GØR HAM TIL DIN FORTROLIGE VEN, 25. MARTS

“Jeg kalder jer ikke længere tjenere;... men jer har jeg kaldt venner; thi alt det, jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort jer.” Joh. 15, 15.KA 92.4

Ondskaben hersker i tiden. De sidste dages farer vokser omkring os, og fordi lovløsheden tager overhånd, bliver kærligheden kold hos mange. Dette ville ikke ske, hvis alle kom til Jesus i tro og satte deres lid til ham. Ved at opelske hans ydmyghed og sagtmodighed ville alle kunne opnå fred og hvile og moralsk styrke.KA 92.5

Tidens knaphed benyttes ofte som en tilskyndelse til at søge retfærdigheden og gøre Kristus til vor ven. Dette skulle ikke være det vigtigste motiv, fordi det smager af selviskhed. Er det nødvendigt, at frygten for Herrens dag skal udmales for os for at tvinge os til at handle ret? Sådan burde det ikke være. Jesus er mild og god. Han er fyldt med kærlighed, nåde og medfølelse. Han tilbyder at være vor ven og følge os gennem alle livets ujævne stier. Han siger til os: Jeg er Herren din Gud. Gå sammen med mig, og jeg vil oplyse din sti. Jesus, Himmelens Majestæt, tilbyder at gøre dem til sine ledsagere, som kommer til ham med deres byrder, svagheder og bekymringer. Han vil regne dem som sine børn, og til sidst skænke dem en arv, der har større værdi end kongeriger og en herlighedens krone, langt skønnere end nogen krone, der nogen sinde har prydet en jordisk monarks pande.KA 92.6

Det er vor pligt at elske Jesus som vor Forløser. Han har krav på vor kærlighed, men han indbyder os til at give vort hjerte til ham. Han kalder os til at vandre med ham på ydmyghedens og den sande lydigheds sti. Han indbyder os til at leve et helligt og lykkeligt liv — et liv i fred og hvile, i frihed og kærlighed — og til en rig arv i det fremtidige, udødelige liv. Hvad vil vi vælge—frihed i Kristus, eller trældom og tyranni i Satans tjeneste? . . . Hvis vi vælger at leve med Kristus gennem evighedens uende-lige tider, skal vi så ikke vælge nu at gøre ham til vor fortrolige og kæreste ven, vor bedste og klogeste rådgiver?KA 93.1

Det er vor forret daglig at have en stille, fortrolig og lykkelig vandring med Jesus. Det er ikke foruroligende, om stien skulle føre gennem konflikter og lidelse. Vi kan stadig have den fred, som overgår al forstand, men det koster kamp med mørkets magter, alvorlige livtag med selviskhed og dybt rodfæstet synd. De sejre, der daglig vindes gennem ihærdige, vedholdende anstrengelser for at gøre det gode, vil blive dyrebare gennem Kristus, der elskede os og gav sig selv for os, for at “løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger.” . . . ^{48Tit. 2, 14.}KA 93.2

Den Højestes Søn led korsets skam, for at syndere ikke skulle lide en evig skam og foragt, men løskøbes og krones med evig herlighed.^{49Signs of the Times, 17. marts 1887.}KA 93.3