Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Evangelisering

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Hvordan Profetiens ånd præsenteres.

    Nye troende har en klar forståelse—Eftersom enden nærmer sig og arbejdet, med at bringe verden den sidste advarsel, udvides, bliver det af større vigtighed for dem, der antager den nærværende sandhed, at have en klar forståelse af Vidnesbyrdenes natur og indflydelse, disse vidnesbyrd, som Gud i sit forsyn har knyttet til det tredje engle budskabs værk fra dets allerførste begyndelse.—Vidnesbyrdene bd. 5, s. 654. (1889)Eva 255.2

    Undervisning af Guds nærværende dag—I fordums tid talte Gud til menneskene ved profeters og apostles mund. I disse dage taler han til dem ved sin Ånds vidnesbyrd. Der har aldrig været en tid, da Gud underviste sit folk med større alvor, end han nu underviser dem om sin vilje og om den vej, han ønsker, at de skal følge.—Vidnesbyrdene bd. 5, s. 661. (1889)Eva 256.1

    Ikke så ofte—Prædikanter forsømmer ofte disse vigtige grene af arbejdet—helsereformen, åndelige gaver, systematisk godgørenhed, og Missionsarbejdets store grene. Under deres arbejde kan mange mennesker forstå sandhedens teori, men til tider findes det at der er mange som ikke vil stå Guds prøve. Prædikanter lagde grundlaget, hø, træ og stubbe, som kun vil fortæres af fristelsens ild.—Review and Herald, 12.dec. 1878.Eva 256.2

    Ikke gå i stedet for bibelen—Søster Whites vidnesbyrd bør ikke føres frem til fronten. Guds ord er den ufejlbarlige standard. Vidnesbyrdene skal ikke tage pladsen for ordet. Alle de troende bør være meget omhyggelige med at føre disse spørgsmål forsigtigt frem, og altid stoppe når du har sagt nok. Lad alle afprøve deres standpunkter ud fra skriften og dokumentere alt hvad de påstår som sandhed ud fra Guds åbenbarede ord.—Brev 12, 1890.Eva 256.3

    Vidnesbyrdene er ikke over bibelen—Jo mere vi ser på løfterne i Guds ord, des større bliver de. Jo mere vi praktiserer dem, des dybere vil vor forståelse blive af dem. Vort standpunkt og tro er i bibelen. Og vi skal aldrig ønske at bringe nogen sjæl hen til Vidnesbyrdene frem for bibelen.—Manuskrift 7, 1894.Eva 256.4

    Hensigten med Vidnesbyrdene—Guds ord er tilstrækkeligt til at oplyse det mest omtågede sind og kan forstås af dem, der nærer ønske om at forstå det. Men trods alt dette er der nogle, som foregiver, at de gør Guds ord til deres studium, men som forefindes at leve i åbenbar strid med dets tydeligste lærdomme. For at menneskene skal være uden undskyldning, giver Gud dem derfor tydelige og skarpe vidnesbyrd og leder dem således tilbage til ordet, som de har undladt at følge. Guds ord indeholder en overflod af almindelige principper for dannelsen af rigtige livsvaner og Vidnesbyrdene, både de almindelige og de private, har til hensigt mere særskilt at gøre dem opmærksomme på disse principper.—Vidnesbyrdene bd. 5, s. 663, 664. (1889)Eva 256.5

    Det større og mindre lys—Bibelen får kun lidt opmærksomhed, og Herren har givet et mindre lys til at lede mænd og kvinder til det større lys.—Kolportørevangelisten s. 37. (1902)Eva 257.1

    Illustration: Bringe profetiens ånd—Ældre ____ går ikke ind i nogen strid med modstandere. Han bringer bibelen så klart at det er tydeligt at nogen som er uenig må være det i opposition mod Guds ord.Eva 257.2

    Fredag aften og sabbats formiddag talte han om emnet åndelige gaver, dvælede specielt ved profetiens ånds emne. Dem som var tilstede ved disse prædikener sagde at han behandlede det emne på en klar og kraftfuld måde.—Brev 388, 1906.Eva 257.3

    I sin undervisning viste ældre ___ at profetiens ånd har en vigtig rolle i sandhedsfundamentet. Da han afsluttede sit forkynderarbejde, opfordrede han mig . . . . til at tale til folk.—Brev 400, 1906.Eva 257.4

    Tag tid til at veje beviserne—I det sidste syn fra Battle Creek fik jeg vist at der blev lagt en uforstandig kurs i ___, med hensyn til visionerne for tiden om organisering af menigheden der. Der var nogle i ___ som var Guds børn og alligevel betvivlede visionerne. Andre havde ingen modstand og turde alligevel ikke tage et beslutsomt standpunkt, over for dem. Nogle var skeptiske og de havde en overfladisk grund til at være sådan. De falske visioner og fanatiske ceremonier og de efterfølgende usle frugter, havde en indflydelse på sagen i Wisconsin og gjorde sindene skinsyge på alt der havde navn af visioner. Alt dette burde være taget i betragtning og klogskab vil kunne udøves. Der burde ikke være gjort forsøg på eller arbejde med dem, som aldrig har set de enkelte visioner og som ikke har haft nogen personlig kendskab til virkningen fra visionerne. Disse burde ikke fratages menighedens privilegier og fordele, hvis deres kristne fremgangsmåde ellers er korrekt og de har udviklet en god kristen karakter.Eva 257.5

    Jeg fik vist at nogle kunne tage imod de offentliggjorte visioner og bedømme træet på dets frugter. Andre er som den tvivlende Thomas; de kan ikke tro de udgivne Vidnesbyrd, ejheller tage imod beviset i andres vidnesbyrd; men må se og få beviset for dem selv. Disse må ikke sættes til side, men der burde udøves stor tålmodighed og broderkærlighed mod dem indtil de finder deres standpunkt og bliver befæstet for eller imod. Hvis de kæmper imod visionerne, som de ingen kendskab har til; hvis de fremfører deres modstand så langt som at modsætte sig det, som de ingen erfaring har i og føler sig irriteret når dem, som tror visionerne er fra Gud taler om dem under møder og trøster dem selv med belæringen, der er givet dem igennem visionen, så må menigheden vide at den ikke har ret.—Vidnesbyrdene bd. 1, s. 327-329. (1862)Eva 258.1

    Drevet til et forkastet standpunkt—Jeg er blevet vist at nogle, især i Iowa, gør visionerne til en regel hvorved alt måles. De gør tingene på en måde som min mand og jeg aldrig har tilstræbt. Nogle kender ikke mig og mit arbejde og de er meget skeptiske for hvad der har nævnt af visioner. Dette er helt naturligt og kan kun overvindes ved erfaring. Hvis nogle ikke er afklaret med hensyn til visionerne, bør de ikke holdes ude. Den fremgangsmåde disse bør tilstræbe sig, findes i Vidnesbyrd nr 8, side 328, 329, som jeg håber vil blive læst af alle. Prædikanter bør have medlidenhed med dem som afviger; andre reddes ved frygt og trækkes ud af ilden. Guds tjenere bør have forstand til at give enhver sin del af måltidet og at gøre den forskel med forskellige personer, som deres tilfælde kræver. Den fremgangsmåde, som nogle i Iowa tilstræber og som ikke kender mig, har ikke været en forsigtig og konsekvent måde. Dem, som var forholdsvis fremmede over for visionerne er blevet behandlet på samme måde, som dem der har haft meget lys og haft mange erfaringer i visionerne. Nogle er blevet påbudt at tilslutte sig visionerne, skønt de ikke kunne gøre sådan med god samvittighed og på denne måde er nogle ærlige sjæle blevet drevet til at tage standpunkt imod visionerne og imod legemet. Det ville de aldrig have gjort hvis deres sag var blevet håndteret forsigtigt og medfølende.—Vidnesbyrdene bd. 1, s. 382, 383. (1863)Eva 259.1

    Overvinde modstand—Prædikanterne (ikke-S.D.A.) åbner op for deres ordstrøm, og især imod Mrs. White. Men dette er kun til skade for dem selv. . . . Jeg placerer Den Store mester, Den store strid, Patriarker og profeter, og Kristus vor frelser i familierne; så længe prædikanterne arbejder imod mig, vil jeg tale i mine skrifter til folk. Jeg tror at sjæle vil blive omvendte til sandheden. Vi vender dem nu til loven og til Vidnesbyrdene. Hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det fordi der ikke er lys i dem.—Brev 217, 1899.Eva 259.2

    Dømmes ved deres frugter—Lad Vidnesbyrdene blive bedømt efter deres frugter. Hvad er ånden i deres lære? Hvad har følgen af deres indflydelse været? Alle, der ønsker det, kan skaffe sig kundskab om frugterne af disse syner. ....Eva 260.1

    Enten underviser Gud sin menighed, irettesætter den for dens synder og styrker dens tro, eller også gør han det ikke. Dette værk er af Gud, eller også er det ikke af Gud. Gud gør intet i fællesskab med Satan. Min gerning bærer enten Guds stempel eller fjendens stempel. Der gives ingen tvedelt gerning i denne sag. Enten stammer Vidnesbyrdene fra Guds Ånd eller fra djævelen.—Vidnesbyrdene bd. 5, s. 671. (1889)Eva 260.2

    Gud taler gennem Vidnesbyrdene—Vi må følge de råd, der er givet gennem profetiens ånd. Vi må elske og adlyde sandheden for denne tid. Dette vil redde os fra at antage mægtige bedrag. Gud har talt til os gennem sit ord. Han har talt til os gennem Vidnesbyrdene til menigheden og gennem de bøger, der har hjulpet til at klargøre vor nuværende pligt og den stilling, vi bør indtage.—Vidnesbyrdene bd. 8, s. 298. (1904)Eva 260.3

    Frembringe helsenormer og kristne normer*se også side 513-551, “En lægeevangelisme,” og side 657-665, “Helse og helseprincipper.” Eva 260.4

    Frembringe helsereformen—Vort arbejde skal være praktisk. Vi skal huske på at mennesket har en krop såvel som en sjæl at frelse. Vort arbejde indbefatter langt mere end at stå frem for folk og forkynde for dem. I vort arbejde skal vi tjene for deres fysiske svagheder som vi kommer i kontakt med. Vi skal præsentere helsereformens principper for dem, indprente vore tilhører med tanken at de har en del at gøre med at holde sig selv sund.Eva 260.5

    Legemet må holdes i en sund tilstand for at sjælen kan være sund. Legemets tilstand påvirker sjælens tilstand. Han som vil have en fysisk og åndelig styrke må oplære sin appetit i rette linier. Han må passe på at ikke bebyrde sjælen med overbelaste sin fysiske og åndelige kræfter. Nøje overholdelse af rette principper for spise, drikke og klædning er en opgave som Gud har pålagt mennesker. Herren ønsker at vi skal adlyde helsens og livets love. Han drager enhver til ansvar for at passe ordentligt på sin krop, så den kan holdes sund.—Brev 123, 1903.Eva 261.1

    En del af det sidste budskab—Helsereformens principper findes i Guds ord. Helseevangeliet skal kædes fast sammen med Ordets forkyndelse. Det er Herrens plan at helsereformens genoprettende indflydelse skal være en del af den sidste store bestræbelse for at proklamere evangeliets budskab.—Medical Ministry s. 259.Eva 261.2

    Det er blevet betroet os, som et folk at oplyse menneskerne om grundsætningerne for en sund levemåde. Der er dem, som mener, at kostspørgsmålet ikke er af tilstrækkelig betydning, for at komme i betragtning under en evangelisk virksomhed. Men heri taget de alvorlig fejl. Guds ord siger: “Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære.” 1.Kor 10,31. Afholdspørgsmålet, set fra de forskellige sider, indtager en vigtig plads i frelsens værk.—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 112. (1909)Eva 261.3

    Helt rodfæstede i helsereformen—Dem som lever i de sidste dage af denne jords historie behøver at være helt rodfæstede i helsereformens principper. . . .Eva 262.1

    Syge mænd og syge kvinder behøver at blive helsereformatorer. Gud vil samarbejde med sine børn i at bevare deres helse, hvis de vil spise omhyggeligt, og nægte at pålægge maven unødige byrder. Han har allernådigst gjort naturens sti fast og sikker, bred nok for alle som vil vandre på den. Han har givet jordens sunde og sundhedsfremmende produkter til vort underhold. . . . .Eva 262.2

    Mange har forvoldt kroppen megen skade ved at ignorere livets love, og de kan aldrig komme sig over følgerne af deres forsømmelse; men også nu kan de angre og blive omvendt. Mennesker har prøvet at være klogere end Gud. De er blevet til en lov for sig selv. Gud kalder på os for at være opmærksom på Hans krav, og ikke længere vanære Ham ved at forkrøble de fysiske, mentale og åndelige evner.—Brev 135, 1902.Eva 262.3

    Helsereformen tager til og er praktisk—Herren ønsker at vore prædikanter, læger og menighedsmedlemmer skal passe på ikke at tilskynde dem som ikke kender vor tro, til at gøre pludselige forandringer i kosten, og derved påføre dem en ubetimelig prøve. Fremhold helsereformens principper, og lad Herren lede de oprigtige af hjertet. De vil høre og tro. Herren kræver heller ikke at hans sendebud skal fremholde de skønne sandheder om en sundhedsmæssig levevis på en måde som vil vække fordom i menneskers sind. Lad ingen lægge anstødsstene for deres fødder som vandrer på vankundighedens mørke stier. Selv når man roser en ting, er det godt ikke at være alt for begejstret, for at ikke de som kommer for at høre, skal blive ledet bort fra vejen. Fremhold principperne for afhold i den mest tiltalende form.Eva 262.4

    Vi må ikke handle overilet. Arbejderne som begynder på nye steder for at grundlægge menigheder, må ikke skabe vanskeligheder ved at søge at gøre kostspørgsmålet fremtrædende. De må passe på at de ikke trækker for snævre grænser, for derved ville der lægges hindringer i vejen for andre. Driv ikke menneskene, men led dem.Eva 263.1

    Overalt hvor sandheden indføres, bør der gives undervisning om tillavning af sund mad. Gud ønsker at dygtige lærere på hvert sted skal undervise folk om hvordan de på en forstandig måde, kan gøre brug af de produkter som kan frembringes eller let skaffes til veje i en landsdel hvor de bor. På denne måde kan de fattige såvel som de bedrestillede lære at leve sundt.—Evangeliets tjenere s. 233 (n 174). (1915)Eva 263.2

    Hold den frem mod fronten—Helsereformen er et middel i Herrens hånd, hvorved han vil formindske menneskenes lidelse og rense sin menighed. Oplær folk til at forstå, at de kan være Guds medhjælpere ved at samarbejde med ham til fornyelse af legemlig og åndelig sundhed. Denne gerning bærer Herrens stempel og den vil tjene til at åbne adgangen for andre dyrebare sandheder. Der er et virkefelt på dette område for alle, som vil tage fat på sagen med forstand og omhu.Eva 263.3

    Gør arbejdet for helsereformen mere fremtrædende, det er det budskab, jeg har at meddele. Lad det blive rettelig forstået, så behovet vil gøre sig gældende. Afhold fra al skadelig mad og drikke er en frugt af sand religion. Den grundige omvendte vil opgive alle fordærvelige vaner og bekæmpe appetitten. Ved total afholdenhed vil han besejre lysten til skadelige nydelser.Eva 263.4

    Jeg er blevet pålagt at sige til helsereformens talsmænd: Gå frem. Verden behøver al den indflydelse, I kan udøve for at holde den moralske elendigheds flodbølge i skak. Lad dem, som forkynder den tredje engels budskab, være tro mod sin opgave.—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 112, 113. (1909)Eva 264.1

    Total afhold fra brændevin og tobak—Mænd og kvinder har mange vaner som går imod bibelens principper. Ofrene for stærk drik og tobak er fordærvede i krop, sjæl og ånd. Disse bør ikke optages i menigheden før de bevidner at de er helt omvendte, at de føler behov for en tro der virker ved kærlighed og renser sjælen. Guds kærlighed vil rense den oprigtigt troende. Han som er sandt omvendt vil opgive alle besmittende vaner og besmittende appetit. Ved total afhold vil han overvinde sit ønske for den sundheds-destruerende eftergivenhed.—Brev 49, 1902.Eva 264.2

    Omvendelsen er hemmeligheden bag sejr—Den allerførste og mest betydningsfulde ting er at opbløde og underlægge sjælen ved overgivelse til vor Herre Jesus Kristus som syndebærer, den syndstilgivende Frelser, der gør evangeliet så klart så muligt.Eva 264.3

    Når Helligånden virker iblandt os, ligesom den så visseligt har gjort ved lejrmødet i ____, er sjæle, som ikke er klar for Kristi tilsynekomst, blevet overbeviste. Mange kommer til vore møder og er omvendt, som i årevis ikke har fulgt møderne i nogen kirker. Sandhedens enkelthed når deres hjerter. Den berør alle klasser. Tobakken afgiver ofre til deres afgud og drankeren til sin brændevin. De kunne ikke gøre dette hvis de ikke griber Guds løfter i tro for tilgivelse af deres synder. Er det ikke en beslutsom møje værd at frelse disse sjæle?—Brev 4, 1899.Eva 264.4

    Begynd reformen ved fundamentet—Brændevinsdrikning ansporer til de vildelse udsvævelser og styrker de mest sataniske tilbøjeligheder. . . . Idet vi ser disse ting i øjnene, og ser de forfærdelige konsekvenser af brændevinsdrikning, skal vi så ikke gøre alt i vor magt for at komme til Guds hjælp, i kampen mod dette store onde? Ved grundlaget for brændevinsdrikning ligger forkerte spisevaner. Dem som tror den nærværende sandhed bør nægte at drikke te eller kaffe, for dette opildner et ønske for stærkere simulanser. De bør nægte at spise kødspiser, for dette opildner et ønske for stærke drikke. Sund mad tilberedt med smag og dygtighed, bør nu være vor kost.Eva 265.1

    Dem som ikke er helsereformatorer behandler sig selv på urimelig måde og uklogt. Ved at give efter for appetitten skader de dem selv så frygteligt. Nogle kan tro at kostspørgsmålet ikke er vigtigt nok til at komme med i religionsspørgsmålet. Men disse gør en stor fejltagelse. Guds ord erklærer: “Uanset hvad i spiser, eller drikker, eller hvad i gør, så gør det alt til Guds ære.” Underkastelse af mådehold, i alle sin afskygninger, har en vigtig plads i arbejdet for vor frelse. På grund af forkerte spisevaner, er verden blevet mere og mere umoralsk.—Brev 49, 1902.Eva 265.2

    Personligt arbejde for de drikfældige—Missionsarbejdet består ikke blot af forkyndelse. Det indbefatter personligt arbejde for dem, som har misbrugt deres sundhed og har sat sig selv der, hvor de ikke har moralsk styrke til at kontrollere deres appetit og lidenskaber. Der skal arbejdes for disse sjæle ligesom der arbejdes for de mere velstillede. Vor verden er fyldt med lidende mennesker.Eva 265.3

    Gud har skrevet Sin lov på enhver nerve og muskel, ethvert fiber og funktion i menneskekroppen. Hengivenheden til en unaturlig appetit, uanset om det er te, kaffe, tobak eller brændevin er umådeholdenhed, og er i krig med livets og helsens love. Ved at bruge disse forbudne ting skabes en tilstand i organismen som Skaberen aldrig har planlagt. Denne eftergivenhed hos menneskefamiliens medlemmer er synd. . . . . Spises der mad der ikke laver godt blod er at arbejde imod vor fysiske organismes love, og er en overtrædelse af Guds lov. Årsagen fremavler virkningen. Lidelse, sygdom, og død er eftergivenhedens visselige straf.—Brev 123, 1899.Eva 265.4

    Søgen efter fornøjelser—Store skarer søger forgæves efter lykke i verdslige fornøjelser. De bønfalder om noget som de ikke kan få. De bruger deres penge på det som ikke er brød, og deres arbejde for det som ikke fyldestgørende. Den hungrende og tørstende sjæl vil fortsætte med at hungre og tørste så længe som han tager del i disse uhellige fornøjelser. O om enhver af disse ville lytte til Jesu stemme: “Hvis nogen tørster, lad ham komme til mig, og drikke.” Dem som drikker af det levende vand vil ikke tørste mere efter intetsigende og spændende fornøjelser. Kristus, livets kildespring, er kilden til fred og lykke.Eva 266.1

    Gud bibringer mennesker med forskellige talenter og gaver, så de ikke skal ligge unyttige, ej heller for at de beskæftiges i underholdning eller selvtilfredsstillelse, men så de kan være til velsignelse for andre ved at sætte mennesker i stand til at gøre et alvorligt, selvopofrende missionsarbejde.—The Youth's Instructor den 6. nov. 1902.Eva 266.2

    Forestillinger og teatre—Satans herskende lidenskab er at forvanske forstanden og få mennesker til at længes efter forestillinger og teateropsætninger. Alle de menneskers erfaring og karakter, som involverer sig i dette arbejde vil være i overensstemmelse med den føde sindet får.Eva 266.3

    Herren har givet bevis for Sin kærlighed til verden. Der var ingen falskhed, intet skuespil, i hvad Han gjorde. Han gav en levende gave, som kunne tåle ydmygelse, forsømmelse, hån og skam. Dette gjorde Kristus så Han kunne redde det faldne menneske. Medens mennesker lægger planer og metoder for at udslette Ham, kom den uendelige Guds søn til vor verden for at give et eksempel på det store arbejde, der blev gjort for at genløse og frelse mennesker. Men i dag kæmper den stolte og ulydige for at få et stort navn og stor ære fra deres medmennesker, ved at bruge deres gudgivne gaver til underholdning.—Manuskrift 42, 1898.Eva 267.1

    Arbejdet for fornøjelseselskere—I stedet for at forklejne Jakobs brønd, frembragte Kristus noget der er uendeligt større. . . . . Han gav kvinden noget bedre end hun havde, det levende vand, glæden og håbet i Sit riges evangelium.Eva 267.2

    Dette er en illustration på den måde vi skal arbejde på. Det er kun af lille gavn for os at tage til fornøjelseselskere, teatergængere, hestevæddeløb, drukfester, spillesteder og irettesætte dem skarpt for deres synder. Dette vil ikke udrette noget godt. Vi må give dem noget bedre end det som de har, endog Kristi fred, som overgår al forstand. . . .Eva 267.3

    Disse stakkels sjæle er i gang med en vild jagt efter verdslige fornøjelser og jordiske rigdomme. De kender ikke til noget mere ønskværdigt. Men spil, teatre, hestevæddeløb, vil ikke tilfredsstille sjælen. Mennesket er ikke skabt til at blive tilfredsstilet på den måde, at bruge deres penge på det som ikke er brød. Vis dem hvor meget bedre himlens uforgængelige herlighed er end verdens flygtige glæder. Søg at overbevise dem, om den frihed, det håb, den hvile og fred der er i evangeliet. “Hvem som drikker af det vand Jeg giver ham skal aldrig tørste.” erklærede Kristus.—Manuskrift 12, 1901.Eva 267.4

    Lærdomme om klæder og fornøjelse—Kristenlivets principper bør være klare for dem som for nylig er kommet til sandheden. Trofaste, kristne mænd og kvinder bør have en intens interesse for at bringe overbeviste sjæle til en korrekt kundskab om retfærdigheden i Kristus Jesus. Hvis nogen har ladet ønsker om fornøjelser eller kærlighed til klæder blive det største, så at dele af deres sind, sjæl og styrke er helliget til selvisk hengivenhed, bør de trofast troende være opmærksomme på disse sjæle, som dem der har et regnskab at aflægge. De må ikke glemme at den trofaste, ømme, og elskelige belæring er så vigtig for unge nyomvendte, at der ikke må gøres et halvhjertet arbejde.—Manuskrift 56, 1900.Eva 268.1

    Belære nyomvendte om klæders afguderi—Et af de punkter, som de, der nylig har antaget troen, behøver undervisning om, er spørgsmålet om klædedragt. Optræd med troskab over for de nyomvendte. Er de forfængelige i deres klædedragt? Nærer de stolthed i hjertet? Afguderi på klædedragtens område er en moralsk sygdom. Den må ikke bringes med ind i det nye liv. I de fleste tilfælde vil de fordringer, evangeliet stiller, kræve en afgjort forandring, hvad klædedragten angår.Eva 268.2

    Der bør ikke vises nogen ligegyldighed i spørgsmålet om påklædning. For Kristi skyld, hvis vidner vi er, bør vort ydre udseende ... være det bedst mulige. I tabernakeltjenesten foreskrev Herren selv de mindste ting vedrørende deres påklædning, der gjorde tjeneste for hans åsyn. Dette viser os, at hans tjeneres klædning ikke er ham ligegyldig. De forskrifter, der blev givet angående Arons klæder var meget nøjagtige; for hans dragt havde en symbolsk betydning. Således bør Kristi efterfølgeres påklædning være symbolsk. Vi skal i alle ting være hans repræsentanter. Vort ydre bør i enhver henseende være præget af properhed, sømmelighed og renhed. Men Guds ord billiger ikke, at man forandrer klædedragten blot for modens skyld for at man skal ligne verden. Kristne bør ikke pryde deres legemer med kostbar dragt eller dyre smykker.Eva 268.3

    Skriftens udtalelser om påklædning bør nøje overvejes. Vi trænger til at have forståelse af, hvad himmelen værdsætter, også når det gælder legemets påklædning. Alle, der med alvor eftertragter Kristi nåde, vil agte på den dyrebare undervisning i Guds inspirerede ord. Endog klædningens snit vil være et udtryk for sandheden i evangeliet.Eva 269.1

    Alle, der betragter Kristi liv og følger hans lære, vil blive Kristus lig. Deres indflydelse vil blive ligesom Hans. De vil vise en sund karakter. Når de ydmygt vandrer på lydighedens sti og gør Guds vilje, øver de en indflydelse, der vejer til gunst for hans sags fremme og for en sund renhed i hans værk. Verden skal have et vidnesbyrd hos disse grundigt omvendte sjæle, om sandhedens helliggørende magt over et menneskes karakter.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 96, 97. (1900)Eva 269.2

    Holde os til vor tro—Selvfornægtelse i klædedragt udgør en del af vor kristenpligt. At klæde sig enkelt og at afstå fra at pryde sig med kostbarheder (jewelry) og smykker af enhver art er i overensstemmelse med vor tro. Er vi blandt dem, der indser dårskaben hos verdslige mennesker, når de hengiver sig til overdådighed i påklædning såvel som i lyst til fornøjelser? I så fald bør vi tilhøre den klasse, der afskyr alt, som godkender denne ånd, der fylder sind og hjerte hos dem, som kun lever for denne verden og ikke tænker på eller bekymrer sig om den fuldkommende.—Vidnesbyrdene bd. 3, s. 366. (1875)Eva 269.3

    Tilslutte sig Kristus eller verden—En søster som havde brugt nogle uger på en af vore institutioner i ___, sagde at hun følte sig meget skuffet over hvad hun så og hørte der. . . . Før hun accepterede sandheden, havde hun fulgt verdens moder i hendes klædestil, og havde båret kostelige juveler og andre smykker; men beslutningen om at adlyde Guds ord, mærkede hun at dets lære krævede at lægge alt som er ekstravagant og alle overflødige smykker til side. Hun havde lært at syvende-dags adventisterne ikke bærer ædelstene, guld, sølv eller dyrebare stene, og at de ikke tilpasser sig verdslige moder i deres klæder. Da hun iblandt dem som bekender sit til troen så en så stor afstand fra bibelsk enkelhed, følte hun sig i vildrede. Havde de ikke den samme bibel, som hun har studeret, i hvilken hun havde bestræbt sig for at tilpasse sit liv efter? Var hendes tidligere erfaring blot fanatisme? Havde hun fejlfortolket apostlens ord: “Venskab med verden er fjendskab med Gud, for hvem som vil være ven med verden er fjende til Gud”?Eva 270.1

    Mrs. D., en dame som havde en stilling på institutionen, besøgte Søster ____s værelse en dag, da den sidstnævnte tog et guldhalsbånd og kæde ud af sin kuffert, og sagde at hun ønskede at gøre det af med dette smykke og lægge dens værdi i Herrens skattekammer. Da sagde den anden: “Hvorfor vil du sælge det? Jeg ville bære det, hvis det var mit.” “Hvorfor,” svarede Søster ___, “da jeg tog imod sandheden, lærte jeg at alle disse ting må lægges bort. De er visselig i modsætning til lærerne i Guds Ord.” Og hun citerede apostlenes ord, da Peter og Paulus talte for deres tilhørere vedrørende dette punkt: “Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men (som det sømmer sig for gudfrygtige) med gode gerninger.” “Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, (1.Pet.3,4) men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed.”Eva 270.2

    Som svar viste damen en guldring på sin finger, som en ikke-troende havde givet hende, og sagde at hun ikke mente at det vil skade med sådanne smykker. “Vi er ikke så specielle,” sagde hun, “som vi var førhen. Vore folk har fået overdrevne meninger i klædespørgsmålet. Damer på denne institution, bærer guldure og guldkæder, klæder sig som andre folk. Det er ikke en god politik at være klædt specielt; for så kan vi ikke udøve så megen indflydelse.Eva 271.1

    Vi spørger: Er dette i overensstemmelse med Kristi lære? Skal vi følge Guds ord eller verdens skikke? Vor søster besluttede at det sikreste var at holde fast ved bibelens standard. Vil Mrs. D. og andre som udøver en lignende opførsel være tilfreds med at møde resultatet af den påvirkning de har udøvet på den dag, hvor enhver vil få efter sine gerninger?Eva 271.2

    Guds ord er klart. Der kan ikke tages fejl af dets lære. Skal vi adlyde det, på den måde Han har givet os det, eller skal vi finde ud af hvor langt vi går bort og alligevel blive frelste? Vil alle, som er på vore institutioner modtager og følge det guddommelige lys, og derved være i stand til at genspejle lys til dem som vandrer i mørke.Eva 271.3

    Overensstemmelse med verden er en synd som saboterer vort folks åndelighed, og griber alvorligt ind i deres arbejdsevne. Det er nyttesløst at proklamere advarselsbudskabet til verden, så længe vi fornægter det i dagliglivet.—Review and Herald, 28. marts, 1882.Eva 271.4

    Et arbejde af hjertet—Der er mange som prøver at rette andres liv ved at angribe det som de betragter som dårlige vaner. De går hen til dem som de mener begår fejl, og udpeger deres mangler. De siger: “Du klæder dig ikke som du burde.” De prøver at pille smykkerne væk, uanset om det virker fornærmende, men de søger ikke at fæstne tankerne til sandheden. Dem som søger at rette andre bør frembringe Jesu tiltrækningskraft. De bør tale om Hans kærlighed og medlidenhed, frembringe Hans eksempel og offer, åbenbare Hans Ånd, og de behøver slet ikke at komme ind på klædespørgsmålet. Der er ikke brug for at gøre klædespørgsmålet til et hovedpunkt i din religion. Der er noget mere berigende at tale om. Tal om Kristus, og når hjertet er omvendt, vil alt som ikke er i harmoni med Guds ord droppe ud. Det vil kun være nyttesløst arbejde på at sætte blade på et levende træ. Bladene vil komme igen. Øksen må lægges ned ved træets rod, og så vil bladene falde af, og aldrig komme tilbage.Eva 272.1

    For at kunne undervise mænd og kvinder i jordiske tings værdiløse tilstand, må du lede dem til den levende Kilde, og få dem til at drikke af Kristus, indtil deres hjerter er fyldt med Guds kærlighed, og Kristus er et kildeudspring i dem, der springer ud til evigt liv.—Signs of the Times, 1. juli, 1889.Eva 272.2

    Rens kilden, så vil strømmene blive rene. Dersom hjertet er godt, vil alt, jeres tale, jeres klædedragt og jeres handlinger, være godt.—Vidnesbyrdene bd. 1, s. 158. (1857)Eva 272.3

    Enkle klæder—Vi nærmer os afslutningen af denne verdens historie. Der er nu brug for et tydeligt og direkte vidnesbyrd, som det er givet i Guds ord, med hensyn til enkle klæder. Dette burde være vor byrde. Men nu er det for sent, at ivres efter en prøve på denne sag. Vore folks klæder bør være de mest enkle. . . . Jeg har ikke fået nogen præcis klædestil som regelsæt, til vejledning i alle disse klædnings mønstre. . . .Eva 272.4

    Vore søstre behøver at klæde sig selv på en beskeden måde. De bør klæde dem med enkelhed. Jeres hatte og klæder behøver ikke ekstra pyntebesætninger på sig. I skal iklæde jer på beskeden måde, nøgternt og ærbart. Giv verden en levende illustration på Guds nådes indre besmykkelse. Lad vore søstre klæde sig enkelt, ligesom mange gør, med klæder af godt materiale, holdbart, beskedent, passende for denne tidsalder, og lad ikke klædespørgsmålet fylde sindet.—Manuskrift 97, 1908.Eva 273.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents