KAPITEL 15—STIMULANSER OG NARKOTIKA

Til kategorien stimulanser og narkotika hører en mængde forskellige ting, som brugt i mad eller drikke irriterer maven, forgifter blodet og virker ophidsende på nerverne. Disse ting er afgjort skadelige. Man bruger stimulanser, fordi deres virkninger i øjeblikket er behagelige. Men der indtræder altid en reaktion. Anven-delsen af unaturlige stimulanser fører altid til overdrivelse og tjener derfor til at svække og ødelægge legemet.SOL 104.1

I vor forjagede tid gælder det, at jo mindre pirrende føden er desto bedre. Krydderier er ifølge deres natur skadelige. Sennep, peber og andre stærke krydderier irriterer maven og gør blodet usundt. Den betændte tilstand i drankerens mave fremføres ofte som et eksempel på alkoholens skadelige virkninger. En lignende betændt tilstand opstår ved brugen af krydderier. Almindelig føde vil ikke i længden tilfredsstille appetitten, og organismen trænger til noget endnu mere stimulerende.SOL 104.2

Te virker som en stimulans og fremkalder en vis grad af beruselse. Kaffe og mange andre almindeligt anvendte drikke har en lignende virkning. I begyndelsen virker de opkvikkende. Nerverne i maven irriteres; irritationen føres videre til hjernen, hvorfra der udsendes impulser med en forøget hjertevirksomhed til følge. Herved tilføres der organismen en forbigående energi. Trætheden glemmes, og kræfterne synes at tiltage. Åndsevnerne vækkes, og fantasien bliver mere livlig.SOL 104.3

På grund af disse virkninger tror mange, at deres kaffe og te gavner dem i høj grad. Dette er imidlertid en fejltagelse. Kaffe og te tilfører ikke organismen næring. Disse stoffers virkning gør sig gældende, inden fordøjelsen har fundet sted, og den tilsyneladende styrke er blot en nervøs irritation. Når den stimulerende virkning er forsvundet, aftager den unaturlige styrke, og i stedet kommer der mathed og svækkelse.SOL 105.1

Fortsættes brugen af disse nervestimulerende midler, medfører det hovedpine, hjertebanken, dårlig fordøjelse, rysten og mange andre skavanker, fordi de tærer på kræfterne. Trætte nerver skal have hvile og ro i stedet for at stimuleres og overanstrenges. Organismen behøver tid til at komme til kræfter igen. Når man anstrenger den yderligere ved at bruge stimulanser, kan den en vis tid præstere mere, men når organismen svækkes ved en stadig indtagelse af disse midler, bliver det efterhånden vanskeligere at vække energien til en ny indsats. Det bliver vanskeligere og vanskeligere at holde trangen til stimulanser nede, og efterhånden sløves viljen, og man mister evnen til at modstå den unaturlige trang. Der kræves stærkere og stærkere stimulanser, og til sidst reagerer den ud-mattede organisme ikke længere.SOL 105.2

Tobakken er en langsomt virkende, lumsk og ondartet gift. I hvilken form den end anvendes, er den skadelig for helbredstilstanden. Den er så meget desto farligere, fordi den virker langsomt og umærkeligt i begyndelsen. Den ophidser nerverne for derefter at lamme dem. Den svækker og omtåger hjernen. Ofte angriber den nerverne langt kraftigere end berusende drikke. Den er mere snigende, og dens virkninger lader sig vanskeligt fjerne fra organismen. Den skaber trang til stærke drikke og lægger i mange tilfælde grunden til drukkenskab.SOL 105.3

Der er mange ulemper ved brugen af tobak. Den er dyr og uhygiejnisk, nedværdigende for den, der bruger den, og generende for andre. Tobakkens tilhængere træffer man overalt. Man kan næppe færdes, hvor der er mange mennesker, uden at en eller anden puster sin giftige ånde lige i ansigtet på en. Det er ubehageligt og usundt at opholde sig i en jernbanevogn eller i et værelse, hvor luften er fyldt med dunster af alkohol og tobak. Hvilken ret har de mennesker, der ønsker at bruge disse giftstoffer, til at besmitte den luft, andre skal indånde?SOL 106.1

Blandt børn og unge mennesker volder tobakken ubodelig skade. Tidligere generationers usunde vaner indvirker på nutidens born og ungdom. Åndelig sløvhed, fysisk svækkelse, dårlige nerver og unaturlige lyster overføres fra forældre til børn, og den samme levevis fortsættes af børnene, så de slette følger forværres og videreføres. Dette er i en ikke ringe grad årsagen til den fysiske, sjælelige og moralske tilbagegang, der er så foruroligende i vore dage.SOL 106.2

Drenge begynder at bruge tobak i en meget ung alder. Den vane, der således grundlægges, medens legeme og sind er særlig modtagelige for dens virkninger, undergraver den fysiske styrke, hemmer legemsvæksten, sløver sindet og fordærver moralen.SOL 106.3

Men hvad hjælper det at oplyse børn og unge om det skadelige i denne vane, når deres forældre, lærere og præster ryger? Selv mindreårige drenge kan man se ryge cigaretter. Hvis man taler med dem om det, siger de: “Far ryger også.” De henviser til præsten eller læreren i søndagsskolen og siger: “Når sådan en mand kan ryge, kan det vel ikke skade mig at gøre det samme.” Mange af dem, som arbejder inden for afholdssagen, er forfaldne til at bruge tobak. Hvilken indsats vil sådanne mennesker kunne gøre for at dæmme op for drukkenskaben?SOL 106.4

Jeg appellerer til dem, der bekender sig til at tro og rette sig efter Guds ord: Kan I som kristne praktisere en vane, der lammer jeres forstand og ødelægger evnen til at sætte pris på de evige værdier? Kan I med god samvittighed daglig berøve Gud den tjeneste, der tilkommer ham, og berøve jeres medmennesker både den hjælp, I kunne yde, og den støtte, jeres eksempel ville være?SOL 107.1

Har I tænkt over, at I som Guds husholdere har ansvaret for de midler, han har betroet jer. Hvor mange af Herrens penge giver I ud til tobak? Regn efter, hvor meget I har brugt på denne måde i jeres levetid. Hvor stort er det beløb, I har brugt til denne nedbrydende last i sammenligning med, hvad I har givet til hjælp til de fattige og til at udbrede evangeliet?SOL 107.2

Intet menneske behøver tobak, men masser af mennesker omkommer af mangel på de midler, som ødes bort til denne last. Har I ikke forvaltet Herrens midler dårligt? Har I ikke gjort jer skyldige i bedrageri over for Gud og jeres medmennesker? Ved I ikke, “at I ikke tilhorer jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” 1 Kor. 6, 19. 20.SOL 107.3

“En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs,
og ingen, som raver deraf, er viis.”
“Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage?
Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne?
De, som sidder sent over vinen,
som kommer for at smage den stærke drik.
Se ikke til vinen, hvor rød den er,
hvorledes den perler i bægeret;
den glider så glat,
men bider til sidst som en slange
og spyr sin gift som en øgle.” Ord. 20, 1; 23-32.SOL 107.4

Aldrig har et menneske givet et mere levende billede af den nedværdigelse og det slaveri, som alkoholens offer befinder sig i. Lænkebundet og ussel som han er, formår han ikke at løsrive sig fra snaren, selv når han vågner op og indser sin elendighed. Han “søger ... atter til vinen”. Ord. 23, 35.SOL 107.5

Ingen argumenter behøves for at påvise de berusende drikkes onde følger for drankeren. Disse forsumpede menneskevrag, sjæle, som Kristus døde for, og som engle græder over, findes overalt. De er en plet på vor civilisation. De er en skam, en forbandelse og en fare for ethvert land.SOL 108.1

Og hvem kan skildre den elendighed, angst og fortvivlelse, som hersker i drankerens hjem? Ofte er en følsom, kultiveret og dannet hustru fra et godt hjem bundet til en mand, som er blevet forvandlet til en tåbe eller en dæmon af drik. Tænk på børnene, der må undvære hjemlig hygge, opdragelse og uddannelse, og som lever i stadig skræk for ham, som skulle være deres stolthed og beskytter. De kommer til verden brændemærkede med faderens skam og ofte tillige med en drankers trang til drik som en medfødt forbandelse.SOL 108.2

Tænk på de rædselsfulde ulykker, som hver eneste dag indtræffer på grund af alkohol. En jernbanefunktionær overser et signal eller misforstår en ordre. Toget bruser frem, der sker et sammenstød, og mange menneskeliv går tabt. Eller et dampskib støder på grund, og passagerer og mandskab finder døden i bølgerne. Når sagen bliver undersøgt, viser det sig, at en eller anden på en vigtig post var spirituspåvirket. I hvilken udstrækning kan man med tryghed betro menneskeliv til en, der er forfalden til alkohol. Kun når han er totalafholdende, kan man stole på ham.SOL 108.3

De mennesker, som har en nedarvet trang til unaturlige stimulanser, burde under ingen omstændigheder have adgang til vin eller øl, fordi det vil være en stadig fristelse for dem. Man kan blive lige så beruset af øl og vin som af stærkere drikkevarer. Disse drikke giver trang til stærkere drikkevarer, og på den måde lægges grunden til drikkevanen. Mådeholden spiritusnydelse er den skole, hvor mennesker oplæres til at blive drankere. Men så lumsk virker disse milde stimulanser, at ofret er kommet ind på drukkenskabens vej uden at ane faren.SOL 108.4

Nogle mennesker, som i almindelighed ikke anses for at være virkelig fordrukne, er altid påvirkede af svage beruselsesmidler. De er febrilske, ustadige og uligevægtige. Fordi de føler sig trygge, går de længere og længere, indtil enhver skranke er brudt og ethvert princip opgivet. De stærkeste beslutninger undergraves, og de højeste hensyn formår ikke at holde den fordærvede appetit under fornuftens herredømme.SOL 109.1

Bibelen bifalder ingen steder berusende drikke. Den vin, Kristus fremstillede ved brylluppet i Kana, var ren druesaft. Dette er den nye “saft i druen”, hvorom Skriften siger: “Læg den ej øde, thi der er velsignelse deri.” Es. 65, 8.SOL 109.2

Det var Kristus, som i Det gamle Testamente gav Israel følgende advarsel: “En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.” Ord. 20, 1. Han har aldrig selv frembragt en sådan drik. Satan frister menneskene til nydelser, der vil sløve forstanden og lamme deres åndelige dømmekraft, men Kristus lærer os at beherske vor lavere natur. Aldrig giver han menneskene noget, der vil være en fristelse for dem. Hele hans liv var et forbillede på selvfornægtelse. Da han under de fyrretyve dages faste i ørkenen gennemgik den strengeste prøve, et menneske kan blive stillet på, var det for at bryde appetittens magt. Det var Kristus, der foreskrev, at Johannes Døberen hverken skulle nyde vin eller stærk drik. Det var ham, som pålagde Manoas hustru en lignende afholdenhed. Kristus modsagde ikke sin egen lære. Den ugærede vin, som han gav bryllupsgæsterne at drikke, var sund og forfriskende. Det var samme slags vin, Kristus og hans disciple anvendte ved den første nadver. Det er den slags vin, der altid bør benyttes ved nadverbordet som et symbol på Frelserens blod. Den hellige nadverhandling er bestemt til at skulle virke livgivende og være en vederkvægelse for sjælen. Den må ikke forbindes med noget, som kan tjene til det onde.SOL 109.3

Hvorledes kan kristne i lyset af den viden, Skriften, naturen og fornuften meddeler os angående berusende drikke, give sig af med at dyrke humle til ølbrygning eller med at fremstille vin i salgs- øjemed ? Hvis de elsker deres næste som sig selv, hvorledes kan de så være med til at lægge en snare for hans fod ?SOL 110.1

Umådehold begynder ofte i hjemmet. En kraftig, usund kost svækker fordøjelsesorganerne og skaber trang til endnu mere sti-mulerende fode. Således opdrages smagen til stadig at kræve noget, som er endnu stærkere. Trangen til stimulanser bliver større og mere vanskelig at modstå. Organismen fyldes mere eller mindre med giftstoffer, og jo mere den svækkes, desto større bliver lysten til disse ting. Eet skridt i den forkerte retning baner vejen for det næste. Mange, der aldrig ville finde på at sætte vin eller alkohol af nogen art på bordet, serverer madvarer, som skaber en sådan tørst efter stærk drik, at det næsten er umuligt at modstå fristelsen. Urigtige spise- og drikkevaner ødelægger sundheden og bereder vejen for drukkenskab.SOL 110.2

Dersom ungdommen, der præger og danner samfundet, fik indpodet rigtige afholdsprincipper, ville der snart ikke være brug for en afholdskampagne. Hvis forældrene begynder en kampagne imod drukkenskab i deres eget hjem ved at lære deres born at følge de rette principper fra den spæde alder, kan de håbe på et godt resultat.SOL 110.3

Mødre har en stor opgave med at hjælpe deres børn at danne rigtige vaner og at få smag for, hvad der er rent. Opdrag appe-titten. Lær børnene at afsky stimulanser. Opdrag jeres børn således, at de får moralsk styrke til at modstå det onde, der er omkring dem. Oplær dem til ikke at lade sig lede af andre og til ikke at give efter for stærke indflydelser, men at øve en god indflydelse over andre.SOL 110.4

Der gøres store anstrengelser for at modarbejde drukkenskab, men ofte rettes bestræbelserne ikke mod det rigtige punkt. Af-holdssagens forkæmpere bør være opmærksomme på de skadelige følger af usund føde, krydderier, kaffe og te. Vi ønsker alle arbejdere i afholdssagen lykke til, men vi henstiller til dem at søge de dybereliggende årsager til det onde, de bekæmper, og at de selv drager den fulde konsekvens.SOL 111.1

Det må fremholdes for folk, at den rigtige ligevægt mellem de sjælelige og moralske kræfter for en stor del afhænger af organismens sundhed. Alle narkotiske midler og unaturlige stimulanser, som svækker og skader vort legeme, bidrager til at nedsætte den intellektuelle og moralske styrke. Umådeholdenhed ligger ved roden af den moralske fordærvelse i verden. Ved at føje en forvænt appetit mister mennesket sin evne til at modstå fristelse.SOL 111.2

Afholdsfolkene har en gerning at udføre med at undervise folk om disse forhold. Oplys menneskene om, at sundhed og karakter, ja, endog livet udsættes for fare ved brugen af stimulanser, som ansporer svage kræfter til unaturlig, krampagtig handling.SOL 111.3

Det eneste sikre standpunkt, man kan indtage, når talen er om kaffe, te og tobak, er: Tag ikke, smag ikke, ror ikke! Kaffe, te og lignende drikke virker i samme retning som alkohol og tobak, og i nogle tilfælde er det lige så vanskeligt at bryde med denne vane, som det er for drankeren at undvære berusende drikke. De, der søger at holde op med at bruge disse stimulanser, vil i nogen tid føle et savn, men ved at være standhaftige vil de overvinde trangen hertil og ikke længere mærke savnet. Organismen skal måske have lidt tid til at komme sig efter den overlast, den har lidt, men giv den en anledning, så vil den atter komme til kræfter og kunne udføre sin opgave på en tilfredsstillende måde.SOL 111.4