LIGESTILLET MED FADEREN, 4. JANUAR

“Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus: Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ejfor et røvet bytte at være Gud lig.” Fil. 2, 5. 6.KA 9.10

Før sit oprør i Himmelen var Lucifer en højtstående og æret engel, som i værdighed stod næst efter Guds elskede Søn. Hans ansigt udstrålede glæde og var mildt som de andre engles. Panden var høj og bred, og hans ansigt bar præg af dyb viden. Hans skikkelse var fuldkommen; hans holdning ædel og majestætisk. Der var et særligt lys i hans ansigt og hans udstråling var rigere og skønnere end hos nogen anden engel. Dog havde Kristus, Guds elskede Søn, forrang fremfor hele engleskaren. Han var ét med Faderen, før englene blev skabt. Lucifer var misundelig på Kristus, og efterhånden bemægtigede han sig herredømme på områder, som kun hørte Kristus til.KA 10.1

Den mægtige Skaber samlede den himmelske hær for at vise sin Søn en særlig hyldest i englenes påsyn. Sønnen sad på tronen sammen med Faderen, omgivet af den hellige og himmelske engleskare. Faderen gjorde det da klart, at i overensstemmelse med hans egen vilje var Kristus, hans Søn, ligestillet med Faderen, således at Sønnens tilstedeværelse, var lig hans egen. Sønnens ord skulle adlydes på lige fod med Faderens ord. Sønnen havde fuld bemyndigelse til at føre den himmelske hær. Sønnens specielle opgave var at arbejde i forening med Faderen på Jordens og alle dens levende væseners forestående skabelse. Faderens vilje virkeliggøres gennem Sønnen. Derfor udfører Sønnen intet, som ikke er helt i overensstemmelse med Faderen.KA 10.2

Lucifer var misundelig og skinsyg på Jesus Kristus. Dog bøjede han sig også for Jesus sammen med alle englene, da de anerkendte Jesu værdige autoritet og retmæssige herredømme; men hans hjerte var fyldt med misundelse og had....KA 10.3

De loyale og trofaste engle forsøgte at forlige denne mægtige oprørske engel med Skaberens vilje. De forsvarede, at Gud viste Kristus ære, og med kraftige ræsonnementer søgte de at overbevise Lucifer om, at han ikke var mindre æret nu, end før Faderen havde bekendtgjort Sønnens værdighed. De gjorde det klart, at Kristus var Guds Søn. Deres eksistens hørte sammen, før englene blev skabt, og han havde altid stået ved Guds højre hånd. Hans milde, kærlige autoritet var aldrig før draget i tvivl. Han havde ikke givet nogen befaling, som det ikke havde været den himmelske hærskares glæde at udføre. De fremhævede, at Kristi modta-gelse af Faderens særlige æresbevisning i englenes nærvær, ikke fratog Lucifer noget af den ære, han hidtil havde haft. Englene græd. Med iver søgte de at få ham til at give afkald på sin onde tanke og overgive sig til deres Skaber; fordi alt indtil nu havde været fred og harmoni.. . . Men Lucifer ville ikke høre.^{18The Story of Redemption, s. 13-16.}KA 10.4