KAPITEL 8—HJEMMETS BETYDNING FOR UDDANNELSEN

VORE børn står så at sige ved en skillevej. Overalt frister verden dem til at søge deres egne interesser, til at tilfredsstille sig selv og forlade den sti, som er banet for Herrens forløste. Det afhænger af deres eget valg, om deres liv skal blive til velsignelse eller forbandelse. De unge skal have afløb for deres overskud af energi og deres iver efter at prøve deres evner. Noget må de bruge deres kræfter til — enten godt eller ondt.SOL 55.1

Guds ord taler ikke for, at virkelysten skal holdes nede, men ledes i det rigtige spor. Gud forlanger ikke, at de unge skal lade være med at stræbe fremad. Egenskaber som ubetvingelig higen efter at gøre fremskridt, en ukuelig vilje, ihærdig flid og utrættelig udholdenhed, som er en forudsætning for fremgang og anseelse, skal ikke hemmes. Ved Guds nåde skal de bruges til virkeliggørelse af mål, som er lige så højt hævet over egoistiske og verdslige interesser, som himmelen er højere end jorden.SOL 55.2

Som kristne og forældre er det vor opgave at give vore børn den rette vejledning. Ved omtanke, klogskab og kærlighed skal de ledes ind i Kristi fodspor. Det er vor pligt over for Gud at opdrage vore børn til at tjene ham. Vor første opgave består i at påvirke dem på en sådan måde, at de vælger at leve deres liv i tjeneste for Gud og næsten, og at give dem den nødvendige uddannelse.SOL 55.3

“Således elskede Gud, ... at han gav sin søn den enbårne”, for at vi ikke skulle fortabes, men have et evigt liv. “Kristus elskede jer og gav sig selv hen for os.” Joh. 3, 16; Ef. 5, 2. Hvis vi elsker, vil vi give. “Ikke for at lade sig tjene, men for selv at tjene” er den store læresætning, vi skal lære os selv og andre. Matt. 20, 28.SOL 56.1

Lad den tanke blive indprentet hos de unge, at de ikke er deres egne. De tilhører Kristus. De er købt med hans blod, og i kraft af sin kærlighed har han krav på dem. Deres tid, evner og kræfter tilhører ham og skal udvikles, opøves og bruges for hans skyld.SOL 56.2

Næst efter englene er menneskene, som er skabt i Guds billede, de ædleste af alle hans skabninger. Gud ønsker, at de skal nå så højt op, som han har gjort det muligt for dem at nå, og at de skal yde deres allerbedste med de evner, han har givet dem.SOL 56.3

Livet er gådefuldt og helligt. Det er en åbenbaring af Guds selv, som er kilden til alt liv. Livets muligheder er dyrebare og bør udnyttes målbevidst. Går de først tabt, kommer de aldrig tilbage.SOL 56.4

Gud tilbyder os evigheden som en højtidelig virkelighed og lader os ane de uforgængelige skatte, det evige liv rummer. Han tilbyder os sandheden som en værdifuld, forædlende gave, for at vi kan vandre sikkert og trygt mod et mål, som det er værd at sætte alle vore evner ind på at nå.SOL 56.5

Gud skuer ind i det lille frø, han selv har dannet, og ser den den smukke blomst, busken eller det høje træ med de vidtfavnende grene. Således ser han også de muligheder, som findes hos hvert eneste menneske. Der er en hensigt med vor tilværelse her på jorden. Gud har åbenbaret sin plan for vort liv og ønsker, at vi skal nå den størst mulige udvikling.SOL 56.6

Han ønsker, at vi stadig skal blive helligere, lykkeligere og dygtigere. Alle har evner, som de bør lære at betragte som hellige gaver. De bør sætte pris på dem som gaver fra Herren og lære at bruge dem rigtigt. Han ønsker, at de unge skal udvikle hvert talent, de er i besiddelse af, og bruge enhver af deres evner. Han ønsker, at de skal glæde sig over alt det, som er nyttigt og værdifuldt her i livet, at de skal være gode, gøre godt og samle sig en himmelsk skat med henblik på det kommende liv.SOL 56.7

De bør stræbe efter at udmærke sig i alt det, som er uselvisk, højt og ædelt. De bør betragte Kristus som deres forbillede. Den hellige iver, han lagde for dagen i sit liv, bør de også tilstræbe. De bør nære den tanke, at verden skal blive bedre, fordi de har levet i den. Det er den gerning, de er kaldet til at udføre.SOL 57.1

En omfattende uddannelse er påkrævet — en uddannelse, som stiller langt større krav til forældrenes og lærernes omtanke og indsats end undervisningen i de forskellige fag i skolen. Der tiltrænges mere end en forstandsmæssig uddannelse. En uddannelse er ikke fuldstændig, hvis ikke både legeme, forstand og hjerte uddannes. Karakteren bør underkastes den rette disciplin med henblik på den størst mulige udvikling. Alle de åndelige og legemlige kræfter skal udvikles og oplæres på den rette måde.SOL 57.2

Sand uddannelse indbefatter hele personen. Den sætter os i stand til at bruge vore evner rigtigt og at gøre den bedst mulige brug af hjerne, ben, muskler, legeme, sind og hjerte. Åndsevnerne skal i kraft af deres overordnede stilling herske over legemet. Lysterne og lidenskaberne skal stilles under åndens og samvittighedens kontrol. Kristus står som menneskehedens store leder, og det er hans hensigt at føre os ind på renhedens hellige stier for at gøre tjeneste for ham. Ved hans nådes forunderlige indflydelse kan vi blive fuldkomne i ham.SOL 57.3

Jesus fik sin uddannelse i hjemmet. Hans moder var den første lærer, han havde blandt menneskene. Det var fra hendes læber og fra profeternes skriftruller, han fik undervisning om himmelske ting. Han voksede op i et hjem på landet og bar trofast og glad sin del af familiens byrder. Han, som havde været himmelens fyrste, var en villig tjener og en kærlig og lydig søn. Han lærte et håndværk og arbejdede med sine egne hænder på værkstedet sammen med Josef. Klædt som en almindelig arbejder vandrede han gennem gaderne i den lille landsby, når han var på vej til og fra sin beskedne gerning.SOL 57.4

Folk på den tid bedømte alting efter det ydre. Efterhånden, som religionen mistede sin kraft, blev den omgivet af mere pragt. Tidens religiøse lærere prøvede at skabe respekt ved at omgive sig med pragt og herlighed. Jesu liv var en iøjnefaldende modsætning til alt dette. Han viste ved sit eksempel det værdiløse i det, som i menneskers øjne regnedes for at være det vigtigste i livet. Han gik ikke i datidens skoler, hvor man lagde stor vægt på det ubetydelige og overså det væsentlige. Han fik sin uddannelse på den måde, Gud havde anvist: Ved nyttigt arbejde, ved at læse i Skriften, ved at færdes i naturen og ved at lære af livets erfaringer. Det er Guds undervisningsmidler, som indeholder rigelig undervisning for alle, som kommer med en villig hånd, et seende øje og et modtageligt hjerte.SOL 58.1

“Barnet voksede og blev stærkt og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over det.” Luk. 2, 40.SOL 58.2

Med denne forberedelse drog han ud på sin mission, og når som helst han var i forbindelse med mennesker, udøvede han en velsignelsesrig indflydelse og en forvandlende kraft, som verden aldrig før havde været vidne til.SOL 58.3

Hjemmet er barnets første skole, og det er her, grunden bør lægges til et liv i tjeneste. Hjemmets principper skal ikke blot fremholdes som en teori. De skal sætte deres præg på udviklingen hele livet igennem.SOL 58.4

Barnet bør lære at vise hjælpsomhed på et meget tidligt tidspunkt. Så snart dets kræfter og åndsevner er tilstrækkeligt udviklede, bør man give det visse opgaver at udføre i hjemmet. Det bør op- muntres til at søge at hjælpe far og mor og til at vise selvfornægtelse og selvbeherskelse. Det bor lære at tænke mere på andres lykke og bekvemmelighed end på sin egen, at benytte enhver anledning til at glæde og hjælpe sine søskende og legekammerater og at være venlig over for de gamle, syge og ulykkelige. I jo højere grad det sande tjenersind råder i hjemmet, des mere vil det udvikles i børnenes liv. De lærer derved at finde glæde i tjeneste og opofrelse til gavn for andre.SOL 58.5

Arbejdet i hjemmet bør gå hånd i hånd med arbejdet i skolen. Den fysiske, intellektuelle og åndelige udvikling samt oplæringen til tjeneste og offervillighed bør stadig holdes for øje.SOL 59.1

Fremfor alt vil bevidstheden om, at man udfører dagliglivets små pligter for Kristi skyld, bidrage til at danne karakteren og til-skynde til uselvisk tjeneste. Det er forældrenes og lærerens opgave at vække en sådan ånd til live og holde den ved lige. De kunne ikke blive betroet en vigtigere opgave. Tjenestens ånd er himmelens ånd, og engle vil hjælpe enhver, som søger at udvikle den hos sig selv og andre.SOL 59.2

En sådan opdragelse må bygge på Guds ord. Kun der fremstilles dens principper helt og fuldt. Bibelen bør være grundlaget for alt studium og al undervisning. Den vigtigste kundskab er kundskaben om Gud og den, han har udsendt.SOL 59.3

Hvert menneske bør kende sig selv, børn såvel som unge. De bør kende det legeme, Gud har givet dem, og de love, som er forudsætningen for, at det kan være sundt og rask. Alle bør have et grundigt kendskab til almindelige skolefag. Desuden bør de have en praktisk uddannelse, der kan give både mænd og kvinder færdigheder, som kan gøre dem skikkede til dagliglivets pligter. Hertil bør føjes undervisning og praktisk erfaring i forskellige former for missionsarbejde. Lad blot de unge lære så meget som muligt og så hurtigt, det lader sig gøre. Studiet kan godt være omfattende, blot deres evner er tilstrækkelige. Medens de selv tilegner sig kundskab, bør de undervise andre. Derved opdrager og styrker de deres forstand. Værdien af deres uddannelse afhænger af den måde, de bruger den på. Det viser sig snarere at være en hindring for et menneske end en hjælp, hvis vedkommende benytter en hel del tid til at studere uden at gøre forsøg på at lade sin viden gå videre til andre. Både hjemme og i skolen bør eleven bestræbe sig på at lære, hvorledes han kan studere og samtidig undervise andre i det, han har lært. Uanset sin livsstilling skal han både være i stand til at lære selv og til at undervise andre hele livet igennem. Således kan han stadig gøre fremskridt med Gud som sin tilflugt og i tillid til ham, som har ubegrænset visdom og er i stand til at åbenbare hemmeligheder, som har været skjult i århundreder, og som kan løse de vanskeligste problemer for dem, som tror på ham.SOL 59.4

Guds ord lægger stor vægt på den indflydelse, omgangskredsen øver på selv voksne mennesker. Hvor meget større magt har den så ikke over børn og unge, hvis sind og karakter er ved at blive udviklet! Det selskab, de søger, de principper, de følger, og de vaner, de tillægger sig, vil få afgørende betydning for deres værdi både her og i evigheden.SOL 60.1

Det er en forfærdende kendsgerning, at mange af de skoler og læreanstalter, de unge går på for at få deres uddannelse, øver en indflydelse, som skader karakteren, leder sindet bort fra den egentlige hensigt med livet og sænker moralen. Dette burde få forældrenes hjerte til at skælve. Ved at komme sammen med verdslige, forlystelsessyge og fordærvede mennesker mister mangen ung sin enfoldighed og renhed, troen på Gud og den selvopofrende ånd, som deres kristne fædre og mødre har opelsket og værnet om ved tålmodig vejledning og alvorlig bøn.SOL 60.2

Mange af dem, som kommer til skolen for at forberede sig til uegennyttig tjeneste af en eller anden art, går fuldstændig op i de verdslige studier. De får lyst til at blive beundrede for deres lærdom og til at opnå en høj stilling og vinde ære i verden. De taber hensigten med deres skolegang af syne og vier deres liv til egoistiske og verdslige interesser. Ofte grundlægges der også vaner, som både ødelægger livet her i verden og i den kommende.SOL 61.1

De mænd og kvinder, som har et vidt udsyn, uegennyttige interesser og ædle mål, har som regel erhvervet disse træk i det milieu, de færdedes i som unge. Gang på gang formanede Gud Israel til at have opmærksomheden henvendt på, hvem deres børn kom sammen med. Både inden for samfundslivet, menighedslivet og selskabslivet blev der taget forholdsregler for at hindre, at børnene kom i dårligt selskab, og for at lære dem Guds lovs forskrifter og principper fra ganske små. Den anskuelsesundervisning, der blev givet ved nationens fødsel, var af cn sådan beskaffenhed, at den måtte gøre et dybt indtryk på alle. Inden den sidste forfærdelige straffedom ramte ægypterne og deres førstefødte døde, befalede Gud sit folk at samle børnene i hjemmene. Dørstolperne i alle husene skulle mærkes med blod, og alle skulle holde sig inden for det område, hvor dette tegn ydede beskyttelse. På samme måde skal de forældre, der frygter og elsker Gud, holde deres børn inden for “pagtens bånd” på vor tid. De skal beskytte dem inden for det område, hvor Kristi genløsende blod kan øve sin hellige indflydelse.SOL 61.2

Alle de, som forsøger at følge Guds undervisningsplan, vil erfare hans styrkende nåde, hans stadige nærværelse og hans opholdende kraft. Han siger til enhver:SOL 61.3

“Vær frimodig og stærk; vær ikke bange og bliv ikke forfærdet, thi Herren din Gud er med dig.” “Jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.”Jos. 1,9. 5.SOL 61.4

“Som regnen og sneen falder fra himmelen
og ikke vender tilbage,
før den har kvæget jorden, gjort den frugtbar,
og fyldt den med spirer,
givet sæd til at så
og brød til at spise,
så skal det gå med mit ord,
det, som går ud af min mund:
det skal ej vende tomt tilbage,
men udføre, hvad mig behager,
og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.
Ja, med glæde skal I drage ud;
og i fred skal I ledes frem;
foran jer råber bjerge og høje med fryd,
alle markens træer skal klappe i hånd;
i stedet for tjørnekrat vokser cypresser,
i stedet for tidsler myrter
- et æresminde for Herren,
et evigt, uudsletteligt tegn.” Es. 35, 10-13.SOL 62.1

Overalt i verden er samfundet i ulave, og en gennemgribende reform er nødvendig. Den opdragelse, de unge får, skal sætte sit præg på hele samfundet.SOL 62.2