VED SIT EGET EKSEMPEL LÆRTE JESUS OS FLID 9. JUNI

“Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til.” Præd. 9, 10.KA 171.1

I en almindelig arbejders tarvelige dragt vandrede han i den lille bys gader, når han gik til eller fra sit beskedne arbejde. Han benyttede ikke sin guddomsmagt til at mindske byrderne eller til at lette arbejdet.KA 171.2

Medens Jesus arbejdede som barn og ung mand, udvikledes hans sjæl og legeme. Han brugte ikke sine legemlige kræfter hensynsløst, men på en sådan måde, at han bevarede dem sunde, så han kunne udrette det bedste arbejde i alle retninger. Han ville ikke yde noget mangelfuldt, heller ikke når det angik behandlingen af værktøj. Han var en fuldendt dygtig arbejder, og hans karakter var også fuldendt. Ved sit eget eksempel lærte han os, at det er vor pligt at være flittige, at vort arbejde bør udføres med akkuratesse og omtanke, og at et sådant arbejde er ære værd. Den opøvelse, som lærer hænderne at gøre et nyttigt arbejde og træner de unge til at bære deres del af livets byrder, giver fysiske kræfter og virker udviklende på alle evner. Alle burde skaffe sig noget at gøre, som kan være til gavn for dem selv og til hjælp for andre. Gud indstiftede arbejdet som en velsignelse, og kun den, der arbejder flittigt, finder livets sande ære og glæde. Guds velbehag hviler med kærlig beskyttelse over børn og unge, der med glæde påtager sig deres del af pligterne i hjemmet, og som deler faders og moders byrder med dem. Den slags børn vil blive nyttige medlemmer af samfundet, når de forlader hjemmet.KA 171.3

Under hele sit liv på Jorden var Jesus en alvorlig og ihærdig arbejder. Han forventede meget; derfor gav han sig i kast med meget... . Jesus veg ikke tilbage for omsorg og ansvar.. . . Den handlekraft og energi, den fasthed og styrke i karakteren, som åbenbarede sig i Kristus, skal også udfolde sig i os gennem den samme opøvelse, som han selv gennemgik. Og den nåde, som han modtog, gælder også for os.. . .KA 171.4

Jesus bragte glæde og hensynstagen med sig i sit arbejde. Det kræver megen tålmodighed og åndelighed at føre Bibelens religion med sig i det daglige liv og på sit arbejdssted, at tåle presset af verdslige beskæftigelser og bevare sit blik rettet mod at søge Guds ære. Her er det, at Kristus kan hjælpe os. Han var aldrig så opfyldt af denne verdens bekymringer, at han ikke havde tid eller tanke for det himmelske. Tit gav han udtryk for sit hjertes glæde ved at synge salmer og åndelige sange. De, som boede i Nazaret, hørte ham ofte hæve sin røst til lovprisning og tak til Gud. Han følte fællesskabet med Himmelen gennem sin sang, og når hans kammerater klagede over træthed på grund af arbejdet, opmuntrede han dem ved de skønne toner, der lød fra hans læber. Hans lovsang syntes at bortjage de onde engle og ligesom røgelse fylde rummet med duft. Hans tilhøreres tanker blev ført bort fra deres jordiske landflygtighed til det himmelske hjem.^{16Den store Mester, s. 43. 44.}KA 171.5