Videre til nye marker

Menighedsmedlemmer lærer at stå alene—Da jeg rejste gennem sydstaterne på vej til konferense, så jeg by efter by som ikke var bearbejdet. Hvordan kan det være? Prædikanter hoverer over menigheder som kender sandheden, medens tusindvis går til,—borte fra Kristus.Eva 381.2

Hvis hvert menighedsmedlem fik ordentlig undervisning, hvis de rigtige metoder blev fulgt, ville hver enkelt gøre sin gerning som et lem på legemet. Han ville gøre et kristent missionsarbeje. Men menighederne dør, og de mangler en prædikant til at tale til dem.Eva 381.3

De burde lære at bringe trofast tiende til Gud, så Han kan styrke og velsigne dem. De burde bringes i arbejdsorden, så Guds åndepust kan komme over dem. De bør lære at, hvis de ikke kan stå alene, uden en prædikant, så må de omvendes på ny, og blive døbt på ny. De behøver at blive født på ny.—Manuskrift 150, 1901.Eva 381.4

I gang med sjælearbejdet—I stedet for at holde prædikanterne optaget med arbejde for menighederne, som allerede kender sandheden, burde menighedsmedlemmerne sige til disse arbejdere: “Gå og virk for sjæle, som er ved at omkomme i mørket. Vi vil selv tage os af menighedens anliggender. Vi vil holde møderne i gang og ved at blive i Kristus vil vi vedligeholde det åndelige liv. Vi vil arbejde for sjæle rundt omkring os og med vore bønner og gaver vil vi støtte arbejderne på de mere trængende virkefelter.”—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 30. (1900)Eva 382.1

Konferensmedarbejdere kaldes til nye marker—Som generel regel så bør konferensmedarbejdere tage ud fra menighederne til nye marker, og bruge deres gudsgivne evner for at opsøge og frelse det tabte.—Brev 136, 1902.Eva 382.2

Opfordres til at være pågående—Vore prædikanter bør planlægge viseligt, ligesom trofaste forvaltere. De bør føle at det ikke er deres opgave at hovere over menigheder, der allerede er oprettet, men at de bør være pågående i evangelisk arbejde, forkynde ordet og gøre dør-til-dør arbejde på steder der endnu ikke har hørt sandheden. . . . . De vil finde ud af at intet er så opmuntrende som evangelisk arbejde på nye marker.—Brev 169, 1904.Eva 382.3

Hvis de komme væk fra vejen, hvis de ville gå ud på nye marker, ville medlemmerne føle sig forpligtet til at bære ansvar, og deres kapaciteter vil vokse ved anvendelse.—Brev 56, 1901.Eva 382.4

Prædikanters kræfter er udtømte for etablerede menigheder—Vort folk har haft lys, og alligevel er mange af vore prædikantkræfter udtømte i menighederne, for at undervise dem der burde være lærere; oplyse dem der burde være “verdens lys”; vande dem som livets vand burde flyde fra; berige dem, der har form som dyrebare sandhedsminer; gentage evangeliets indbydelse for dem, der burde spredes til Jordens yderste dele, bibringe himlens budskab til mange som ikke har haft de privilegier som de har nydt; give dem føde som burde være på biveje og hovedveje og udråbe indbydelsen: “Kom; for alle ting er nu parate.” Kom til evangeliets festmåltid; kom til Lammets nadver; “for alt er rede.”Eva 382.5

Nu er det på tide med en alvorlig brydekamp med Gud. Vore stemmer bør forene sig med Frelserens, i den forunderlige bøn: “Komme dit rige, din vilje ske på jorden som den sker i himlen.” Lad hele jorden fyldes med Hans herlighed. Mange kan spørge: “Hvem er god nok for disse ting?” Ansvaret påhviler den enkelte. “Ikke at vi selv er tilstrækkelige til at tænke noget af os selv; men vor tilstrækkelighed er af Gud.”—Review and Herald, 23. juli, 1895.Eva 384.1