MENNESKER REDDET FRA SATANS MAGT, 8. AUGUST

“Men Herren sagde til Satan: ‘Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden? ‘” Zak. 3, 2.KA 233.3

Kristus bryder Satans magt over menneskeslægten gennem frelsesplanen og befrier sjæle fra hans vold. Ærkeforførerens totale had og ondskab vækkes, når han ser det synlige bevis på Kristi overmagt, og med djævelsk list og styrke arbejder han for at fravriste ham den rest blandt menneskenes børn, som har taget imod hans frelse.KA 233.4

Han fører mennesker ind i skepticisme, og får dem til at tabe tilliden til Gud og til at skille sig fra hans kærlighed. Han frister dem til at bryde hans lov, og gør da krav på dem som sine fanger og bestrider Kristi ret til at tage dem fra ham. Han ved, at de, som alvorligt søger Gud om tilgivelse og nåde, vil få den; derfor fremholder han deres synder for at gøre dem modløse. Han søger stadig at komme dem til livs, der forsøger at adlyde Gud. Selv deres bedste og mest antagelige tjenester søger han at fremstille som fordærvede. Ved utallige anslag af den snedigste og mest grusomme art søger han at sikre sig deres fordømmelse. Menneskene kan ikke selv imødegå disse anklager. I deres syndbesmittede klæder står de overfor Gud og bekender deres brøde.KA 234.1

Men Jesus, vor talsmand, fremlægger et virkningsfuldt forsvar for alle dem, der ved omvendelse og tro har overgivet sig selv i hans varetægt. Han fører deres sag og overvinder deres anklager med korsets mægtige argumenter. Hans fuldkomne lydighed mod Guds lov lige indtil døden på korset, har givet ham al magt i Himmelen og på Jorden, og han gør fordring på Faderens barmhjertighed og tilgivelse for skyldige mennesker. Til sit folks anklager siger han: “‘Herren true dig, Satan!’ Disse er købte med mit blod, brande, der er reddet ud af ilden.” Samtidig får de, der stoler på ham, denne trøstefulde forsikring: “Se, jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på.”KA 234.2

Alle, der har iført sig Kristi retfærdigheds klædning, står som hans udvalgte, sande og trofaste. Satan har ingen magt til at rive dem ud af Kristi hånd. Kristus vil ikke tillade, at et eneste menneske, som i anger og tro har søgt beskyttelse hos ham, kommer ind under fjendens magt. Han har givet sit ord til pant i løftet: “Lad ham gribe min styrke, for at han kan slutte fred med mig, og han skal slutte fred med mig.” Løftet, som blev givet til Josua, er givet til alle: “Hvis du. . . holder mine forskrifter,” giver jeg dig “gang og sæde blandt dem, som står her.” Selv her i verden vil de have engle fra Gud ved hver side, og til sidst vil de stå blandt englene, som omgiver Guds trone.... Vi kan ikke forsvare os mod Satans anklager. Kristus alene kan fremlægge et virkningsfuldt forsvar for os. Han forstår at bringe anklageren til tavshed med argumenter, som ikke bygger på vor fortjeneste, men på hans.^{10Testimonies, bind 5, s. 470-472.}KA 234.3