NOVEMBER

JESUS VOR TALSMAND, 1. NOVEMBER

“Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.” 1 Joh. 2,1.KA 321.1

Jesus er vor advokat, vor ypperstepræst, vor talsmand. Vor stilling er som israelitternes på forsoningsdagen. Når ypperstepræsten gik ind i det allerhelligste, som er et symbol på det sted, hvor vor ypperstepræst nu fører vor sag, og stænkede soningsblodet på nådestolen, blev der ikke bragt soningsofre udenfor. Mens præsten gik i forbøn hos Gud, skulle hvert hjerte være bøjet i anger og bøn om syndernes forladelse.KA 321.2

Forbilledet mødte modbilledet i Kristi død, da Lammet blev slagtet for verdens synd. Vor store ypperstepræst bragte det eneste offer, som har værdi for vor frelse. Hans eget offer på korset var en fuldkommen soning for folkets synder. Nu står vi i forgården i forventning om det salige håb, vor Herres og Frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst. Der skal ikke ofres udenfor, for den store ypperstepræst udfører sin gerning i det allerhelligste. Kristus er ikke afhængig af noget menneskes fortjeneste eller forbøn, når han som vor advokat fører vor sag. Det er kun ham, der er syndoffer og bærer synden. Man skal kun bede til ham og bekende sin synd for ham, som én gang for alle er gået ind i det allerhelligste. Han kan helt og fuldt frelse alle, som kommer til ham i tro, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for os. . . .KA 321.3

Selv den mest begavede kan ikke fatte Gud, og den mest veltalende tunge kan ikke beskrive ham. . . . Mennesket har kun én advokat, én talsmand, som er i stand til at forlade overtrædelser. Bør vore hjerter ikke fyldes med taknemmelighed til ham, der gav Jesus som en soning for vore synder? Overvej, hvilken kærlighed Faderen har vist os og givet til kende for os. Vi kan ikke måle denne kærlighed, for der findes ingen målestok. Kan vi måle det uendelige? Vi kan kun pege på Golgata, på Lammet, som blev slagtet fra verdens grundvold blev lagt.. . .KA 321.4

Der er ingen mellemmand mellem synderen og Kristus.. . . Kristus er selv vor advokat. Alt, hvad Faderen er for sin Søn, er han for dem, som hans Søn repræsenterede som menneske. Kristus virkede som Faderens repræsentant i alt, hvad han gjorde. Han levede som vor stedfortræder og garant. Han arbejdede, som han ville, at hans efterfølgere skulle arbejde. De skal være uselviske og værdsætte hvert menneske, som han led og døde for.^{1Signe of the Times, 28. juni 1899.}KA 321.5