Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    17 Dyrets Billede

    Det første skridt hen imod dyrets billede er frafald.
    Men hvad er dyrets billede, og hvorledes vil det blive dannet? Et billede af det første dyr bliver oprettet af dyret med de to horn. Det bliver også kaldt “dyrets billede”. For at finde ud af, hvad dette billede er, og hvorledes det bliver skabt, må vi betragte de særlige træk ved dyret selv, pavedømmet.
    TOAA 74.1

    Da kirken i begyndelsen blev fordærvet ved at forlade evangeliets enkle lære og ved at antage hedenske skikke, mistede den Guds kraft og Helligånden. For at kunne beherske menneskers samvittighed søgte kirken statsmagtens støtte. Således opstod pavedømmet, en kirkelig magt, som beherskede statsmagten, og derfor kunne fremme sine egne hensigter, især at straffe kætteri. For at De forenede Stater skal kunne danne et billede af dyret, må den religiøse magt beherske statsmagten på en sådan måde, at denne bliver indsat af kirken, som derved vil kunne gennemtvinge sine egne hensigter...TOAA 74.2

    Det var et åndeligt frafald, der førte til, at kirken i de første århundreder søgte statens hjælp — og på denne måde blev vejen beredt for pavedømmets — dyrets — opståen. Paulus sagde: “Først må jo frafaldet komme, og lovløshedens menneske, fortabelsens søn, åbenbares.” 2 Tess.2,3. Altså vil frafald i menigheden berede vejen for dyrets billede.TOAA 74.3

    Bibelen siger os, at der før Herrens komme vil opstå et religiøst frafald i lighed med det, der fandt sted i de første århundreder. 2 Tim.3,1-5; 1 Tim.4,1; 2 Thss.2,9-11. (GC, 443)TOAA 74.4

    Det andet skridt hen imod dyrets billede er foreningen af de frafaldne protestantiske kirker.TOAA 74.5

    Charles Beecher, en fremragende amerikansk taler, erklære- de i en forudsigelse i året 1846, at gejstligheden i “de evangeliske menigheder ikke alene levede under et kolossalt . tryk af menneskefrygt, men at den lever og ånder i en bundrådden atmosfære og til stadighed ligger under for de tarveligste bevæggrunde og derfor fornægter sandheden og bøjer sig for frafaldet. Gik det ikke netop således med romerkirken? Lever vi ikke det samme liv? og hvad ser vi lige for vore øjne? Det andet kirkelige fællesråd! En kirkelig verdensforening! En evangelisk alliance og en altomfattende trosbekendelse!” (The Bible a sufficient Creed — holdt i Fort Wayne, Indiana 22.2.1846). Er dette først een gang nået, vil der fra anstrengelser for at nå til fuldstændig enighed kun være kort til magtanvendelse. (GK 445; GC 444)TOAA 74.6

    Dyrets billede har tre kendetegn:
    1. Forening af de protestantiske kirker;
    2. økonomiske og andre midler understøttet af regeringen;
    3. Gennemførelse af en kirkelig “forordning” fra statens side, d.v.s. en kirkelov bliver landets lov.
    TOAA 75.1

    Når de ledende kirkesamfund i USA forener sig i de læresætninger, som de har tilfælles, og opnår en sådan indflydelse på statsmagten, at den gennemtvinger kirkens forordninger, vil det protestantiske USA have oprettet et billede ar det katolske præstevælde, og straf over anderledes tænkende vil uundgåeligt blive følgen. Dyret med de to horn “får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selvet mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: dyrets navn eller dets navns tal.” Åb.13,16-17; (GK 445; GC 443)TOAA 75.2

    Når de protestantiske kirkesamfund forener sig med statsmagten for at støtte en falsk religion, som deres forfædre udholdt de frygteligste forfølgelser for at bekæmpe, og når staten bruger sin magt til at gennemtvinge kirkens påbud og understøtte dens institutioner, har det protestantiske USA skabt et billede af pavemagten, og der vil blive et nationalt frafald, som vil ende med landets undergang,” (ST22-3-1910; 7BC 976)TOAA 75.3

    Søndagsloven er i virkeligheden dyrets billede.
    Med hastige skridt nærmer vi os dens vedtagelse. Når de protestantiske menigheder forener sig med den lovgivende magt i at støtte en falsk religion, som deres forfædre led de uhyggeligste straffe for at modarbejde — da vil romerkirkens hviledag blive gennemtvunget ved kirkens og statens forenede autoritet. Der vil blive et nationalt frafald, som kun kan ende med nationens undergang. (ST 8-11-1899)
    TOAA 76.1

    Historien vil gentage sig. Falske religioner vil blive ophøjede. Ugens første dag, en almindelig arbejdsdag, som Ikke har nogen form for hellighed, vil blive ophøjet på samme måde som billedstøtten i Babylon. Alle nationer og folkeslag vil få befaling om at ære denne falske sabbat. Således er Satans plan for at udslette den dag, som Herren har indstiftet og skænket verden til minde om skabelsen. (ST 6-5-1877)TOAA 76.2

    Katolikkerne siger, at det, at protestanterne holder søndagen hellig, er en hyldest til den katolske kirkes autoritet. “Plain Talk about the Protestantism of Today”, side 213. At de protestantiske kirker gennemtvinger en søndagslov, er det samme som at gennemtvinge en tilbedelse af pavemagten, af dyret. De som, skønt de forstår det fjerde buds krav, vælger at holde den falske sabbat i stedet for den sande, viser derved der_ anerkendelse af den eneste magt, som har påbudt dens helligholdelse. Og netop ved at gennemtvinge en religiøs pligt ved verdslig magt, vil kirkesamfundene danne et billede af dyret. Og på denne måde vil lovbefalet søndagshelligholdelse. I De forenede Stater være lovbefalet tilbedelse af dyret og dets billede. (GC 448-449)TOAA 76.3

    Når staten lovgiver om dette og støtter de kirkelige institutioner, vil det protestantiske USA have skabt et billede af pavemagten. Da vil Guds sande menighed blive forfulgt ligesom i gamle dage. I så godt som hvert århundrede ser vi eksempler på, hvad mennesker, som er opfyldt af vrede og ondskab, kan gøre under foregivende af at tjene Gud ved at beskytte kirkens og statens rettigheder.TOAA 76.4

    De protestantiske kirker, som er fulgt i romerkirkens fodspor ved at slutte sig sammen med de verdslige magter, har vist samme ønske om at begrænse samvittighedsfriheden. Hvor mange præster, som ikke ville bøje sig for Church of Englands krav, har ikke måttet lide! Når den religiøse frihed begrænses ad lovgivningens vej, er resultatet altid blevet forfølgelse. (ST8-11-1899)TOAA 77.1

    Skridt hen imod dyrets billede:
    1. En tresidig forening af protestantisme, katolicisme og spiritisme.
    TOAA 77.2

    Når vor nation ved lov gennemtvinger pavemagtens vedtagelse, som er et oprør imod Guds lov, vil den have adskilt sig fuldstændig fra retfærdigheden. Når protestantismen rækker hånden over afgrunden for at gribe pavekirkens hånd, når den på samme måde forener sig med spiritismen og når vort land under indflydelse af denne forening vil fornægte ethvert princip i sin grundlov som en protestantisk republik, idet den vedtager katolske vildfarelser, ved vi, at enden er nær.TOAA 77.3

    (I USAs grundlov står der: Vi anser disse sandheder for at være selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, at de af deres Skaber er udstyret med visse umistelige rettigheder deriblandt retten til liv, frihed og det at søge lykken samt til at dyrke Gud efter sin samvittighed) Oversætterens kommentarTOAA 77.4

    Ligesom det for disciplene var tegnet på Jerusalems ødelæggelse, at de romerske hære nærmede sig byen, vil dette frafald for os være tegnet på, at grænsen for Guds tålmodighed er nået — at vor nations uretfærdigheds bæger er fuldt, og at nådens engel er ved at flygte for aldrig mere at vende tilbage. Da vil Guds folk blive kastet ud i sådanne prøvelser og lidelser, som profeterne beskriver som Jakobs trængsel. De trofaste forfulgtes råb stiger til Himmelen. Og ligesom Abels blod råbte fra jorden, så vil der også være stemmer, der råber til ud fra martyrernes grave, fra havets dyb og fra bjergenes huler lyder det: “Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! vil du tøve med at dømme og hævne vort blod på dem, der bor på jorden?” Åb. 6,10 (5T 451; se også GC 588-589)TOAA 77.5

    Adskillelsen mellem kristendom og spiritisme vil blive nedbrudt, idet spiritismen bliver “kristnet”.TOAA 78.1

    Idet spiritismen søger at efterligne den såkaldte kristendom, får den større magt til at bedrage. Selv Satan vil blive omvendt efter denne nydannelse. Han vil vise sig som en lysets engel. Gennem spiritismens virksomhed vil der ske mirakler, syge vil blive helbredt, og mange undere vil ske. Og fordi ånderne vil bekende sig til at tro på Bibelen og vise respekt for kirken, vil man tro, at det er Guds kraft, der virker.TOAA 78.2

    Skillelinjen mellem kristne og gudløse er vanskelig at finde. Kirkens medlemmer elsker de samme ting som verdens børn og er rede til at slutte sig til dem. Satan beslutter at forene dem i ren gruppe og at styrke sin sag ved at få alle med i spiritisternes rækker. Katolikkerne, som er opdraget til at betragte mirakler som et sikkert tegn på den sande kirke, vil være lette at bedrage ved disse undere. Og de protestanter, som har kastet sandhedens skjold fra sig, vil også blive bedraget. Både katolikker, protestanter og verdens børn vil antage gudfrygtighedens skin uden dens kraft. I denne forening vil alle se en stor bevægelse til verdens omvendelse og en forløber for det længe ventede tusindårsrige. (GC 588-589)TOAA 78.3

    Ved naturkatastrofer vil Satan søge at overbevise mennesker om den falske hviledags hellighed. Satan arbejder gennem naturens kræfter for at samle sin høst af uforberedte sjæle. Han har studeret naturens hemmeligheder og bruger hele sin magt til at kontrollere elementerne — så langt som Gud tillader det. Hvor hurtigt var ikke Jobs kvæg, hyrder, tjenere, huse og børn tilintetgjort, da Gud gav Satan tilladelse til at forfølge Job! Det er Gud, som beskytter sine skabninger og bevarer dem fra ødelæggerens magt. Men den kristne verden har vist foragt for Jehovas lov. Og Herren vil gøre nøjagtig, hvad han har sagt. Han vil drage sin velsignelse tilbage og ikke længere beskytte dem, som gør oprør imod hans lov og tvinger andre til at gøre det samme. Satan har magt over alle, .om ikke står under Guds særlige beskyttelse. Han vil favorisere nogle for at fremme sine egne planer. Andre vil han bringe i vanskeligheder og få mennesker til at tro, at det er Gud, som sender dem deres prøvelser.TOAA 78.4

    Samtidig med at Satan viser sig som den store læge, som kan helbrede alle sygdomme, vil han sende sygdom og ulykker, så store byer bliver øde og tomme. Han er allerede i gang. Ulykker til lands og til vands, ildebrande, uvejr, oversvømmelser og jordskælv — overalt udøver Satan sin magt. Han fjerner den modnende høst bort, og hungersnød og elendighed er følgen. Han spreder dødelig smitte i luften, og tusinder omkommer. Sådanne hjemsøgelser vil blive mere og mere almindelige og altødelæggende. Mennesker og dyr vil omkomme. “Jorden blegner og segner, jorderig synker og segner, jordens høje sygner hen. Vanhellig blev jorden under dem, som bor der, thi loven krænked de, de overtrådte budet, brød den evige pagt.” Es.24, 4. 5.TOAA 79.1

    Og da vil den store bedrager få mennesker til at tro, at de, som tjener Gud, er skyld i alle ulykkerne. Den klasse, som har nedkaldt Himmelens straffe over sig, vil skyde skylden for deres vanskeligheder over på dem, hvis lydighed mod Gud er en konstant anklage imod de ulydige. Man vil erklære, at mennesker krænker Gud ved ikke at helligholde søndagen og at denne synd har bragt alle disse ulykker, som ikke vil ophøre, før søndagshelligholdelse bliver fuldstændigt gennemført; at de, som fremholder det fjerde buds sabbat og på den måde ødelægger ærbødigheden for søndagen, er skyld i folkets vanskeligheder og forhindrer, at Gud atter vil antage det og give det fremgang. På denne måde vil ældgamle beskyldninger mod Guds tjenere blive gentaget — og af samme grunde. “Da Akab fik øje på Elias, sagde han til ham: “Er det dig, du, som bringer ulykke over Israel!’ Men han svarede: “Det er ikke mig, der har bragt ulykke over Israel, men dig og din faders hus, fordi I har forladt Herren og holder eder til Ba’alerne!” I Kong.18,17. Idet menneskers vrede dækkes på grund af falske anklager, vil de behandle Guds sendebud, ligesom det frafaldne Israel behandlede Elias. (GC 589.590)TOAA 79.2

    Det næste skridt bliver skæbnesvangert.
    Ledere af kirke og stat vil forene sig i at overtale, bestikke eller tvinge alle til at helligholde søndagen. Manglen på guddommelig autoritet vil blive erstattet af love, som undertrykker mindretallet. Politisk korruption vil fordærve kærligheden til retfærdigheden og hensynet til sandheden. Selv i det frie USA vil ledere og lovgivere give efter for et udbredt krav om at gennemtvinge søndagshelligholdelse ved lov. Dette vil de gøre for at opnå folkets gunst. Den samvittighedsfrihed, som har kostet så store ofre, vil ikke længere blive respekteret. I den konflikt, som hastigt nærmer sig. vil vi se opfyldelsen af profetens ord: “Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.” (Åb. 12,17; GK 593; GC 592)
    TOAA 80.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents