VI LEVER PÅ DEN STORE FORSONINGSDAG, 12. NOVEMBER

“På den tiende dag i samme syvende måned falder forsoningsdagen; da skal I holde højtidsstævne, faste og bringe Herren ildofre.” 3 Mos. 23, 27.KA 332.1

Vi lever på den store forsoningsdag nu. Mens ypperstepræsten skaffede Israel soning i den forbilledlige tjeneste, skulle hele folket ydmyge deres sjæle ved at omvende sig fra synden og ydmyge sig for Herren for ikke at blive udryddet. På samme måde bør alle, der ønsker, at deres navn skal blive stående i livets bog, benytte de få dage, som er tilbage af nådetiden, til at ydmyge deres sjæle over for Gud ved at sørge over synden og angre af hele deres hjerte. Der skal en dybtgående, samvittighedsfuld hjerteransagelse til. Den letsindighed og overfladiskhed, som findes hos så mange bekendende kristne, skal bekæmpes. De mennesker, der virkelig vil undertvinge de onde tilbøjeligheder, som kæmper om overtaget, har en hård kamp foran sig. Hver enkelt må berede sig personligt. Vi frelses ikke gruppevis. Det ene menneskes renhed og gudhengivenhed kan ikke afhjælpe et andet menneskes mangel på disse egenskaber. Skønt alle fol-keslag skal fremstilles for Guds domstol, vil han gennemgå hvert enkelt menneskes sag så nøje og grundigt, som om der ikke levede andre på Jorden. Hver enkelt skal igennem prøven og være uden plet eller rynke eller noget sådant.KA 332.2

De begivenheder, som er knyttet til forsoningstjenestens afslutning, er meget højtidelige, og der står store interesser på spil. Der afsiges dom i den himmelske helligdom nu. Denne domstol har arbejdet i mange år. Snart — ingen ved hvor snart — vil den gå i gang med at behandle de levendes sag. Vort levned vil blive gennemgået i Guds ærefrygtindgydende nærværelse. Det er mere påkrævet nu end nogen sinde, at hvert eneste menneske giver agt på Frelserens formaning: “Pas på, vær årvågne! thi I ved ikke, når tiden er der.” “Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig.”KA 332.3

Når den undersøgende retshandling er til ende, er alles skæbne afgjort til liv eller død. Nådetiden afsluttes, ganske kort før Herren kommer på himmelens skyer. Kristus siger i Åbenbaringen med henblik på denne tid: “Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, og lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt. Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er.^{14Den store Strid, s. 433. 434.}KA 332.4

I den forbilledlige tjeneste kom ypperstepræsten ud og velsignede menigheden, når han havde skaffet Israel soning. Kristus kommer også frem, når han har afsluttet sin midlertjeneste, “ikke for at bære synden, men til frelse”, for at velsigne sit ventende folk og skænke dem evigt liv.^{15Den store Strid, s. 429.}KA 333.1