Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Apostlenes Liv og Virksomhed

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Kapitel 58—Den sejrende Menighed.

    OVER atten Aarhundreder er henrundet, siden Apostlene nedlagde sit Arbejde; men Beretningen om deres Møje og Opofrelser for Kristi Skyld hører endnu med til de dyrebareste Skatte, Menigheden ejer. Denne Beretning, skrevet under den Helligaands Vejledning, blev givet, for at Kristi Efterfølgere i enhver Tidsalder derved kunde blive ansporet til større Nidkjærhed og Alvor i Frelserens Værk.AV 340.1

    Disciplene udførte den Befaling. Kristus gav dem. Idet disse Korsets Sendebud drog ud for at forkynde Evangeliet, blev Guds Herlighed aabenbaret paa en Maade, som dødelige Mennesker aldrig før havde været Vidne til. Ved Guds Aands Bistand udførte Apostlene et Arbejde, som bevægede Verden, I Løbet af et eneste Slægtled blev Evangeliet bragt ud til hvert eneste Folkeslag paa Jorden.AV 340.2

    Herlige var de Resultater, som ledsagede Kristi udvalgte Apostles Virksomhed! Ved Arbejdets Begyndelse var nogle af dem ulærde Mænd; men deres Hengivenhed for sin Herres Sag kjendte ikke noget Forbehold, og under hans Vej ledning vandt de en Erfaring, som gjorde dem skikkede til det store Værk. der var dem betroet. Naade og Sandhed raadede i deres Hjerter, inspirerede deres Motiver, og satte sit Stempel paa deres Handlinger. Deres Liv var skjult med Kristus i Gud. De saa bort fra sig selv, deres eget Jeg forsvandt i Kjærlighedens evige Dybder.AV 340.3

    Disciplene var Mænd, som forstod at tale og bede med Alvor, og som kunde gribe den Kraft, som ejes af Israels Mægtige. Hvor tæt de stod ved Siden af Gud. og hvor nøje de knyttede sin personlige Ære til hans Trone! Jehova var deres Gud. Hans Ære var deres Ære. Hans Sandhed var deres Sandhed. Ethvert Angreb paa hans Evangelium var som et dybt Saar i deres Sjæle, og med al sin Kraft kjæmpede de for Kristi Sag. De kunde fremholde Livets Ord, fordi de havde modtaget den himmelske Salvelse. De ventede meget, og derfor forsøgte de meget. Kristus havde aabenbaret sig for dem, og hos ham søgte de Vejledning. Deres Forstaaelse af Sandheden og deres Kraft tii at taale Modstand stod i Forhold til deres Efterlevelse af Guds Vilje. Jesus Kristus, Guds Kraft og Guds Visdom, var Temaet i enhver Prædiken. Hans Navn. det eneste Navn under Himlen, ved hvilket Menneskene kan blive frelste, blev æret af dem. De forkyndte, at Kristus, den opstandne Frelser, var nok, deres Ord bevægcde Hjerterne, og Mænd og Kvinder blev vundet for Evangeliet. Skarer af Mennesker, som havde forhaanet Frelserens Navn og for- agtet hans Magt, bekjendte sig nu til at være den Korslæstedes Disciple.AV 340.4

    Det var ikke i sin egen Kraft, at Apostlene fuldbragte sin Mission, men i den levende Guds Kraft. Deres Arbejde var ikke let. Den banebrydende Virksomhed i den kristne Menighed var ledsaget af Vanskeligheder og bitter Smerte. Under Udførelsen af sin Gjerning mødte Disciplene stadig Savn. Bagtalelse og Forfølgelse; men de agtede ikke sit Liv dyrebart og frydede sig over, at de var blevet kaldet til at lide for Kristi Skyld. Der var ingen Ubcstemthed. Vankelmodighed og Slaphed i deres Arbejde. De stod rede til at ofre og blive ofret. Bevidslheden om det Ansvar, som hvilede paa dem, rensede og berigede deres Liv. og Guds Naade kom tilsyne i de Sejre de vandt for Kristus. Ved sin mægtige Arm virkede Gud for og gjennem dem for at bringe Evangeliets Sag frem til Sejer.AV 341.1

    Paa den Grundvold. Kristus selv havde lagt, byggede Apostlene Guds Menighed. I Skriften bliver Opførelsen af et Tempel ofte benyttet som et Billede paa Menighedens Opbyggelse. Sakarias henviser til Kristus som den Spire [Zemach], der skulde bygge Herrens Tempel. Han omtaler Hedningerne som Medhjælpere i dette Værk: “Og fjernt boende skal komme og hygge paa Herrens Tempel.” Og Esaias siger: “Fremmede skal bygge dine Mure.” Sak. 6:12, 15; Es. 60: 10.AV 341.2

    Angaaende Opførelsen af dette Tempel siger Peter: “Kommer til ham, den levende Sten. der vel blev forskudt af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud, og vorder selv. som levende Stene, opbyggede til at vorde et aandeligt Hus, til et helligt Præstedom, at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.” 1 Pet. 2:4, 5.AV 341.3

    I den jødiske og hedenske Verdens Stenbrud arbejdede Apostlene og mejslede Stene til at lægge paa Grundvolden. I sit Brev til de troende i Efesus sagde Paulus: “Saa er I da ikke mere Gjæster og fremmede, men de helliges Medborgere og Guds Husfolk, opbygte paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, saa Jesus Kristus selv er Hovedhjørnestenen, paa hvilken den ganske Bygning sammenføjet vokser til et helligt Tempel i Herren.” Ef. 2: 19-21.AV 341.4

    Og til Korinthierne skrev han: “Efter den Guds Naade, som er mig given, har jeg lagt Grundvold som en vis Bygmester, men en anden bygger videre; men enhver se til, hvorledes han bygger videre ! Thi ingen kan lægge en anden Grundvold end den, som er lagt det er Jesus Kristus. Men om nogen paa denne Grundvold bygger med Guld Sølv, kostelige Stene, Træ. Hø, Straa, da skal enhvers Værk blive aabenbart; thi Dagen skal vise det, thi den aabenbares med Ild, og hvordan enhvers Værk er, det skal Ilden prøve.” 1 Kor. 3: 10-13.AV 341.5

    Apostlene byggede paa en fast Grundvold, paa den evige Klippe. Til denne Grundvold førte de de Stene. som de havde udhugget af Verden. Bygningsmændene arbejdede ikke uden Hindring. Deres Virksomhed blev i høj Grad besværliggjort ved Modstand fra Kristi Fienders Side. De maatte kjæmpe mod religiøs Forblindelse. Fordom og Had fra saadanne, som byggede paa en falsk Grundvold. Mange, der arbejdede som Bygningsmænd i Menigheden, kunde lignes med dem, der byggede Muren paa Nehemias’s Tid, og om hvem der staar skrevet: “De, som byggede paa Muren, og Lastdragerne og de som læssede paa, udførte med deres ene Haand Arbejdet, og med den anden holdt de Vaabnet.” Neh. 4: 17.AV 341.6

    Konger og Landshøvdinger, Præster og Øverster søgte at ødelægge Guds Tempel. Men paa Trods af Fængsel, Tortur og Død vedblev trofaste Mænd at fremskynde Arbejdet; og Bygningen voksede, smuk og symmetrisk. Til Tider blev Arbejderne næsten blindede af den Overtroens Sky, som sænkede sig ned over dem, og til Tider blev de næsten overmandede af Modstaivdernes Vold; men med urokkelig Tro og aldrig svigtende Mod fortsatte de Arbejdet.AV 342.1

    Den ene efter den anden af de fornemste blandt Bygningsmændene faldt for Fiendens Haand. Stefanus blev stenet, Jakob faldt for Sværdet, Paulus blev halshugget, Peter blev korsfæstet, Johannes blev landsforvist. Men Menigheden vokste. Nye Arbejdere indtog deres Pladse, som faldt og Sten efter Sten blev føjet til Bygningen. Saaledes gik Guds Menigheds Tempel langsomt op.AV 342.2

    Efter Grundlæggelsen af den kristne Menighed fulgte Aarhundreder af voldsom Forfølgelse; men der manglede aldrig Mænd, som agtede Arbejdet med Opførelsen af Guds Tempel mere dyrebart end sit eget Liv. Om saadanne staar der skrevet: “Andre prøvede Bespottelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel; de blev stenede. gjennemsaugede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faareog Gedeskind, Edende Mangel, betrængte, mishandlede, (dem var Verden ikke værd,) omvankende i Ørkener, paa Bjerge og i Jordens Huler og Kløfter.” Heb. 11:36-38.AV 342.3

    Retfærdighedens Fiende forsømte intet Middel i sine Bestræbelser for at standse det Arbejde. som Herrens Bygningsmænd havde faaet sig anvist. Men Gud “har ikke ladet sig selv uden Vidnesbyrd”. Ap. Gj. 14:17. Der fremstod Arbejdere, som med Dygtighed forsvarede den Tro, der engang er overantvordet de hellige. Historien bærer Vidnesbyrd om disse Mænds Sjælsstyrke og Heltemod. Ligesom Apostlene faldt mange af dem paa sin Post; men Templets Opførelse skred stadig fremad. Arbejderne blev ihjelslagne, men Arbejdet fortsattes. Valdenserne. John Wiclif, Huss og Hieronymus, Martin Luther og Zwingli, Cranmer, Latimer og Knox, Hugnotterne. Johan og Charles Wesley og en Hær af andre tilførte Grundvolden Bygningsmateriale, der vil bestaa i al Evighed. Og I senere Aar har de, som saa ædelmodigt har bestræbt sig for at udbrede Guds Ord, og de, som ved sin Tjeneste i Hedningelandene har beredt Vejen for Forkyndelsen af det sidste vigtige Budskab, alle ogsaa hjulpet til med at opføre Bygningen.AV 342.4

    Gjennem alle de Tider, som er forløbet siden Apostlenes Dage, har Arbejdet med at opføre Guds Tempel aldrig staaet stille. Vi kan skue tilbage over de henrundne Aarhundreder og se de levende Stene, hvorai det er sammensat, skinne som Lyspunkter i Vildfarelsens og Overtroens Mørke. I al Evighed vil disse dyrebare Ædelstene skinne med øget Glans og vidne om Sandhedens Kraft. Det glitrende Lys fra disse polerede Stene aabenbarer den skarpe Modsætning mellem Lys og Morke, mellem Sandhedens Guld og Vildfarelsens Slagger.AV 342.5

    Paulus og de andre Apostle samt alle de retfærdige, som har levet siden den Gang, har havt sin Andel i Templets Opførelse. Men Huset er endnu ikke færdigt. Vi, som lever i denne Tid, har et Værk at udføre, vor Del at udrette. Vi skal skaffe frem til Grundvolden Materiale, som vil udholde Ildprøven — Guld, Sølv og dyrebare Stene, som er , udhugne efter et Paladses Mønstre”. Sal. 144: 12. Til dem, der saaledes bygger for Gud, siger Paulus opmuntrende og advarende: “Dersom nogens Gjerning, som han byggede derpaa. bliver fast, da skal han faa Løn; dersom nogens Gjerning bliver opbrændt, da skal han lide Skade; men han selv skal blive frelst, dog som igjennem Ild.” 1 Kor. 3:14. 15. Den Kristne, som trofast fremholder Livets Ord og fører Mænd og Kvinder ind paa Fredens og Hellighedens Vej, skaffer varigt Materiale hen til Grundvolden, og i Guds Rige vil han blive hædret som en vis Bygmester.AV 343.1

    Om Apostlene læser vi: “De gik ud, og prædikede allevegne, og Herren arbejdede med, og stadfæstede Ordet ved medfølgende Tegn.” Mark. 16:20. Ligesom Kristus udsendte sine Disciple, saaledes udsender han i vor Tid Medlemmerne af sin Menighed. Den samme Kraft, som Apostlene havde. staar til deres Raadighed. Dersom de vil gjøre Gud til sin Styrke, saa vil han virke med dem, og de vil ikke arbejde forgjæves. Lad dem forstaa, at det Arbejde, som de er beskjæftiget med. er et Arbejde, som Herren har sat sit Stempel paa. Gud sagde til Jeremias: “Sig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaa overalt, hvor jeg sender dig, og alt det, som jeg befaler dig. skal du tale. Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig for at redde dig.” Derpaa udrakte Herren sin Haand og rørte ved sin Tjeners Mund, idet han sagde: “Se, jeg har lagt mine Ord i din Mund.” Jer. 1 : 7-9. Han byder os at gaa ud og tale dc Ord, som han giver os, idet vi mærker hans hellige Berøring paa vore Læber.AV 343.2

    Kristus har givet sin Menighed en hellig Opgave. Ethvert Medlem bør være et Redskab, hvorigjennem Gud kan meddele Verden sine Naadeskatte. Kristi uransagelige Rigdom. Der er intet, Frelseren ønsker saa meget som Personer, der vil fremvise hans Aand og hans Karakter for Verden. Der er intet, Verden behøver saa meget som Aabenbarelsen af Frelserens Kjærlighed gjennem Mennesker. Hele Himlen venter paa Mænd og Kvinder, gjennem hvem Gud kan aabenbare Kristendommens Kraft.AV 343.3

    Menigheden er Guds Redskab til Sandhedens Forkyndelse og har af ham faaet Bemyndigelse til at udføre et særskilt Arbejde; og dersom den udviser Troskab mod ham og adlyder alle hans Befalin- ger; vil Guds Naades Ypperlighed være at finde i den. Dersom den er tro i alle sine Pligter, dersom den vil ære Israels Gud, saa gives der ingen Magt, der kan staa den imod.AV 343.4

    Nidkjærhed for Gud og hans Sag bevægede Disciplene til at bære Vidnesbyrd om Evangeliet med stor Kraft. Rør ikke en lignende Nidkjærhed fylde vore Hjerter med et fast Forsæt om at ville fortælle Beretningen cm Forløserens Kjærlighed, om Kristus og ham korsfæstet? Det er enhver Kristens Privilegium ikke blot at forvente, men ogsaa at fremskynde Frelserens Komme.AV 344.1

    Dersom Menigheden vil iføre sig Kristi Ketfærdigheds Klædebon og frasige sig al Troskab mod Verden, saa venter der den en lys og herlig Dag. Guds Løfte til den vil staa fast evindelig. Han vil gjøre den til en evig Kraft, til mange Slægters Glæde. Sandheden vil gaa dem forbi, der foragter og forkaster den, og sejre. Selv om dens Fremgang undertiden tilsyneladende hemmes, kan den aldrig standses. Naar Guds Budskab møder Modstand, giver han det forøget Kraft, for at det kan øve større Indflydelse. Ledsaget af gud dommelig Styrke vil det bane sig Vej gjennem de stærkeste Skran ker og sejre over enhver Hindring.AV 344.2

    Hvad var det, som holdt Guds Søn oppe i hans Liv med dets Møje og Opofrelse? Han saa Frugterne af det, hvoraf hans Sjæl havde haft Møje, og glædede sig. Skuende fremad ind i Evigheden saa han deres Lykke, som gjennem hans Fornedrelse havde faaet Syndsforladelse og evigt Liv. Hans Øre opfangede Lyden af de forløstes Fryderaab. Han hørte de gjenløste synge Mose og Lammets Sang.AV 344.3

    Det er muligt for os at se ind i Fremtiden og beskue Himlens Lyksalighed. I Bibelen aabenbares for os Syner af fremtidig Herhghed, Scener, Gud selv har skildret, og disse er dyrebare for hans Menighed. I Troen kan vi stille os paa den evige Stads Tærskel og høre det naadige Velkommen, der lyder til dem, som i dette Liv samvirker med Kristus og betragter det som en Ære at lide for hans Skyld. Naar Ordene udtales: , Kom hid, min Faders velsignede !” kaster de sine Kroner for Frelserens Fødder og udbryder: “Lammet, som er slagtet er vær iigt at annamme Magt og Rigdom. og Styrke, og Pris og Ære og Velsignelse! Og hver Skabning, som er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Tronen, og Lammet være Velsignelse og Pris og Ære og Kraft i al Evighed!” Matt. 25 : 34 ; Aab. 5:12, 13.AV 344.4

    Der vil de forløste hilse paa dem, som forte dem til Frelseren, og alle forener de sig i at lovsynge ham, som døde, for at vi Mennesker kunde opnaa det Liv. der kan maale sig med Guds Liv. Striden er endt. Trængslen og Kampen er forbi, Sejerssange fylder hele Himlen, naar de forløste istemmer den frydefulde Tone: Værdig, værdig er Lammet, som blev slagtet cg atter lever og har sejret!AV 344.5

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents