KAPITEL 2—HJEMMETS INDFLYDELSE

Samfundet består af familier. Samfundet er derfor, hvad familiernes overhoveder gør det til. Fra hjertet “udspringer livet” (Ord. 4, 23), og familien er samfundets, menighedens og nationens hjerte. Samfundets velfærd, menighedens fremgang og nationens trivsel afhænger af hjemmenes indflydelse.SOL 17.1

Jesu liv viser os familielivets betydning og dets muligheder. Jesus kom fra himmelen for at være vort eksempel og vor lærer, og han tilbragte selv 30 år i familien i Nazaret. Den bibelske beretning om disse år er meget kortfattet. Folks opmærksomhed blev ikke vakt af store undergerninger. Der var ingen ivrige ska-rer, som fulgte efter ham eller lyttede til hans taler. Men i alle disse år opfyldte han alligevel sin guddommelige mission. Han levede som en af os, tog del i familielivet og underkastede sig dets disciplin. Han var med til at udfore hjemmets pligter og at bære dets byrder. Medens han var i et fattigt hjems varetægt, gjorde han sine erfaringer ligesom vi og “gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker”. Luk. 2, 52.SOL 17.2

Frelserens tidligste år er mere end et eksempel for ungdommen. De indebærer en lærdom og bor være en opmuntring for enhver fader og moder. De, som ønsker at gøre noget for at hjælpe deres medmennesker, bør begynde i familien og nabolaget. Der findes intet vigtigere arbejdsfelt end det, som er overladt til hjemmets grundlæggere og vogtere. Fædrenes og mødrenes arbejde har de største og mest vidtrækkende følger.SOL 17.3

Det er børnene og ungdommen af i dag, der bestemmer samfundets fremtid, og det er hjemmet, som afgør, hvad denne ungdom og disse børn skal blive. Største delen af den sygdom, elendighed og forbrydelse, som er en forbandelse for menneskeheden, kan føres tilbage til en forkert eller mangelfuld opdragelse i hjemmet. Hvis livet blev levet rent og godt i hjemmet, og hvis børnene var forberedt på at påtage sig livets ansvar og møde dets farer, når de forlod hjemmene, ville der ske en kolossal forandring i verden.SOL 18.1

Der ofres både kræfter, tid og penge på at gennemføre planer og opføre institutioner, der skal hjælpe de mennesker, som er blevet ofre for dårlige vaner. Selv dette formår ikke at afhjælpe den store trang. Hvor er resultaterne af disse anstrengelser små, og hvor er det få, som opnår varig hjælp heraf.SOL 18.2

Mangfoldige mennesker længes efter at leve et bedre liv, men mangler mod og beslutsomhed til at rive sig løs fra vanens magt. De viger tilbage for de anstrengelser, de kampe og ofre, som kræves, lider nederlag og går til grunde. Selv intelligente mennesker, som har høje idealer og gode evner og både fra naturens hånd og i kraft af deres uddannelse er velegnede til at indtage betroede og ansvarsfulde stillinger, ødelægges på denne måde og mister både dette og det tilkommende liv.SOL 18.3

Og hvor hård er ikke kampen selv for dem, som det lykkes at genvinde deres menneskeværd. Et nedbrudt helbred, en svag vilje, svækket intelligens og nedsat sjælsstyrke er den frugt, som mange må høste hele livet igennem, fordi de har sået en dårlig sæd. Hvor meget mere kunne der ikke udrettes, hvis ondet blev taget ved roden.SOL 18.4

Dette arbejde påhviler for en stor del forældrene. Hvis man lagde større vægt på at undervise forældrene om, hvorledes de kan være med til at danne deres boms vaner og karakter, ville man kunne udrette hundredfold mere godt i arbejdet for at hemme drikfældighed og andre onder, der som kræftsår æder sig ind i samfundet. Vanen er en frygtelig magt i det ondes tjeneste, men den kan blive en magt til at gøre godt. Forældrene står ved selve kildens udspring, og det er deres opgave at give den det rette løb.SOL 19.1

Forældrene kan lægge grunden til et sundt og lykkeligt liv for deres børn. De kan sende dem hjemmefra med tilstrækkelig moralsk styrke til at overvinde fristelser og med mod og kraft nok til at tage kampen op med livets problemer. De kan hjælpe børnene til at tage en fast beslutning om at leve deres liv til ære for Gud og til velsignelse for verden. De kan lede børnene ind på stier, som gennem solskin og skygge vil føre dem til de herlige boliger hinsides.SOL 19.2

Hjemmets mission angår ikke blot hjemmets egne medlemmer. Det kristne hjem skal være en anskuelsesundervisning og være med til at kaste glans over de sande livsprincipper. Et sådant forbillede vil være en kraft til det gode i verden. Den indflydelse, som udgår fra et godt hjem, virker kraftigere på mennesker end nogen prædiken. De unge, der drager ud fra et sådant hjem, bringer hjemmets principper med sig omkring. Derved lærer andre familier også de ædle livsprincipper at kende, og følgen bliver en højnende indflydelse på hele samfundet.SOL 19.3

Hjemmet kan også gøres til en velsignelse for andre end dets egne medlemmer. Når vi holder selskab, bør vi ikke tage hensyn til, hvad der er skik og brug. Vi bør lære af Kristi Ånd og af hans ord.SOL 19.4

“Når du beder gæster til middag eller aften,” siger Kristus, “så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de måske skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, krøblinge, lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.” Luk. 14, 12-14.SOL 19.5

Det vil ikke koste meget besvær at have sådanne gæster. Det er ikke påkrævet med meget arbejde og store anretninger for deres skyld. Det er ikke nødvendigt at gøre nogen anstrengelse for at brillere. Et varmt, hjerteligt velkommen, en plads ved jeres arne eller jeres bord og en indbydelse til at deltage i familieandagten vil være som et glimt af himmelen for mange af dem.SOL 20.1

Vor venlighed og opmærksomhed bør nå længere end til hjemmets egne medlemmer. De mennesker, som vil gøre deres hjem til en velsignelse for andre, kan finde dyrebare anledninger. Der ligger en vidunderlig magt i at komme sammen med andre mennesker. Hvis vi vil, kan vi bruge denne magt til at hjælpe dem, som er omkring os.SOL 20.2

Vore hjem bør være et tilflugtssted for de fristede unge. Mange af de unge står på skillevejen. Enhver indflydelse og ethvert indtryk er bestemmende for deres valg, hvoraf deres skæbne både her og hinsides afhænger. De lokkes af det onde. Det ondes arnesteder gøres lyse og tiltrækkende. Der byder man alle, som kommer, velkommen. Overalt omkring os findes unge mennesker, som intet hjem har, eller som ikke finder hjælp og vejledning i deres hjem. Disse unge rives med af det onde. De går til grunde lige ved vor egen dør.SOL 20.3

Disse unge trænger til en hjælpende hånd. Jævne, venlige ord og små, ærlige opmærksomheder vil forjage de fristelsens skyer, der samler sig omkring deres sjæl. En ægte, himmelfødt medfølelse kan åbne døren til et hjerte, som trænger til Kristi ords vellugt og til berøring med hans kærligheds ånd. Hvis vi ville vise de unge interesse, byde dem hjem og opmuntre og hjælpe dem, ville mange af dem med glæde begynde at vandre på den vej, som forer opad.SOL 20.4

Livet hernede er kort. Vi lever kun een gang her i verden. Lad os gøre det mest mulige ud af livet, medens vi har det. Vi behøver hverken rigdom eller en høj stilling for at kunne udfore den gerning, vi er kaldet til. Der kræves heller ikke stor dygtighed. Det, der behøves, er en venlig, selvopofrende ånd og en fast beslutning. Hvis man stadig holder en lampe tændt, kan man ved hjælp af den tænde andre lamper, uanset hvor lille den er. Vor indflydelse rækker måske ikke langt, og det er muligt, at vi kun har små evner og få anledninger og muligheder. Men hvis vi trofast benytter de anledninger, vi har i vort hjem, giver det os vidunderlige muligheder. Hvis vi vil åbne vore hjerter og vore hjem for de guddommelige livsprincipper, vil vi blive kanaler, som den livgivende kraft kan strømme igennem. Fra vore hjem vil der flyde en lægende kilde, som fører liv, skønhed og frugtbarhed med til steder, hvor der nu er goldt og øde.SOL 21.1

Alt, hvad forældrene gør, sætter sit præg på børnenes fremtid. Tid og penge, som anvendes udelukkende til udvortes pynt og til at tilfredsstille en forvænt appetit, vækker den samme forfængelighed og det samme begær hos børnene. Undertiden klager moderen over, at hun er så optaget, at hun slet ikke kan få tid til at tage sig af de små og opdrage dem, og at hun ikke har tid til at vise dem den sympati, som hun burde, i deres skuffelser og prøver. For de små længes efter sympati og medfølelse, og hvis de ikke finder den hos forældrene, søger de den på steder, hvor der er fare for, at deres sind og karakter skal tage skade. Som grenen bøjes, vokser træet. Når børnene vokser op, vil frugten af en sådan forsømmelse vise sig i form af stolthed og dårlig moral. Forældrene irettesætter børnene for disse fejl, men er blinde for den kendsgerning, at de kun høster frugten af det, de selv har sået.SOL 21.2

Forældre, tag fat på livsopgaven og tænk nøje over den hellige pligt, der påhviler jer. Familiens fremtidige lykke og samfundets velfærd afhænger stort set af den fysiske og moralske opdragelse, børnene får i de allerførste leveår. Dersom mødrene lod tøjet være enkelt og net, uden unødvendig pynt, ville de få mere tid til at gøre noget for børnene, så de kunne blive lydige og lykkelige.SOL 22.1

Vær ikke for hurtig til at overlade børnene til andre. Forældrene selv er de bedste lærere for børnene i de første år, og i den tid skulle skolestuen være Guds frie natur, mellem blomster og fugle, og med naturen selv som den store lærebog. Det, børnene lærer under sådanne omgivelser, glemmer de ikke så let.SOL 22.2

Mødrene af i dag bygger samfundet af i morgen. Hvor vigtigt er det derfor ikke, at børnene får en sådan opdragelse, at de vil være i stand til at modstå de fristelser, der møder dem alle vegne senere i livet.SOL 22.3

Lad hjemmet være et sted, hvor glæde, høflighed og kærlighed råder, så vil det for børnene være det mest tiltrækkende sted på jorden.SOL 22.4