AL SANDHED STEMMER OVERENS, 15. FEBRUAR

“Herren er Himmelens skaber. ... Giv Herren hans navns aere.”1 Krøn. 16, 26-29.KA 53.1

Nogle mennesker tror, at de gennem videnskaben har opdaget vidunderlige ting. De citerer lærde mænds meninger, som om de var ufejlbare, og de fremlægger videnskabelige resultater som sandheder, der ikke kan omstødes. Guds ord, der er som en lygte for den trætte vandrers fod, regnes som upålideligt efter den videnskabelige målestok. Den videnskabelige forskning, som disse mennesker tog del i, viste sig at være en snare for dem. Den har sløvet deres sind, så de er blevet skeptiske. De kender magtens sødme, men i stedet for at se hen til kilden for al visdom, triumferer de over den smule kundskab, de har opdaget. De har ophøjet menneskets visdom i modsætning til den store og mægtige Guds visdom, så de ud-fordrer ham til en direkte konfrontation.KA 53.2

Gud har ladet et hav af lys skinne på opdagelsesmuligheder i den videnskabelige og kunstneriske verden, men når selvbestaltede videnskabsmænd forelæser og skriver om disse emner fra en menneskelig synsvinkel, kommer de helt sikkert til forkerte konklusioner. Hvis de største tænkere ikke får vejledning fra Guds ord i deres forskning, forvildes de i deres forsøg på at undersøge forholdet mellem videnskab og åbenbaring. Skaberen og hans værk er uden for deres forståelses rækkevidde, og fordi de ikke kan forklare disse ting ud fra naturens love, regner de Bibelens beretning for upålidelig. De, som tvivler på Det gamle og Det nye Testamentes historiske pålidelighed, føres et skridt videre og tvivler på Guds eksistens. Når de da har løsrevet sig fra deres anker, driver de omkring mellem vantroens klippeskær. Moses skrev under Guds Ands vejledning, og en korrekt geologisk teori vil aldrig påvise opdagelser, der ikke er i overensstemmelse med hans udtalelser. Den idé, som mange falder for, at Gud ikke skabte grundstoffet, da verden blev til, begrænser magten hos Israels Hellige.KA 53.3

Mange tvivler på Guds eksistens og tilskriver naturens kræfter uendelig magt, fordi de ikke er i stand til at måle Skaberen og hans gerning med deres ufuldstændige kundskab. Disse personer har mistet den enkle tro og fjernet sig langt fra Gud i sind og tanke. Vi må have en sikker tro på det guddommelige i Guds hellige ord. Bibelen må ikke prøves med menneskets forståelse af videnskab, men videnskaben skal prøves med Guds ords ufejlbare standard. Når Bibelen taler om naturlige kendsgerninger, kan videnskaben sammenlignes med det skrevne ord, og den rigtige forståelse vil altid vise, at de harmonerer. Det ene modsiger ikke det andet. Al sandhed, både i naturen og åbenbaringen, stemmer overens.^{44Signs of the Times, 13. marts 1884}KA 53.4