Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Kolportør Evangelisten

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Pålidelige som kompasnålen.

    Måtte Herren hjælpe enhver til at udnytte sine betroede talenter til det yderste! De, der arbejder i denne sag, gransker ikke Bibelen, som de skulle. Hvis de gjorde det, ville dens praktiske lærdomme have en afgørende indflydelse på deres liv. Hvori jeres arbejde end måtte bestå, kære brødre og søstre, gør det som for Mesteren, og gør det bedste, I kan. Overse ikke nuværende gyldne anledninger, og forspild ikke jeres liv ved at sidde hen i ørkesløst drømmeri om magelighed og fremgang i et arbejde, som Gud aldrig har gjort jer skikkede til. Udfør det arbejde, som ligger jer nærmest. Udfør det, selv om det sker under farer og vanskeligheder ude på missionsmarken; men — det beder jeg jer om — klag ikke over vanskeligheder og selvopofrelse. Betragt valdenserne! Se, hvilke planer de udtænkte, for at evangeliets lys måtte kunne skinne ind i formørkede hjerter. Vi bør ikke arbejde i forventning om at få vor løn her i livet, men med troens øje ufravendt rettet mod sejrsprisen ved løbebanens ende. Der behøves nu mænd og kvinder, der er lige så pålidelige og pligtopfyldende som kompasnålen, når den peger mod polen — mænd og kvinder, som vil arbejde, uden at vejen bliver banet for dem og enhver hindring fjernet.KE 67.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents