Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

KRISTUS ALENE

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    HOLD DIG NÆR TIL JESUS, 15. NOVEMBER

    “Så lad os da kende, jage efter at kende Herren! Som morgenrøden er hans opgang vis.” Hos. 6, 3.KA 335.1

    Når Satan fortæller dig, at dine synder forhindrer dig i at forvente store sejre i Herren, så fortæl ham, at Bibelen lærer, at de, der har fået mest tilgivet, elsker mest. Prøv ikke at gøre din skyld mindre ved at undskylde din synd. Du kan ikke komme Gud nær ved tro, uden at du indser din syndighed. Så kan du gribe løfterne og med urokkelig tro gøre fordring på en del af det uendelige offer, som er tilvejebragt for menneskeslægten. Hold dig nær til Jesus, så vil hans store, kærlige hjerte drage dig til sig.KA 335.2

    Jeg kan ikke udholde den tanke, at nogen skal gå bort. .. uden at deres tro er blevet styrket.. . . Ethvert skridt fremad må være et skridt i tro. Hvis de har religiøs erfaring, der er rig på tro, kan én forfølge tusind, og to kan slå ti tusind på flugt. Men alle deres talenter og al den kløgt og veltalenhed, som de kan tilegne sig, har ingen betydning, hvis de ikke er helliget til Gud.. . .KA 335.3

    Apostlen Paulus ønskede, at hans brødre måtte blive trøstet ved den trøst, han selv var blevet trøstet med. Den kristne linder en stadig trøst og styrke i Jesus.. . .KA 335.4

    Lad os først og fremmest tænke på Guds ære. Lad os ikke tillade noget at afbryde forbindelsen mellem os og ham. Hvis vi “jager efter at kende Herren”, vil vi erfare, at “som morgenrøden er hans opgang vis. Da kommer han til os som regn, som vårregn, der væder jorden”. Hvis vi får del i guddommelig natur, vil vi genspejle vor guddommelige Herres billede i vort liv og vor karakter. Vi må ikke tøve med at søge at opnå denne fuldkomne karakter. Vi skal ikke forholde os passivt og regne med, at andre vil gøre arbejdet for os. “Enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.” Vi skal samarbejde med Gud. Vi skal i ydmyghed og oprigtighed arbejde på vor frelse med frygt og bæven. Da vil tro, håb og kærlighed bo i vort hjerte og give os en forsmag på den belønning, som venter den, der sejrer.KA 335.5

    En ubarmhjertig og målbevidst fjende har beredt sine rænker for enhver sjæl, der ikke er forberedt på prøvelser og beskyttet af stadig bøn og en levende tro. Vi kan hverken enkeltvis eller i fællesskab sikre os imod hans stadige snigløb. Men i Jesu kraft kan enhver fristelse og enhver fjendtlig indflydelse, enten den er åbenlys eller skjult, afvises med godt resultat. Kom i hu, at “jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge”. Derfor “vær ædru og våg”!18Historical Sketches, s. 135.136.KA 335.6

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents