Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Kolportør Evangelisten

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Kapitel 14—Priserne på vor litteratur.

    Visse ting af stor betydning er ikke blevet skænket tilbørlig opmærksomhed ved vore forlagshuse. Mænd i ansvarsfulde stillinger burde have udarbejdet planer til udbredelse af vore bøger, så de ikke bliver liggende på hylderne og til ingen nytte. Vi som et folk følger ikke med tiden og udviklingen, efter som Guds forsyn åbner vejen.KE 93.1

    Mange af vore skrifter er blevet sendt ud på markedet til en så lav pris, at fortjenesten ikke har været tilstrækkelig til at holde forlaget i gang samtidig med oprettelsen af reserver til videre brug. Og de af vort folk, der ikke føler nogen særlig byrde for de forskellige grene af virksomheden, ... får ikke oplysning om sagens trang og den kapital, der kræves for at holde forretningen gående. De forstår ikke risikoen for tab eller de udgifter, som daglig falder på sådanne institutioner. De synes at mene, at alting går uden større bekymring eller omkostninger, og derfor betoner de nødvendigheden af de laveste priser på vor litteratur, således at der næsten ikke bliver en margin. Og når så priserne er sat ned til et næsten ruinerende beløb, viser de kun ringe interesse for et forøget salg af netop de bøger, som de har krævet så lave priser for. Når hensigten er nået, er det forbi med deres interesse, skønt de netop så burde nære en alvorlig interesse og en virkelig bekymring for at fremskynde salget af disse bøger og derved udså sandhedens sæd og bringe forlagene midler i hænde til udgivelsen af ny litteratur.KE 93.2

    Prædikanterne har i høj grad tilsidesat deres pligt, idet de har forsømt at skabe interesse for denne sag i menighederne på de steder, hvor de virker. Når først priserne på bøger er sat ned, er det en meget vanskelig sag at få dem op igen, så at de dækker udgifterne, fordi snæversynede mennesker da vil beskylde forlagsledelsen for forsøg på spekulation, idet de ikke forstår, at der slet ikke er tale om nogens personlige fordel, men at Guds institutioner ikke bør lammes i deres arbejde af mangel på arbejdskapital. Bøger, der burde have en stor udbredelse, ligger på forlagene til ingen nytte, fordi der ikke vises tilstrækkelig interesse for at få dem ud.KE 94.1

    Pressen er en magt; men dersom dens frembringelser falder døde til jorden af mangel på mænd, der vil lægge planer for en stor udbredelse, er dens magt brudt. Medens der har været en klar forudseenhed med hensyn til at indse nødvendigheden af at skaffe penge til fremstilling af flere bøger og traktater, har man forsømt at lægge planer for generhvervelse af de anvendte midler, således at nye skrifter kunne udgives. Pressens magt med alle dens fordele står til deres rådighed, og de kan udnytte den med allerbedste resultat, eller de kan ved overfladisk tankeløshed og uvirksomhed miste de fordele, som de kunne have opnået. Ved fornuftig beregning kan sandhedens lys spredes gennem bøger og brochurer. De må bringes ud til tusinder af familier, som nu befinder sig i vildfarelsens mørke. — “Testimonies”, IV, side 388, 389.KE 94.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents