindelse med den guddommelige Mellemmand er nødvendig for fremgang, Måske har vi noget af Guds Ånd, men vi må stadig søge mere ved bøn og tro, Det nytter ikke at ophøre at anstrenge sig, Hvis vi ikke gør fremskridt og står, hvor vi kan modtaget både tidligregnen og sildigregnen, vil vi gå fortabt, og det vil alene skyldes os selv.TOAA 215.4

“Herren skal I bede om regn ved sildigregnstide,” Zak. 10,1. Vær ikke sikker på, at regnen vil falde til sin tid, Bed om den, Sædens vækst og modning beror ikke på landmanden. Kun Gud kan modne høsten, Men mennesket må samarbejde. Guds gerning for os kræver vor sjæls medvirken og øvelse i tro. Vi må søge hans nåde af hele vort hjerte, hvis nådens regn skal nå os. Vi må gribe enhver anledning til at stille os, hvor hans nåde kan nå os. Kristus har sagt: “Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem,” Menighedens forsamlinger, årsmøderne, møder i hjem og kirke og alle lejligheder til personligt arbejde for sjæles frelse er Guds anledninger til at sende tidligregn og sildigregn.TOAA 216.1

Men ingen må mene, at de har gjort deres pligt, når de kommer til disse møder. Blot det at være til stede ved alle møder vil ikke i sig selv bringe sjælen velsignelse. Det er ikke nogen selvfølge, at alle, som’kommertil møderne, vil modtage rige gaver fra Himmelen, Omstændighederne kan synes gunstige for rigelige strømme af nåde. Men Gud selv må befale regnen at falde. Derfor må vi ikke forsømme at bede. Vi skal ikke regne med, at alt kommer af sig selv. Vi må bede Herren åbne livets vands kilde. Og vi må selv modtage det levende vand. Lad os med ydmyge hjerter bede alvorligt om, at nådens byger må falde på os nu i sildigregnens tid, Hver gang vi kommer til møde, må vi bede om, at Gud netop der vil varme og blødgøre vore hjerter. Idet vi beder om Helligånden, vil den gøre os ydmyge og lære os vor afhængighed af, at Gud vil sende os den velsignede sildigregn. Hvis vi beder i tro, vil Gud opfylde sine løfter,TOAA 216.2

Helligåndens stadige forbindelse med menigheden fremstilles af profeten Zakarias ved et andet billede, som indeholder en vidunderlig undervisning for os. Han siger: “Englen, som talte med mig, vækkede mig så atter, som man vækker et menneske af hans søvn, og spurgte mig: “Hvad skuer du?” Jeg svarede: “Jeg skuer, og se, der er en lysestage, helt og holdent af guld, og et oliekar ovenpå og syv lamper og syv rør til lamperne, og desuden to olietræer ved siden af den, et til højre, et andet til venstre for oliekarret.” Og jeg spurgte englen, som talte med mig: “Hvad betyder disse ting, herre?” Han svarede: “Ved du ikke, hvad de betyder?” Jeg svarede: “Nej, herre!” Da svarede han og sagde til mig: Dette er Herrens ord ved Zerubbabel: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre. Hvem, er du, store bjerg? For Zerubbabel skal du blive til slette! Han skal hente topstenen, medens der råbes: “Nåde, nåde være med den!” Og Herrens ord kom til mig således: Zerubbabels hænder har lagt grunden til dette hus, hans hænder skal også fuldende det; og du skal kende, at Hærskarers Herre har sendt mig til Eder. Thi den, der lod hånt om de ringe begyndelsers dag, skal glæde sig, når han ser blystenen i Zerubbabels hånd. Hine syv er Herrens øjne, som søger ud over hele jorden. Derpå spurgte jeg ham: “Hvad betyder de to olietræer der til højre og til venstre for lysestagen?” Og videre spurgte jeg: “Hvad betyder de to oliegrene ved siden af de to guldrør, som leder den gyldne olie ned derfra?” Han svarede: “Ved du ikke, hvad de betyder?” Jeg sagde: “Nej, herre!” Så sagde han: “Det er de ‘to med olie salvede, som står for al jordens Herre,” Zak. 4,l-14.TOAA 217.1

Fra de to oliventræer blev den gyldne olie gennem gyldne rør ledet ind i oliekarret og derfra ind i de gyldne lamper, som oplyste helligdommen. På samme måde gives Guds Ånd til menneskelige redskaber, som er helliget til hans tjeneste, af de hellige væsner, som er i Guds nærhed. De to salvedes opgave er at give Guds børn lys og kraft. Det er for at formidle velsignelsen til os, at de står i Guds nærhed. ligesom olien fra træerne flyder ind i de gyldne rør, søger de himmelske sendebud at videregive alt, hvad de får fra Gud. Hele Himmelens skatkammer står til vor rådighed, og når vi modtager velsignelsen, skal vi give den videre. På denne måde får den hellige lampe olie, og menigheden bliver verdens lys.TOAA 218.1

Det er for denne gerning, Herren ønsker, at hver eneste sjæl skal være beredt i denne tid, hvor de fire engle holder de fire vinde tilbage, for at de ikke skal slippes løs, før Guds tjenere er beseglede i deres pander. Nu har ingen tid at tjene selvet. Sjælens lampe må holdes i orden og forsynes med nådens olie. Alt må sættes ind på at forhindre åndelig besmittelse for at Herrens store dag ikke skal komme til os som en tyv om natten. Hvert eneste vidne for Gud bør nu arbejde klogt, hvor Gud har sat ham. Vi bør daglig opnå en dyb og levende erfaring i at fuldkomme en kristelig karakter. Og vi må hver dag modtage den hellige olie for at kunne give den videre til andre. Alle kan være verdens lys, hvis de ønsker det. Vi skal glemme os selv og modtage Herrens råd og vejledning og videregive dem med glæde. Vi behøver at bede meget. Kristus siger: “Bed .uden ophør!” — det vil sige, lad dit hjerte stadig være løftet op til Gud, kilden til al kraft og dygtighed.TOAA 218.2

Måske har vi fulgt den trange vej i lang tid, men det er ikke sikkert at anse det for et bevis på, at vi vil følge den til afslutningen. Hvis vi har vandret med Gud i Åndens fællesskab, er det fordi, vi hver dag har søgt ham i tro. Den gyldne olie er kommet til os gennem de gyldne rør. Men de, som ikke dyrker bønnens ånd, kan ikke vente at modtage godhedens, tålmodighedens, mildhedens og kærlighedens gyldne olie.TOAA 218.3

Hver enkelt må holde sig adskilt fra verden, som er fuld af uretfærdighed. Vi skal ikke vandre med Gud for en tid og så forlade ham for at gå efter vor egen forstand. Der må være fasthed og udholdenhed i vor tro. Vi skal prise Gud og vise hans herlighed i en retfærdig karakter. Ingen vil vinde sejr uden en stadig utrættelig indsats, som står i et rimeligt forhold til værdien af det, vi stræber efter — det evige liv.TOAA 219.1

Vi skal leve i åndelig frihed. Bed om Åndens velsignelse. Det er tid at bede mere intens. Vi har fået den vanskelige, men lykkelige og herlige opgave at åbenbare Kristus for dem, som er i mørke. Vi er kaldet til at forkynde de særlige sandheder, som gælder for vor tid. Til denne store opgave behøver vi Helligåndens kraft. Vi må bede om den. Herren forventer, at vi gør det. Vi har ikke været helhjertede i dette.TOAA 219.2

Hvad kan jeg i Herrens navn sige til mine brødre? I hvilket forhold har vor indsats stået til det lys, Herren i sin nåde har skænket os? Vi kan ikke nøjes med ydre former og metoder. Det, vi behøver, er Guds Ånds levendegørende kraft. “Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre.” Bed uden ophør, og arbejd i overensstemmelse med jeres bønner. Idet I beder, skal I stole på Gud. Det er sildigregnens tid, og Herren vil udgyde sin Ånd i rigt mål. Vær årvågne og nidkære i bønnen. (TM 506-512; RH 2-3-1897)TOAA 219.3

Nogle bibeltekster vedrørnde sildigregnen.
1. Åbenbaringen 18,1-4.
Det er med meget stor længsel jeg ser fremad til den tid, da pinsefestens begivenheder skal gentage sig i endnu rigere mål. Johannes siger: “Jeg så en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed.” Åb. 18,l. Da vil mennesker, ligesom på pinsefestens dag, høre den sandhed, som forkyndes, hver på sit eget sprog.TOAA 219.4

Gud kan indblæse nyt liv i hver eneste sjæl, som alvorligt ønsker at tjene ham. Han kan berøre læberne med en glød fra alteret og gøre dem veltalende til at prise ham. Tusinder af stemmer vil få kraft til at forkynde Guds Ords Vidunderlige sandheder. Den, der stammer, vil talelydeligt, og den generte vil vidne modigt for sandheden. Må Herren hjælpe sine børn til at rense sjælens tempel fra al besmittelse og bevare en tæt forbindelse med ham, så de kan få del i sildigregnen, når den udgydes. (RH 20-7-1886; 6BC 1055)TOAA 219.5

Den sidste store kamp ligger foran os. Men hjælpen vil komme til alle, som elsker Gud og adlyder hans lov — og hele jorden vil blive oplyst af hans herlighed. En anden engel vil komme ned fra Himmelen. Denne engel repræsenterer det høje råb, som skal lyde fra dem, der forbereder sig til at råbe med mægtig stemme: “Faldet, faldet er Babylon... og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og... og urene og afskyede fugle.” (RH 19-4-1906)TOAA 220.1

2. Apostlenes Gerninger 3,19 “Vederkvægelsen”
Det blev vist mig, at hvis Guds børn ikke selv anstrenger sig, men venter at vederkvægelsen skal komme og fjerne deres fejl — hvis de regner med at den skal rense dem fra kødets og åndens besmittelse og gøre dem rede til at deltage i det høje råb, vil de blive fundet uværdige. Guds vederkvægende styrke kommer kun til dem, der har beredt sig til at modtage den ved at gøre det arbejde, som Gud har pålagt dem: at rense sig selv fra kødets og åndens besmittelse og gennemføre hellighed 1 gudsfrygt. (1T 619)TOAA 220.2

3. Amos 9,13. Værkets hurtighed skyldes Sildlgregnen.
Idet vi nærmer os den tid, da ondskabens åndemagter under himlen vil føre krig mod sandheden — da Satans bedrageriske magt vil blive så stor, at han endog vil føre de udvalgte vild, hvis det var muligt, må vi have vor dømmekraft skærpet gennem himmelsk oplysning, så vi ikke skal være uvidende over for Satans bedrag. Menneskelige bestræbelser må forenes med guddommelig kraft, for at vi skal kunne blive i stand til at fuldføre det afsluttende værk.TOAA 220.3

Kristus brugte vinden som et symbol på Guds Ånd. Ligesom vinden blæser, hvorhen den vil, og vi ikke ved, hvor den kommer fra, eller hvor den går hen, således er det med Guds Ånd. Vi ved ikke, hvem den vil åbenbare sig igennem.TOAA 221.1

Men jeg taler ikke af mig selv, når jeg siger, at Guds Ånd vil forbigå dem, som har haft deres anledning, men ikke har opfattet Guds røst eller værdsat Åndens kalden. Tusinder vil i den ellevte time se og erkende sandheden. “Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da plovmand følger høstmand i hælene og drueperser sædemand.” Amos 9,13.TOAA 221.2

Omvendelse til sandheden vil ske i en sådan hast, at menigheden vil blive forbavset, og Guds navn alene vil blive æret. (2SM 15-16)TOAA 221.3

4. Joel 2,18-32.
Det er sandt, at i endens tid, når Guds værk på jorden afsluttes, vil de alvorlige bestræbelser, som oprigtige troende gør sig under Helligåndens ledelse, blive ledsaget af særlige tegn på Guds velbehag. Symboliseret ved tidlig og sildigregnen i de østlige lande forudsagde den hebræiske profet en speciel stor udgydelse af Guds And og nåde over menigheden. Andens udgydelse på pinsefestens dag var begyndelsen til den tidlige regn, og resultatet var vidunderligt. Lige til tidernes afslutning skal Åndens nærværelse blive hos den sande menighed. .TOAA 221.4

Men lige før afslutningen af jordens høst er der lovet en særlig åndelig velsignelse, som skal berede menigheden for Menneskesønnens komme. Denne udgydelse af Ånden lignes ved sildigregnen; og det er denne særlige styrke, de kristne skal bede Høstens Herre om “ved sildigregnstide.” Som svar skal “Herren skabe uvejr; regnskyl giver han dem.” “Han sender Eder regn, tidligregn og sildigregn som før.” Zak.l0,1; Joel 2,23; (AA 54-55)TOAA 221.5

Udgydelsen af Ånden i Apostlenes dage var “tidligregnen,” og hvilke vidunderlige resultater! Men sildigregnen vil blive endnu rigeligere. (RH 19-11-1908)TOAA 222.1

5. Jakob 5,7 og Markus 4,28.29.
Ved kamp styrkes det åndelig liv. Prøvelser båret på rette måde vil udvikle karakterfasthed og dyrebar åndelig nåde. Den fuldkomne tro, ydmyghed og kærlighed modnes ofte bedst i stormskyer og mørke. .TOAA 222.2

“Bonden bier på jordens dyrebare afgrøde og venter tålmodigt på den, til den har fået tidligregn og sildigregn.” Jak.5,7. På samme måde skal en kristen vente tålmodigt på, at Guds Ord skal bære frugt i hans liv. Gud besvarer vore bønner ved at sætte os, hvor disse frugter kan udvikles; men vi forstår ikke hans hensigt og bliver bange. Og dog kan ingen udvikle disse dyder på anden måde end ved at vokse og bære frugt. Det er vor opgave at modtage Guds Ord, holde fast ved det og helt underkaste os det — så vil Guds hensigt blive nået. (COL61)TOAA 222.3

“Når frugten er tjenlig, tager han straffes seglen frem; thi høsten er inde.” Kristus venter med længsel på at kunne åbenbare sig i sin menighed. Når hans karakter bliver fuldstændigt genspejlet i hans menighed, vil han komme og tage den til sig. (COL 69)TOAA 222.4

6. Jeremias 3,3 og 5,24.
Herren har oprettet institutioner af stor betydning iblandt os, og de skal styres efter Guds plan, ikke som verdens institutioner. De skal ledes med det ene formål for øje at ære Gud, så sjæle kan blive frelst. Helligåndens vidnesbyrd er kommet til Guds folk, men mange har ikke givet agt på advarsler og råd.TOAA 222.5

“Hør dette, du tåbelige folk, som er uden forstand, som har øjne, men ikke ser, og ører, men ikke hører: Vil I ikke flygte mig, lyder det fra Herren, eller bæve for mit åsyn? Jeg, som gjorde sandet til havets grænse, et evigt skel, som det ikke kan overskride; selvom det bruser, evner det intet; om end dets bølger larmer, kan de ikke overskride det. Dette folk har et trodsigt og genstridigt hjerte, de faldt fra og gik bort. De siger ikke i deres hjerte: “Lad os flygte Herren vor Gud, som giver os regn, tidligregn og sildigregn til rette tid og sikrer os ugerne, da der skal høstes.” Eders misgerninger bragte dem i ulave, eders synder unddrog eder det gode. Thi der findes gudløse i mit folk; de ligger på lur, som fuglefængere dukker de sig; de sætter fælder, de fanger mennesker. Som et bur er fuldt af fugle, således er deres huse fulde af svig; derfor blev de store og rige. De er tykke og fede, og så strømmer de over med onde ord; de hævder ikke den faderløses ret, at det måtte gå dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres ret. Skulle jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra Herren; skulle min sjæl da ikke tage hævn over sligt et folk?” Jer.5,21-29.TOAA 222.6

Skal Herren tvinges til at sige: “Du må ikke gå i forbøn for dette folk eller frembære klage eller bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.” Jer. 7,16. “Derfor er bygerne blevet holdt tilbage, og der er ikke. kommet sildigregn... Vil du nu ikke råbe til mig: Min Fader, du er min ungdoms vejleder.” Jer.3,3-4, Engelsk overs.TOAA 223.1

Vil de mennesker, som er blevet betroet sandhedens skatte, ikke betænke de umådelige privilegier, som Guds Søns offer på Golgatas kors har købt os? Vi skal dømmes efter det lys, som er betroet os, og vi har ingen undskyldning for vor adfærd. Vejen, sandheden og livet er nådigt sat foran os. Mange søger at undskylde sig ved at sige: “Døm mig ikke ud fra et enkelt svagt træk i min karakter, se min karakter i sin helhed.” Vi føler altid en dyb smerte, når en synder prøver at undskylde sin synd og dække over den - og ikke indser faren ved at værne om et karaktertræk, som ikke ligner Jesus. Vi skal sætte hele vor vilje ind på Guds side og være fast overbevist om, at vi ved hans nåde kan komme bort fra synden.TOAA 223.2

Synd er lovovertrædelse. Og det er ikke størrelsen af en synd, der gør den til synd. Det blev Adam og Eva forbudt at spise af kundskabens træ. Det var kun en lille prøve, men ulydighed mod Gud var overtrædelse af hans lov.TOAA 224.1

De små synder, som mennesker anser for at være så ubetydelige, at de ikke vil blive fordømt for dem, er meget anstødelige i Guds øjne. Nu vil nogen sige: “Du er for streng. Et menneske må have lov til at have små karakterfejl.” Lad os høre, hvad Kristus siger: “Den, der holder hele loven, men blot på eet punkt snubler, er blevet skyldig i alle.” Jak. 2,10. Mennesker vover at begå synder, som er alvorlige i Guds øjne, og mener ikke, at de vil blive holdt ansvarlige for dem, fordi de siger, at de skyldes nervøsitet eller deres særlige temperament; men det er blot at berolige samvittigheden og råbe: Fred, fred! når der ikke er nogen fred. Synd er synd, og det er en forfærdelig vildfarelse ikke at betragte den som meget alvorlig.TOAA 224.2

Måske smigrer vi os med, at der er mange ting, andre gør, som vi ikke er skyldige i; men hvis vi er stærke på nogle punkter og kun har eet svagt punkt, er der stadig en forbindelse mellem vor sjæl og synden. Hjertet er delt og sIger: “Noget for mig selv og noget for ham.” Et Guds barn må finde den. synd, det har tilladt sig at kæle for og nyde, og lade Gud rense den ud af hans hjerte. Han må overvinde den ene synd; for i Guds øjne er det ikke nogen bagatel.TOAA 224.3

En siger: “Jeg er ikke spor skinsyg, men jeg bliver irriteret og siger grimme ting, og bagefter fortryder jeg altid, at jeg ikke kan styre mit sind.”TOAA 224.4

En anden siger: “Jeg har den og den fejl, men jeg afskyr den tarvelighed, som en af mine bekendte viser.” Herren har ikke givet os en liste, hvor synderne er klassificeret, så vi kan regne nogle for ubetydelige og sige, at de ikke er særlig slemme, mens andre er af større betydning og virkelig slemme. Ingen kæde er stærkere end sit svageste led. Vi vil måske kalde en kæde god i sin helhed, men har den eet svagt led, kan man ikke stole på den. At vinde sejr i alle ting må være målet for hver den, som vil indgå i Guds rige. De utålmodige ord, som ligger os på læben, må ikke udtales. Den tanke, at du ikke bliver værdsat efter fortjeneste, må du vise bort; for den svækker din indflydelse og vil helt sikkert føre til, at andre ikke agter dig særlig højt. Overvind den tanke, at du er en martyr, og klyng dig til Jesu løfte: “Min nåde er dig nok.” (RH 1-8-1893)TOAA 224.5

7. Hoseas 6,3.
Vore legemer består af det, vi spiser. Ved at spise nærende mad får vi sundt blod, faste muskler og et godt helbred. På samme måde med vor åndelige natur — vi består af det, vi opholder os ved. Hvis vi fører de lærdomme, Jesus har givet os, ud i livet og lever efter hans tilrettevisninger, vil vi komme til at ligne vor Frelser mere og mere i vort liv og i vor karakter. På denne måde vil vi erfare, at “som morgenrøden er hans opgang vis.” Hvordan skal vi forstå det? Efter daggry tiltager lyset i styrke indtil højlys dag. På samme måde skal den kristnes lys tiltage. Vi skal kende Kristus bedre i dag, end vi, gjorde i går. Vi skal vokse i nåden og i at kende vor Herre og Frelser. Vi skal stole mere på ham i vanskeligheder og prøvelser og se hen til ham som vor troes begynder og fuldender. I sorger og fristelser skal vi forstå, at han har medlidenhed med vore skrøbeligheder; at han var en sorgens mand, som kendte til smerte; at han blev såret for vore overtrædelser, og at vi har fået lægedom ved hans sår.TOAA 224.6

Kristus har lovet: “Den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.” Han vil høre og besvare vore bønner, og troen griber Guds rige løfter — de er givet til os. Idet vi griber Guds løfter, bliver vi stærke i troen og oplever, at Herrens ord opfyldes, som han har sagt. Vi føler vor svaghed og uværdighed, og derfor indser vi vor afhængighed af Gud. Hver eneste en af os kan få en rig erfaring med Gud, hvis vi helt vil afstå fra vore synder og underkaste os Gud. Hvor kan vi dog nære noget urent i vort hjerte, når Jesus døde for vor skyld — for at vi kunne få del i guddommelig natur og undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær? Vi må helliges ved sandheden, og denne helliggørelse sker ikke på et øjeblik, men tager hele livet. Vi må alle lære at søge hjælp hos Jesus; for den tid vil komme, da vi bliver adspredt og ikke længere kan støtte os til hverandre. Kristus er rede til at give os den hjælp, vi trænger til. Bibelen er fuld af dyrebare skatte, men vi må grave efter dem ligesom den mand, der købte en hel mark for at få skatten. På den måde skal vi lære, hvad levende tro vil sige. Mange svækker deres sind ved at læse romaner og noveller og mister derved sansen for Guds Ord. De bliver åndeligt berusede og ude af stand til at betragte livets alvorlige spørgsmål. i det rette lys, medmindre de aflægger denne vane. Studer Bibelen og lær sandheden at kende. Støt dig til Gud, og lær sand tro at kende, ja, lev af hvert ord, som udgår af Guds mund. (RH 14-4-1891)TOAA 225.1