KAPITEL 3—HEMMELIGHEDEN VED ET LYKKELIGT ÆGTESKAB

Han, som førte Eva hen til Adam, for at hun skulle være en medhjælp for ham, udførte sit første mirakel ved et bryllup. Kri- stus begyndte sin offentlige virksomhed i festsalen, hvor venner og slægtninge glædede sig sammen. Derved godkendte han ægteskabet og anerkendte det som en forordning, han selv havde indstiftet. Det var hans plan, at mænd og kvinder skulle forenes i den hellige ægtestand og stifte familier, hvis medlemmer skulle krones med hæder og blive anerkendt som medlemmer af familien oventil.SOL 23.1

Kristus ærede også ægteskabet ved at gøre det til et symbol på foreningen mellem ham og hans genløste. Han er selv brudgommen, menigheden er bruden, hans udvalgte, om hvem han siger: “Du er fuldendt fager, min veninde, og uden lyde.” Højsangen 4, 7.SOL 23.2

“Kristus elskede menigheden og hengav sig selv for den, for at han kunne hellige den, idet han rensede den, ... for at den måtte være hellig og ulastelig. På samme måde bør mændene elske deres hustruer.” Ef. 5, 25-28.SOL 23.3

Familiebåndet er det inderligste, det ømmeste og det helligste af alle jordiske bånd. Det var meningen, det skulle være en velsignelse for menneskeslægten. Det er også en velsignelse, når ægtepagten indgås med forstand, i Gudsfrygt og med tilbørlig hensyntagen til de ansvar, det medfører.SOL 23.4

De, der agter at indgå ægteskab, bør tænke på, hvilken karakter og indflydelse det hjem får, som de vil grundlægge. Når de bliver forældre, bliver der betroet dem et helligt hverv. Deres børns velfærd i denne verden og deres lykke i den kommende afhænger for en stor del af forældrene. De bestemmer i stor udstrækning, hvilket præg de små skal få både fysisk og moralsk. Desuden afhænger samfundets tilstand af hjemmets karakter. Den enkelte families indflydelse er et lod, som får vægtskålen til at gå op eller ned.SOL 24.1

Valget af livsledsager bør ske under hensyntagen til, hvad der vil gavne både forældre og børn bedst legemligt, sjæleligt og åndeligt. Man bør tænke på, hvorledes både forældre og børn kan blive til størst velsignelse for deres medmennesker og til ære for Skaberen.SOL 24.2

Før unge mænd og kvinder påtager sig det ansvar, ægteskabet medfører, bør de have så megen erfaring i det praktiske liv, at de er egnede til at påtage sig de pligter og byrder, som følger med. Tidlige ægteskaber er ikke tilrådelige. Et så vigtigt anliggende som indgåelse af ægteskab med dets vidtrækkende følger må man ikke forhaste sig med. Der bør gå tilstrækkelig forberedelse forud, og det er vigtigt at vente, til begge parter har opnået både sjælelig og fysisk modenhed.SOL 24.3

Ingen af parterne er måske i besiddelse af jordisk rigdom, men de bør eje den langt større velsignelse, som hedder sundhed. I de fleste tilfælde bør aldersforskellen ikke være for stor, da det kan få skadelige følger for den yngstes helbred. Det går også ofte ud over børnenes fysiske og sjælelige styrke. En gammel fader eller moder kan ikke yde dem den omhu og det kammeratskab, de trænger til som unge, og desuden er der mulighed for, at døden berøver dem en af forældrene netop på en tid, da de har mest brug for kærlighed og vejledning.SOL 24.4

Kun i pagt med Kristus kan en ægteskabsforbindelse indgås på et trygt grundlag. Den menneskelige kærlighed må næres af den guddommelige. Kun hvor Kristus hersker, kan der være dyb og uegennyttig hengivenhed.SOL 25.1

Kærlighed er en dyrebar gave, som vi får fra Jesus. Ren og hellig hengivenhed er ikke en følelse, men et princip. Når ægte kærlighed er drivfjederen i et menneskes liv, er dette menneske hverken urimeligt eller blindt. Undervist af den Helligånd elsker det Gud over alt og sin næste som sig selv.SOL 25.2

De, som tænker på at indgå ægteskab, bor veje enhver følelse og lægge mærke til udviklingen af ethvert karaktertræk hos den, de ønsker at dele skæbne med. Ethvert skridt, som foretages med ægteskab for øje, bør være kendetegnet af ærbarhed, enkelhed, oprigtighed og et alvorligt ønske om at behage og ære Gud. Ægteskabet sætter sit præg på livet både i denne verden og i den kom mende. En oprigtig kristen vil ikke lægge nogen planer, som Gud ikke kan godkende.SOL 25.3

Hvis du har haft den velsignelse at have gudfrygtige forældre, så bed dem om råd. Fortæl dem dine forhåbninger og planer og lyt til de råd, de giver på grundlag af deres egen livserfaring. Det vil spare dig for megen hjertesorg. Men gør fremfor alt Kristus til din rådgiver. Læs flittigt i hans ord under bon.SOL 25.4

Under en sådan vejledning bør den unge kvinde se efter, om den mand, hun ønsker til livsledsager, har rene, mandige karaktertræk, om han er flittig, fremadstræbende og ærlig, og om han elsker og frygter Gud. Når den unge mand skal søge at finde en til at stå ved sin side, bør han vælge en, som er skikket til at bære sin del af livets byrder, som er i stand til at øve en forædlende indflydelse over ham og gøre ham lykkelig med sin kærlighed.SOL 25.5

“En forstandig hustru er fra Herren.” “Hendes husbonds hjerte stoler på hende. . . . Hun gør ham godt og intet ondt alle sine levedage. Hun åbner munden med visdom, med mild vejledning på tungen. Hun våger over husets gænge og spiser ej ladheds brød. Hendes sønner står frem og giver hende pris, hendes husbond synger hendes lov: Mange duelige kvinder findes, men du står over dem alle”. Den, som finder en sådan hustru, “fandt lykken og modtog nåde fra Herren.” Ord. 19, 14; 31, 11. 12. 26-29; 18, 22.SOL 25.6

Selv om der er blevet udvist stor forsigtighed og megen klogskab ved ægteskabets indgåelse, er de færreste ægtepar dog forenede fuldstændigt lige efter vielsen. Deres virkelige forening i ægteskabet sker først i løbet af de kommende år.SOL 26.1

Efterhånden som livets sorger og bekymringer møder de nygifte, forsvinder det romantiske skær, som fantasien ofte forlener ægteskabet med. Mand og hustru lærer hinandens karaktertræk grundigere at kende, end de tidligere har haft anledning til. Dette er den mest kritiske periode i deres erfaring. Hele deres fremtidige lykke i livet afhænger af, om de nu bærer sig rigtigt ad. Ofte finder de svagheder og mangler hos hinanden, som de ikke kendte til. Men de hjerter, som er knyttet sammen i kærlighed, vil også opdage fortrinlige egenskaber, som hidtil var ukendte. Man bør hellere stræbe efter at finde de gode sider hos sine medmennesker end deres mangler. Det er ofte vor egen holdning og den atmosfære, vi omgiver os selv med, som bestemmer, hvad vi vil få at se hos en anden.SOL 26.2

Mange betragter det som et tegn på svaghed at give udtryk for deres kærlighed og støder derfor andre bort ved deres tilbage-holdenhed. Ved en sådan indstilling kan sympatien ikke komme til udfoldelse. Når man til stadighed undertrykker tilbøjeligheden til at være omgængelig og venlig, forsvinder den, og hjertet bliver øde og koldt. Vi bør vogte os for en sådan indstilling. Kærligheden kan ikke i det lange løb holdes ved lige, hvis den ikke får lov at komme til udfoldelse. Man bør ikke lade sin livsledsagers hjerte vansmægte af mangel på venlighed og sympati.SOL 26.3

Selv om der måske opstår vanskeligheder, misforståelser og skuffelser i ægteskabet, bor hverken manden eller hustruen nære den tanke, at det er en fejltagelse, at de er blevet gift. De bør bestræbe sig på at være så meget for hinanden som muligt og vise hinanden opmærksomheder som i begyndelsen af deres ægteskab. Den ene bør på enhver mulig måde opmuntre den anden til at kæmpe livets kampe. Ægtefællerne bør bestræbe sig på at gøre hinanden lykkelige. Hvis der fra begge sider vises kærlighed og overbærenhed, vil ægteskabet snarere betegne kærlighedens begyndelse end dens afslutning. Det sande, varme venskab og den kærlighed, der knytter hjerte til hjerte, er en forsmag på himmelens glæder.SOL 27.1

Omkring enhver familie er der en hellig kreds, som ingen bor bryde. Ingen andre har ret til at komme inden for denne kreds. Hverken manden eller hustruen bør lade nogen anden blive gjort delagtig i den fortrolighed, der alene tilhører dem.SOL 27.2

Enhver bør vise kærlighed i stedet for at forlange den. Fremelsk det gode i dig selv og vær hurtig til at se de gode egenskaber hos din ægtefælle. Det virker i høj grad tilfredsstillende og ansporende på et menneske at vide, at der er nogle, som holder af det. Når der vises mennesker sympati og agtelse, anspores de til at blive bedre mennesker. Selve kærligheden vil tiltage, når den ansporer til at stile højere.SOL 27.3

Hverken manden eller hustruen bør komme til at ligne den anden så meget, at personligheden går tabt. Hver for sig står de i et personligt forhold til Gud. Hver for sig bør de spørge ham: “Hvad er rigtigt ?” “Hvad er urigtigt?” “Hvorledes kan jeg bedst opfylde hensigten med livet?” Lad jeres kærligheds rigdom strømme ham i møde, som gav sit liv for jer. Gør Kristus til den første, den sidste og den bedste i alle forhold. Efterhånden som jeres kærlighed til ham bliver dybere og stærkere, vil jeres indbyrdes kærlighed også forædles og blive dybere.SOL 27.4

Mand og hustru bør lægge den samme ånd for dagen over for hinanden, som Kristus viste over for os. “Vandre i kærlighed, ligesom også Kristus elskede jer.” “Ligesom kirken (menigheden) underordner sig under Kristus, skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alt. I mænd! elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den.” Ef. 5, 2. 24. 25.SOL 28.1

Ingen af ægtefællerne bør søge at herske over den anden. Prøv ikke at tvinge den anden til at give efter for dine ønsker. Hvis I gør det, kan I ikke samtidig bevare den indbyrdes kærlighed. Vær venlige, tålmodige, overbærende og hensynsfulde. Ved Guds nåde kan I gøre hinanden lykkelige, som I lovede i jeres ægteskabsløfte.SOL 28.2

Glem ikke, at I ikke kan finde lykken ved at holde jer for jer selv og ofre jeres kærlighed på hinanden. Grib enhver anledning til at sprede glæde omkring jer. Husk, at den ægte lykke kun findes i uegennyttig tjeneste for andre.SOL 28.3

Overbærenhed og uegennytte viser sig både i ord og handling hos dem, som lever det nye liv i Kristus. Ved at søge at leve, som han levede, og ved at stræbe efter at vinde sejr over selvet og egenkærligheden, samtidig med at I hjælper andre i deres nød, vil I vinde den ene sejr efter den anden og blive til velsignelse i verden.SOL 28.4

Mænd og kvinder kan godt nå det ideal, Gud har opstillet for dem, hvis de vil lade Kristus være deres hjælper. Hvad menneskers visdom ikke formår, vil hans nåde gøre for dem, som kærligt og tillidsfuldt overgiver sig til ham. Han kan i sit forsyn knytte hjerter sammen med bånd, som er af himmelsk oprindelse. Da vil kærligheden ikke nøjes med at komme til udtryk i blide og smigrende ord og vendinger. På den himmelske væv knyttes der tråde, som er finere, men alligevel stærkere end de tråde, der benyttes på jordiske væve. Dette produkt er ikke et spinkelt net. Det er et stof, som kan tåle at bruges uden at blive slidt. Hjerterne bliver knyttet sammen med en varig kærligheds gyldne bånd.SOL 28.5