KAPITEL 20—LIDT OM DE SYGES PLEJE

De, der plejer syge mennesker, bør forstå betydningen af at tage omhyggeligt hensyn til sundhedslovene. Ingen steder er det vigtigere at være lydig mod disse love end i sygeværelset. Intet andet sted afhænger så meget af et samvittighedsfuldt arbejde i stort som i småt. I alvorlige sygdomstilfælde kan en lille forsømmelse, en lille uopmærksomhed over for en patients særlige behov eller farer, over for tegn på frygt, uro eller pirrelighed, ja, blot mangel på medfølelse, få den vægtskål, hvor liv og død afgøres, til at svinge og føre en patient, der ellers kunne være reddet, til graven.SOL 142.1

Sygeplejerskens dygtighed afhænger for en stor del af hendes fysiske sundhed. Jo bedre helbredstilstanden er, desto bedre vil hun kunne tåle anstrengelsen ved at pleje de syge, og med desto bedre resultat vil hun kunne udfore sine pligter. De, der plejer syge, bør særlig tage hensyn til kosten, til renlighed, frisk luft og motion. En lignende forsigtighedsregel fra de pårørendes side vil også sætte dem i stand til at bære den ekstra byrde, der pålægges dem, og hjælpe dem at undgå sygdom.SOL 142.2

Når det drejer sig om et alvorligt sygdomstilfælde, der kræver tilsyn både nat og dag, bor arbejdet fordeles mellem mindst to dygtige sygeplejersker, således at de begge får anledning til at hvile sig og at komme ud i frisk luft. Dette er navnlig af betydning i tilfælde, hvor det er vanskeligt at skaffe rigelig frisk luft i sygeværelset. Fordi folk ikke altid forstår betydningen af frisk luft, er ventilationen undertiden dårlig, således at patientens og syge-plejerskens liv bringes i fare.SOL 142.3

Hvis man tager de nødvendige forholdsregler, er der ingen grund til at frygte for at blive angrebet af sygdomme, som ikke er smitsomme. Man bor sørge for, at ens livsvaner er rigtige, og at luften i sygeværelset ved renlighed og tilstrækkelig ventilation holdes fri for giftige stoffer. Under sådanne forhold er der langt større sandsynlighed for, at den syge vil komme sig, og i de fleste tilfælde vil hverken sygeplejersken eller familiens medlemmer pådrage sig sygdommen.SOL 143.1

For at den syge kan få de gunstigste betingelser for helbredelse, bor sygeværelset være stort, lyst og hyggeligt med adgang til grundig udluftning. Til sygeværelse bør man vælge det værelse i lejligheden, som bedst opfylder disse krav. Ofte er det vanskeligt at skaffe god ventilation, fordi mange huse slet ikke er indrettet med dette for øje. Der bør imidlertid gøres enhver mulig anstrengelse for at indrette sygeværelset på en sådan måde, at det nat og dag kan gennemstrømmes af frisk luft.SOL 143.2

Så vidt muligt bør der vedligeholdes en jævn temperatur i sygeværelset. Der bør holdes øje med termometret. De, som skal pleje syge, og som ofte berøves deres søvn eller vækkes om natten for at tilse patienten, kommer let til at fryse og kan derfor ikke afgøre, om temperaturen er, som den skal være.SOL 143.3

Omsorgen for patientens kost er en vigtig del af sygeplejerskens gerning. Man bør ikke lade den syge afkræftes af mangel på næring, og de svækkede fordøjelsesorganer bør heller ikke overanstrenges. Man bør med omhu sørge for, at maden tilberedes og serveres på en sådan måde, at den bliver velsmagende, men føden må nøje tilpasses patientens behov, både hvad mængde og art angår. Særlig i rekonvalescenstiden, medens appetitten er glubende, men fordøjelsesorganerne endnu ikke har genvundet deres styrke, kan en fejlagtig diæt få skadelige følger.SOL 143.4

Sygeplejersker og alle, der færdes i sygeværelset, bør være glade, rolige og selvbeherskede. Alt jag og enhver uro eller forvirring bor undgås. Døre skal åbnes og lukkes forsigtigt, og hele familien bor forholde sig stille. I tilfælde af feber bør der vises særlig forsigtighed, når krisen indtræder, og feberen aftager. Stadig vågen er da ofte nødvendig. Ukyndighed, forglemmelse og ligegyldighed har forårsaget døden hos mange mennesker, som kunne have levet videre, hvis de havde fået den rette pleje af forstandige, ansvarsbevidste sygeplejersker.SOL 144.1

Mange sygebesøg skyldes en forkert opfattelse af venlighed og høflighed mod den syge. De, som er meget syge, bør ikke modtage besøg. Anstrengelsen, som er forbundet hermed, trætter patienten på et tidspunkt, da han mest trænger til ro og uforstyrret hvile.SOL 144.2

For en rekonvalescent eller en patient, der lider af en kronisk sygdom, er det tit en glæde og hjælp at vide, at andre har ham i venlig erindring. Men det kan man vise vedkommende ved at sende ham et deltagende brev eller en lille gave. Dette rummer ingen fare og vil gøre mere gavn end et personligt besøg.SOL 144.3