Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    8 De et hundrede og fireogfyrre tusinde.

    Med hensyn til de 144.000 er der to vidnesbyrd, som er afgørende. Det første placerer dem tidsmæssigt efter søndagslovens vedtagelse. Åb: 13, U-IS. Det andet beskriver karakteren hos dem, der vil blive beseglet, og omtaler dem efter at deres synd er udslettet.
    Dyrets billede... er den prøve, som Guds folk må stå over for, før de bliver beseglet. (7BC 976)
    Ikke en af os vil nogen sinde modtage Guds segl, mens vor karakter har en eneste plet. (5T 214) De sammenfattes i de følgende udtalelser:
    TOAA 45.1

    Når påbudet vedtages ( søndagsloven) og beseglingen sker, vil deres karakter forblive ren og uplettet i al evighed. (5 T 216)TOAA 45.2

    D. T. Bordesu udtrykker det således: Før et menneske kan siges at være beseglet, må det holde alle Guds bud både i ånd og gerning. Alle hans synder må være udslettede, og han må modtage den særlige besegling af Guds Ånd, der for altid mærker ham som Guds ejendom. (RH 23. april 1889)TOAA 45.3

    Spekulationer angående de 144.000
    Kristus siger, at nogle i menigheden vil fremsætte fabler og antagelser, mens Gud har skænket store forædlende sandheder, som bør bevares i vore hjerter. Når mennesker går fra den ene teori til den anden og er nysgerrige efter at vide ting, som det ikke er nødvendigt for dem at vide, er de ikke under Guds ledelse. Det er ikke hans vilje, at hans folk skal fremsætte noget, som de antager, men som hans Ord ikke lærer. Det er ikke hans vilje, at der skal opstå uenighed om spørgsmål, som ikke er til nogen åndelig hjælp, som for eksempel: hvem er de 144.000? Det vil de, som er Guds udvalgte om kort tid vide uden nogen tvivl. (7 BC 978; 1 SM 174)
    TOAA 45.4

    Spørgsmålet om, hvor mange der bliver beseglet, er tåbeligt og bør ikke diskuteres. ( 2. Tim. 2,23 )TOAA 46.1

    Der er ting, vi bør tage os i agt for. Der kommer breve, som stiller spørgsmål angående beseglingen — hvem vil blive beseglet, hvor mange og andre nysgerrige spørgsmål. Svaret må være, at man må tale om ting, som er tydeligt åbenbaret. Guds ord forsikrer os om, at hvis vi vandrer ydmygt med ham; vil han undervise os. Men nysgerrighed bør ikke opmuntres.TOAA 46.2

    Lad os henvise dem, som ønsker at skabe mærkelige nye teorier, som har sin oprindelse i den menneskelige fantasi og er uværdige i lyset af Din hellige Skrift, til det andet kapitel i 2. Timoteus. Tåbelige spørgsmål kan besvares således: Vent, så skal vi nok få alt det at vide, som er nødvendigt for os at vide. Vor frelse beror ikke på sådanne emner. (7BC 918)TOAA 46.3

    Beseglingen ved den tidlige regn og ved sildigregnen. Bibelen taler om 10 stags besegling af de troende. . For det første: Det segl, et menneske modtager, når det kommer til tro på evangeliets sandhed. (Er. 1,13.; 4,30; 2. Kor. 1,22) Dette segl omtales også i Åb. 9,4. For det andet: I Åbenbaringens 7. og 14. kapitel finder vi beseglingen af de 144.000 omtalt.TOAA 46.4

    Hvad enkeltpersonerne angår, linder vi i Johs. 6,21 omtalt. beseglingen af Jesus. Og det er den eneste tekst I Det nye Testamente, som omtaler beseglingen af en enkelt.TOAA 46.5

    I Ellen Whites skrifter finder vi to slags besegling: Først den, som sker, når et menneske tager imod den tredje engels budskab. En sådan bliver beseglet med det segl, som omtales i Ef. 1,13-14, men ikke med det I Åb. 7 eller 14 omtalte segl. Ellen White benægter energisk, at nogen kan blive beseglet som værende en af de 144.000, før dyrets billede er skabt .( d.v.s. før den søndagslov, som omtales I Åb. 13,11-18, er vedtaget.) Og den anden besegling sker, når karakteren er blevet fuldkommen, når al synd er slettet ud og den sildige regns besegling gør den troende til en af de 144.000.TOAA 46.6

    Beseglingen ved tidligregnen (omvendelse og genfødelse) i Profetiens Ånd.TOAA 47.1

    Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige til dig. Budskabet om din hustrus død gjorde et voldsomt indtryk på mig. Jeg kunne næsten ikke tro det — og selv nu har jeg svært ved at fatte det. Sidste sabbatsaften gav Gud mig et syn, som jeg vil berette for dig....TOAA 47.2

    Jeg så, at hun var beseglet og ville opstå ved Herrens kald og være sammen med de 144.000. Jeg så, at vi ikke bør sørge over hende; hun skal hvile i trængselstiden, og det eneste, vi kan begræde er, at vi må undvære hende nu. Jeg så, at hendes død vil blive det bedste. (2 SM 263)TOAA 47.3

    Der er mennesker, som er mere end 90 år gamle. De naturlige følger af alderdommen ses i deres skrøbelighed. Men de tror på Gud — og han elsker dem. De bærer hans segl og vil være blandt dem, om hvem han har sagt: Velsignet er de døde, som dør i Herren. Med Paulus kan de sige: Jeg har stridt den gode strid, fuldkommet løbet og bevaret troen. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst. Der er mange, hvis grå hår Herren ærer, fordi de har stridt den gode strid og bevaret troen. Sildigregnens segl.TOAA 47.4

    Den har forbindelse med søndagslovene.
    Herren har tydeligt vist mig, at dyrets billede vil blive skabt før nådetidens afslutning. Dette vil blive den store prøve for Guds folk, som skal afgøre deres evige skæbne. “Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn, ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udfører det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Og det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selvet mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe eller sælge uden dem, der har mærket, dyrets navn eller dets navns tal.” Åb. 13,11-17.
    TOAA 47.5

    Dette er den prøve, Guds folk må gennemgå, før de bliver beseglet. Alle, som viser deres troskab mod Gud ved at holde hans lov og nægter at anerkende den falske sabbat, vil samles under Herren Gud Jehovas banner og modtage den levende Guds segl. ( 7BC 976 )TOAA 48.1

    Beseglingen af de 144.000 har forbindelse med karakterens fuldkommengørelse og Åndens fylde (Den sildige regn).TOAA 48.2

    Vi kan tale om Helligåndens velsignelser, men hvis vi ikke bereder os til at modtage dem, hvad nytter det da? Stræber vi af al magt for at vokse op til Kristi fyldes mål afvækst? Søger vi at nå dette høje mål idet vi altid jager efter hans fuldkomne karakter? Når Guds folk når op til denne standard, vil de blive beseglede på deres pander. Fyldt med Ånden vil de blive fuldkomne i Kristus og den regnskabsførende engel vil erklære: Det er fuldbragt. (RH 10 juni 1902; 6BC 1118)TOAA 48.3

    Hvorledes arbejder I på det store forberedelsesarbejde? De, som forener sig med verden, dannes efter dens mønster og forbereder sig til at modtage dyrets mærke. De, som ikke stoler på sig selv, ydmyger sig selv for Gud og renser deres sjæle i lydighed mod sandheden, dannes efter Himlens mønster og forbereder sig til at modtage Guds segl på deres pander. Når befalingen udgår og beseglingen sker, vil deres karakter forblive ren og pletfri i al evighed. .TOAA 48.4

    Nu er det beredelsens time. Guds segl vil aldrig blive sat på et urent menneskes pande. Eller på dem, som elsker verden og søger dens gunst. Eller på et menneske, som er falsk De et hundrede og fireogfyrre tusinde og bedrager andre. Alle, som modtager seglet, må være retfærdige indfor Gud — og skikket for Himlen. Kæmp alvorligt, brødre og søstre! Jeg kan kun skrive kort om disse ting lige nu og henlede jeres opmærksomhed på nødvendigheden af at forberede sig. Studer skriften nøje, så I bedre kan forstå, hvor uhyre alvorlig tiden er. (5T 216)TOAA 48.5

    Når Kristus kommer, vil vort fornedrelses legeme blive forvandlet til hans herligheds legeme. Men den fordærvede karakter vil ikke blive gjort hellig da. Karakterens forvandling må ske før hans komme. Vor natur må være ren og hellig; vi må eje Kristi sindelag, så vi med glæde kan se hans billede genspejlet i vore sjæle. Ingen af os er, som Gud ønsker, vi skulle være, og som vi kunne have været — som hans Ord siger, vi bør være. Det er vor vantro, som skiller os fra Gud. Josef bevarede sin rene karakter, da han var omgivet af afgudsdyrkere i Ægypten — midt i synd, afgudsdyrkelse og fordærvelse. Da han blev fristet til at forlade dydens vej, svarede han: Hvor skulle jeg kunne øve denne store misgerning og synde imod Gud? Enok, Josef og Daniel var afhængige af en uendelig kraft. Dette er den eneste sikre vej at følge idag. De, som bekender sig til at tro på Kristus, er for efterladende i deres kristne liv til at overvinde vanskeligheder og være tålmodige, venlige og tilgivende.TOAA 49.1

    Disse Guds mænd var skjulte i Kristus. De var tro mod Gud midt iblandt troløse, rene midt i urenhed, hengivne og brændende i ånden omgivet af ateisme og afgudsdyrkelse. Ved tro udviklede de kun. karaktertræk, som gjorde dem til rene og hellige mennesker. Vi har samme muligheder. Hvor vi end er, ligegyldigt hvor frastødende eller fængslende vore omgivelser er, kan troen række over det altsammen og finde Helligånden. (CHC 278; RH 1 sept. 1885) Vi behøver ikke at beholde en eneste syndig tilbøjelighed. Også jer har han levendegjort, da I var døde i jeres overtrædelser og synder, som I forhen vandrede i, ledede af denne verdens tidsånd og af herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn. Til dem hørte vi også alle forhen, da vi fulgte vort køds lyster og gjorde, hvad kødet og tankerne ville, og af naturen var vi vredens børn ligesom de andre. Men Gud som er rig på barmhjertighed, har på grund af den store kærlighed, hvormed han elskede os, gjort os levende med Kristus, os, som var døde på grund af vore overtrædelser- af nåde er I frelst! Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus — Ef. 2,1-6... Idet vi får del i guddommelig natur, vil nedarvede og tillærte tilbøjeligheder til det forkerte blive renset fra vor karakter, og vi gøres til en levende kraft for det gode. Idet vi stadig lærer af den guddommelige lærer, og daglig får del i hans natur, arbejder vi sammen med Gud ved at overvinde Satans fristelser. Gud virker og mennesket virker, for at mennesket kan blive et med Kristus ligesom Kristus er et med Gud. Mennesket finder åndelig hvile og fred i tillid til Jesus.TOAA 49.2

    Men Jesus erklærede om sig selv: “Denne verdens fyrste kommer, og han har slet intet i mig.” Joh. 14:30 Satan fandt intet som helst hos Guds Søn, som kunne sætte ham i stand til at vinde over ham. Jesus havde holdt sin faders bud, og der var ingen synd hos ham, som Satan kunne drage fordel af. På samme måde må det være med dem, som skal bestå i trængselstiden. (GC623) .TOAA 50.1

    Kristus syndede ikke, fordi der ikke fandtes synd hos ham. (Special Tes. 2,16)TOAA 50.2

    Det mærke, som Guds folk vil blive beseglet med, er ikke et synligt mærke, men en sikker forankring i sandheden både intellektuelt og åndeligt, så de er urokkelige. Så snart Guds folk er beseglede og rede for rystelsen, vil den komme, ja, den er allerede begyndt. Herrens straffedomme er over landet og advarer os om, hvad der vil komme. (4 BC 1161 )TOAA 50.3

    Alle dem, som Lammet vil lede til livets vands kilder, og fra hvis øjne han vil tørre alle tårer bort, er mennesker, som nu modtager kundskab og indsigt i Bibelen, Guds Ord.TOAA 50.4

    Vi skal ikke efterligne noget menneske. For intet menneske er vist nok til at være vort forbillede. Vi skal se hen til Jesus Kristus, som er fuldkommen retfærdig og hellig. Han er vor tros begynder og fuldender. Han er vort forbillede. Han er målestokken for den erfaring, vi bør opnå. Hans karakter er vor model. Lad os derfor glemme dette livs vanskeligheder og fæste vort øje på ham. Ham er al visdoms kilde. Idet vi ser på ham og tænker på ham, vil han blive herlighedens håb i vore hjerter.TOAA 50.5

    Lad os med hele den styrke, Gud har givet os, stræbe efter at være blandt de et hundrede og fireogfyrre tusinde. (RH 9. marts 1905; 7BC 970)TOAA 51.1

    Dyrets mærke eller tegn
    Det budskab, som indeholder denne advarsel (den tredie engels budskab) er det sidste, som vil blive udråbt, før Guds Søn åbenbares. De tegn, han selv har forudsagt, viser, at hans komme er nær. I næsten fyrre år har den tredie engels budskab lydt. Som følge af den store prøve, som dette budskab er, dannes to grupper: de, som ” tilbeder Dyret og dets billede” og modtager dets, mærke — og de, som får “den levende Guds segl” og har Faderens navn skrevet på deres pander. Det er ikke et synligt mærke. Den tid vil komme, da alle, som tænker på deres sjæles frelse, alvorligt og højtideligt vil spørge: Hvad er Guds segl? og hvad er dyrets mærke? Hvorledes kan vi undgå at få det?
    TOAA 51.2

    Guds segl, tegnet på hans autoritet, findes i det fjerde bud. Det er det eneste bud i tibudsloven, der viser hen til Gud som skaberen af Himmelen og jorden, og klart adskiller den sande Gud fra falske guder. Gennem hele Den hellige Skrift bruges Guds skabermagt som et bevis for, at han står over alle hedenske guder.TOAA 51.3

    Det fjerde buds sabbat er den levende Guds segl. Det viser hen til Gud som Skaberen og er tegnet på hans råderet over sine skabninger.TOAA 51.4

    Hvad er dyrets mærke, hvis det ikke er den falske sabbat, der af verden er akceperet i stedet for den sande?TOAA 51.5

    Den profetiske erklæring om, at pavedømmet ville ophøje sig selv over alt, som kaldes Gud, eller som tilbedes, har fået en slående opfyldelse ved at sabbaten er blevet forvandlet fra den syvende til den første dag i ugen. Hvor som helst den katolske sabbat helligholdes frem for Herrens sabbat, ophøjes syndens menneske over himmelens og jordens Skaber...TOAA 51.6

    Katolikkerne indrømmer, at sabbatens forandring blev foretaget af deres kirke, og de påkalder sig netop denne forandring som bevis for deres kirkes overhøjhed. De erklærer, at ved at helligholde den første dag i ugen, anerkender protestanterne denne kirkes ret til at lovgive i guddommelige anliggender. Den katolske kirke har ikke givet afkald på sit krav på ufejlbarlighed — og når verden og parlamenterne anerkender den falske sabbat, som denne kirke har indstiftet, anerkender de i virkeligheden dens krav på ufejlbarlighed. Måske citerer man apostlene og kirkefædrene til forsvar for denne forandring, men deres fejlagtige slutninger er lette at erkende. Katolikkerne er kloge nok til at forstå, at protestanterne bedrager sig selv og med vilje lukker øjnene for kendsgerningerne. Når søndagshelligholdelse har fremgang, glæder de sig i overbevisningen om, at dette vil bringe hele den protestantiske verden under Roms fane.TOAA 52.1

    Den mest højtidelige advarsel og den forfærdeligste trussel, som nogen sinde er rettet mod dødelige mennesker, findes i den tredje engels budskab. Den synd, som nedkalder Guds ublandede vrede, må være af den mest afskyelige karakter. Skal verden holdes i uvidenhed om denne synds natur? Nej, sandelig ikke! Sådan handler Gud ikke med sine skabninger. Hans vrede udgydes ikke over synder begået i uvidenhed. Før hans straffedomme kommer over verden, må kundskaben om denne synd gives til menneskene, så de kan vide, hvorfor disse straffedomme kommer — og have mulighed for at undslippe dem. ( ST 1. nov. 1899 )TOAA 52.2

    Det lydige barn modtager forældrenes segl efter det Princip, som omtales i 1 Kor. 7,14.TOAA 52.3

    Snart vil den ødelæggende engel blive udsendt igen, ikke for at dræbe de førstefødte, men for at udrydde unge og gamle, både mænd, kvinder og børn, som ikke bærer Guds segl. Forældre, hvis I ønsker at frelse jeres børn, så hold dem adskilt fra verden og fra fordærvede børns selskab. Hvis I tillader dem at være sammen med dem, kan I ikke forhindre dem i at deltage i deres ondskab og blive fordærvede. Det er jeres pligt at våge over jeres børn og vælge deres omgangsfæller. Lær jeres børn at adlyde jer, så vil de få lettere ved at adlyde Guds bud og bøje sig for hans krav. Lad os aldrig forsømme at bede med og for vore børn. Han, som sagde: “Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig,” vil lytte til jeres bønner for dem, og troende forældres besegling vil dække deres børn, hvis de er opdraget i Herrens tugt og formaning. ( RH 19 sept. 1854 )TOAA 53.1

    Seglet som beskytter mod plagerne
    Hvad er den levende Guds segl, som sættes på hans folks pander? Det er et mærke som engle kan tyde, men ikke det menneskelige øje; ødelæggelsens engel skal kunne læse dette forløsningens mærke. (4 BC 1161) .
    TOAA 53.2

    Englen med skriverens blækhorn har til opgave at sætte et mærke på panden af alle dem, som er skilt ud fra synd og syndere, og den ødelæggende engel følger efter denne engel. (4BC 1161)TOAA 53.3

    Et .forstandigt sind har set mærket af Golgatas kors i Herrens adopterede sønner og døtre. Synden, der består i overtrædelsen af Guds lov, er udslettet. De har bryllupsklædningen på, og er lydige og tro mod alle Guds bud. (7 BC 968)TOAA 53.4

    Den skare, som omtales i Åb. 7, 7-11, er den sidste generation af hellige. De vil blive forvandlet i levende live og aldrig opleve døden.TOAA 53.5

    På krystalhavet foran tronen, der stråler som ild, fordi det genspejler Guds herlighed, er den skare forsamlet, som har sejret over dyret, dets mærke og dets navns tal. De står på Zions bjerg sammen med Lammet. I hænderne har de Guds harper; de er de 144000, som er forløst blandt menneskene. Der høres en lyd som af mange vande og som en kraftig torden, idet de slår harpens strenge. Og de synger en ny sang foran tronen, en sang, søm kun de kan lære. Det er Mose og Lammets befrielsessang. Ingen andre end de 144000 kan lære denne sang — for det er en sang om deres erfaring, en erfaring, som kun de har haft. Det er dem, der følger Lammet hvor det går. De er blevet forvandlet i levende live og er en førstefrugt for Gud og Lammet. Åb. 15,2.3; 14,1-5. De er kommet ud af den store trængsel. De har gennemgået en trængselstid, som aldrig har set sin lige. De har udholdt piner ved Jakobs trængsel. De har udstået den sidste udgydelse af Guds vrede uden en mellemmand. Men nu er de frelst, for de har renset deres klæder i Lammets blod. I deres mund er der ikke fundet svig — de står fejlfri for Gud. Derfor er de foran Guds trone og tjener ham at i hans tempel. Han, som sidder på tronen, skal bo iblandt dem. De har set jorden lagt øde af sult og pest, solen har brændt mennesker med forfærdelig hede, og selv har de udholdt lidelse, sult og tørst. Men de skal ikke mere hungre eller tørste. For Lammet, som sidder på tronen, skallede dem til livets vands kilder, og Gud ‘skal tørre alle tårer af deres øjne. Åb. 7,14-17 (GC 648-649)TOAA 53.6

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents